Og så blev det juni...

Mit sidste indlæg er helt fra 5. februar! Du milde himmel.... det er præcis 4 måneder siden, tiden går svimlende hurtigt. Men jeg er her endnu og alt er vel og idag har der været det årlige blogtræf i Geografisk Have. 7. år i træk, - det er da helt utroligt. Begynder så småt at tro på det med, at jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden.

Og dagen idag fløj også afsted. Stå i kø med hyggesnak. Op med blog pavillionen, alt imens en lystig vind var ved at få os til at ligne Mary Poppins. Ud og se på boderne, hvor et par planter hoppede uforvarende op i kurven. Tilbage til blogtræfteltet, hvor snakken gik lystigt. Dejligt at vi endnu engang kunne glæde os over skønt besøg af kendte blogansigter. Tak for en rigtig hyggelig dag til jer allesammen.

Det har været et travlt og besynderligt forår. Af en eller anden grund har jeg følt mig bagud med alting i år. Måske det bare er fordi sommeren kom væltende, som den gjorde. Nu må vi se, hvor længe der går inden vi får hjælp til vandingen, fra oven. Det er i hvert tilfælde tiltrængt. 

Som jeg nævnte i februar, er jeg tilmeldt Havefestivalen. Og nu er det altså NU. Lørdag-søndag slår rigtig mange glade haveejere, havelågen op for besøgende. Jeg er spændt og forventningsfuld, - og nej! Jeg er ikke klar, men der er et par dage endnu, hvor jeg kan nusse rundt og ordne. Kig endelig forbi, hvis du har lyst og mulighed. Der er åbent fra 10 - 17 begge dage. 

Tak fordi du kiggede med i min juni have. 

Lidt sker der da...

Idag var himlen blå og jeg havde fridag med (næsten) blank kalender. Så kan man da kun synge det gamle nummer med Tøsedrengene: "Jeg vil ud, ud under åben himmel....". 

Og ud det kom jeg. Iført den gamle blå fiskertermodragt og de tykke vinterhavehandsker. Huen trukket godt ned i panden og en lydbog i ørerne.

Der blev ikke udført noget stort og vildt, men det er heller ikke så vigtigt på denne årstid. Bare fornemmelsen af frisk luft i kinderne og lidt klippen hist og pist. Fuglene fik friske forsyninger og et fuglebad blev, som altid når det er frost, arrangeret med stearinlys i håbet om at holde en lille våge fri for is. Og så ellers bare nyde det fine vejr og se hvor langt forårspirerne er kommet. 

Selv om jeg ikke føler at der sker voldsomt meget, rent havemæssigt lige nu, er der alligevel et par planer på vej. Jeg har fået tilmeldt mig til Havefestivalen 9.-10. juni. Nu skal det være! Det bliver sjovt at prøve... så må vi se om der kommer nogen gæster. (Og selvfølgelig gør der det!)

Men først glæder jeg mig til den årlige Søster-Tour. Længe har jeg fablet om, at jeg gerne vil opleve det frodige Madeira. Pludselig faldt det i hak, så Fruerne Friis tager afsted i marts måned. Det er stadig "vinter" på Madeira i marts, hvilket betyder at vi kan rende ind i heftige regnbyger. Det kan dog ikke skræmme et par have-søstre, som har travet haver tyndt i England i silende regn. Og når familie, job og økonomi skal gå op i en højere enhed, så blev det til en marts tur. Spændende er det altså! Er der mon nogen af jer derude, der har erfaring med haver på Madeira?

Derudover har jeg modtaget en mail fra Lise (og så et firmanavn), om hun måtte nominerer min blog til en Haveblog-Award. Selvfølgelig måtte hun det! Det kan man da kun være beæret over. Hvad der videre sker, aner jeg ikke. Har ikke hørt mere, så jeg afventer bare begivenhedernes gang. 

Og alt imens jeg har siddet og småsludret her, så er du blevet ført igennem min have, som den så ud idag. Med høj blå himmel, lidt grønt hist og pist og viden om, at lige om lidt er sæsonen for alvor igang. 

Jeg glæder mig! :o)

Madam KK's havekontor...

Jeg har en god veninde, - lad os kalde hende Madam KK for nemheds skyld -  hvor vi nogle gange har udvekslet havearbejde hos hinanden. Noget som varmt kan anbefales. Venindesnak og havearbejde med indlagte spisepauser er perfekt udnyttelse af fritid!

I dette indlæg er det nu ikke Madam KK's have, vi skal have fokus på men derimod hendes perfekte udnyttelse af et lille bitte have-hyggehus. 

Madam KK har hænderne skruet rigtig på. Hun kan sy og strikke og slår en prober hammer, hvor der er brug for det. Og så har hun en særdeles veludviklet næse for genbrug og den skønneste kreative sans. Faktisk har hun lidt et Pippi-gen a la "Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!"

Så huset og alt hvad hun har fået proppet ind i dette lille idylliske uderum, er enten homemade eller købt for en slik.

Sådan en sommeraften, hvor vinden måske er en smule kølig og solen snart står lavt, er det råhygge af bedste slags, at indtage sin kaffe i dette rum. At sidde med benene oppe og når det bliver lidt for køligt, pakke sig ind i et blomstret vattæppe. At spise en hjemmebagt kage og tænde et stearinlys, bare fordi det er hyggeligt. 

Lige nu er "Kontoret" lukket ned, men her i  januar tristessen, vil jeg glæde mig til nye hyggestunder i Madam KK's havekontor, når dørene igen bliver slået op til sommerhygge.

Tak fordi du kiggede forbi til 

dette sommerminde... ;o)

Syrenland...

I 2015 fik jeg bogen "Syrenbogen - en hyldest til de sydfynske syrener". En pragtfuld bog, som beriger dig med al den viden du kan ønske omkring syrener. Forordet er skrevet af syreneksperten Ole Heide, fra Heides planteskole ved Thisted. Et sted jeg ved, mange af jer allerede kender og er begejstrede over. 

På bogens bagside kan du læse:

Tag med på en rejse til Sydfyn i maj, når landskabet er smukkest og mest særegent med kilometervis af blomstrende syrenhegn. Bogen tager dig også med på en rejse gennem syrenernes farverige historie og giver dig en indføring i den fantastiske mangfoldighed i syrenernes farver, former og dufte. Du får inspiration til at plante syrener hjemme i haven og til at anvende syrenblomster i køkkenet. Du får også en guide til at opleve syrenerne på Sydfyn - og i resten af verden. Og rejsen fortsætter med den begejstring og inspiration, som syrenerne har givet til litteratur, musik og litteratur. Syrenbogen er inspiration til oplevelser, men også en bog til erindring om et smukt landskab.

Netop det med at opleve syrenerne blomstrer langs landevejene på Sydfyn, tiltalte mig helt vildt. Tænk at netop kun i dette område af vores land, i en forholdsvis kort periode, er det muligt at opleve så stor en koncentration af blomstrende levende hegn. Det måtte ses og duftes med egne sanser! 

Så da både fridag og lovning om blå himmel ramlede sammen sidst i maj 2017, tog manden og jeg på tur ud i det blå. Og vi blev bestemt ikke skuffede. 

Den helt optimale oplevelse får man på cykel, ingen tvivl om det. Vi tog den lidt mere magelige version, i bil med flere afstikkere til fods. Og min kære mand, har efterhånden vænnet sig til, at pludselige udråb betyder: "Stop bilen - der skal fotograferes!"

Det blev en pragtfuld dag. Blå himmel, gule rapsmarker og lilla syrenhække krydret med håndmadder og en bette kop kaffe i grøftekanten, mens lærken synger foroven. Kan det blive meget mere dansk sommer?

Så tøv ikke et øjeblik, hvis du trænger til en forårstur ud i det blå. Grib manden, madammen eller hvem du kan finde, i nakkehårene og drag til Sydfyn sidst i maj. 

På dette link, kan du finde turforslag.

Og her kan du finde facts om Syrenbogen.

Har vi så ikke bare kickstartet foråret... ;o)

Frøboet fester...

Så er Frøboet sprunget ud af sin lange vinterdvale og back in business!

Den sidste uge har jeg holdt ferie, da vi er rendt ind i en stime af tal, som skulle fejres i en eller anden grad. Og det kan altså godt være hårdt arbejde, når julesulen dårligt har lagt sig endnu. Så nu får I en historie fra den lidt mere private del, krydret med fotos som har en smule haverelevans. 

For 25 år siden skulle vi have vores yngste datter døbt. I december kunne vi ikke overskue det, så vi trak det ind i januar. Da vi nu alligevel skulle have samlet familien, kunne vi lige så godt blive gift ved samme lejlighed (lidt lavpraktisk har man vel lov til at være, og vi havde været forlovet i 8 år!!) og måske ligefrem holde hele baduljen på min fødselsdag, den 15. januar. Vi blev dog enige om at de stakkels gæster ikke skulle stille med gaver til 3 anledninger, så vi lagde dåb og vielse en uge før, den 9. januar. Først for ca. 10 år siden, gjorde vores datter os opmærksom på at jeg fyldte 60 år en uge efter vores sølvbryllup!! GISP... så skulle vi alligevel have slået det hele sammen!

Og tiden gik og vi skulle tage en beslutning. Det blev til at vi holdt kortene tæt ind til kroppen, hvad angik sølvbrylluppet og så kunne jeg blive fejret på min runde dag. Planen gik på at tage til Hamborg og fejre os selv, men lørdagen inden skulle vi lige passe de to børnebørn en formiddag. Vi stillede på børnebørns-matriklen iført morgenhår og hjemmebukser og med praktiske planer for resten af dagen. Stor var vores undren derfor, da der pludselig lød horntrut fra stuen og fra sofakrogen kom den nærmeste familie syngende frem. Der blev vi godt nok stille og en lille tåre sneg sig frem i øjenkrogen. 

Når vi nu ikke fik æresport derhjemme, fik vi den istedet på surprise morgenbordet.
Og bilen var tæt pakket med bla en to meter høj bambus, da vi kørte hjem.
Sikke en overraskelse!

Og vi tog til Hamborg et par dage, hvor vi fejrede os selv med musicalen "Løvernes Konge" og fik nye vielsesringe, om smeltet fra ringe der havde betydning for os begge. 

Vel hjemme igen skulle stuen tømmes til gæster. Og det lykkedes og dagen var, set fra mit perspektiv, fuldstændig overvældende og festlig. Ingen sag at få et 6-tal hægtet på sig, med sådan nogle dejlige gæster. 

Huset blev fyldt med blomster og buketter. Bordet blev pyntet enkelt, med et tema som skulle ligne at jeg havde plukket friske blomster ind fra haven. Bordkortene var friskplukkede blade fra Laurbærkirsebær. Det fungerede rigtig fint altsammen.

Og have relaterede gaver blev det også til. Udover de smukke buketter, fik jeg et luksus drivhusforklæde, en hjemmestrikket plaid til drivhuset og en frøfætter. En foderkugle der kan hænge på vinduet og sidst men absolut ikke mindst, en ny havebænk. Skønne, skønne ting til haven, man kun kan blive glad af. 

Fotos af Bananbænken og fuglefoderkuglen, har jeg lånt på nettet.

For at det ikke skal være løgn, så fejrede Frøboet også at bloggen gik ind i sin 8. sæson i december måned. Så nu er der fejret og sagt tillykke efter alle kunstens regler, på denne matrikel. Nu starter hverdagen igen og jeg er ved at gøre klar til flere blogindlæg. Væk er min skriveblokering, nu skal I se de ting jeg ikke nåede at vise fra i sommer.

Foto sakset fra Frøboets 1 års fødselsdag!

På snarligt genkik! ;o)

Havebesøg hos Linda...

Søsterturen blev afsluttet med et besøg hos Linda - Casa Rosen. Igen nåede vi kun til parkeringspladsen, inden snakken gik lystigt omkring haver og forventningens glæde var stor.

Selv om jeg har fulgt med på Lindas blog, har jeg ikke styr på hele tilblivelsen af haven, - men hold nu op for et arbejde Linda har været - og er - igang med. To kolonihaver er det blevet slået sammen til en, med to drivhuse og to kolonihavehuse. Det sidst tilkomne hus var under forvandling til noget nyt og spændende og sørme om ikke også det gamle hus, lige skulle have et par forandringer.

Billederne kommer lidt hulter til bulter, for vi snakkede så meget, at jeg fik knipset nogle detaljer hist og pist - men stort set ingen bede. 

Det ene drivhus er yndigt indrettet og det andet.... nå ja, indtil videre er det opmagasinering af spændende døre og vinduer til byggeriet. Men også her var der planer om ny sokkel og spændende indretning. To pergolaer er det også blevet til, klar til at tage imod diverse slyngroser. Det bliver en fest. Overalt i haven er der fine opstillinger, så selv om der arbejdes, har Linda også overskud til hyggestemning. 

 

Alma bor også i haven og hun og haven klæder hinanden perfekt. At hun er prinsessen i haven er der ingen tvivl om, hun har op til flere bløde senge at slænge sin krop i. Denne dag valgte hun dog at finde skygge rundt om i havens kroge. 

En dejlig stor terrasse er det blevet til og den skal så også udvides. Planerne står i kø. Jeg er fuld af beundring over Lindas arbejdsomhed. Mine billeder udviser ikke retfærdighed overfor haven, da jeg som sagt ikke fik fotos af bedene. Men også i bedene har Linda masser af planer. Der var planter der skulle flyttes, fjernes eller deles og der er heldigvis stadig plads til nye indkøb. Hvad kan man ønske sig mere!??

Har du lyst til at se mere fra haven, har Heike lige lavet et dejligt indlæg. Og hun har formået at få bedene med... ;o)

Tusind tak til Linda og Alma for stor gæstfrihed 

og for at åbne jeres havelåge for fruerne Friis. 

Vi havde den hyggeligste eftermiddag... :o)

Havebesøg hos Sussinghurst...

Søsterturen fortsatte direkte fra Sofiero til Sussinghurst. Altså Sussi's Sussinghurst på Sjælland. (Der var rigtig mange s'er i den sætning... ;o) )

Jeg har fulgt Sussis blog i mange år, og elsker hendes knastørre humor, som hun gladeligt strør om sig i blogland. Men først til blogtræf i Geografisk Have i juni, lykkedes det mig at møde hende i virkeligheden. Så er det ekstra sjovt, at det også lykkedes at besøge hendes smukke have det samme år. Sussi er et beskedent menneske og hvis der bliver rettet en kameralinse mod hende, springer hun som en gazelle. (At jeg alligevel har et par fotos, forbliver som en hemmelighed mellem dig og mig, og jeg tør under ingen omstændigheder offentliggøre dem.) Derfor går vi bare direkte i haven, som jeg håber I vil nyde lige så meget, som min søster og jeg gjorde.

Man kommer direkte ind i den fineste lille køkkenhave.
Her er både plads til hygge, afgrøder, skæreblomster og espaliertræer.
Bemærk især den smukke buksbombænk.  

Et kik ned igennem haven, med formklippede træer og buske.
I midten den fineste pavillion indhyllet i blåregn.

Sussi's sidste nye haveerhvervelse. Det lille "skilderhus" til haveredskaber.
Det klæder virkelig haven, sammen med alle de andre
personlige finurligheder, der findes. 

Små hyggelige rum og finurlige opstillinger.

At Sussi også kan lide frøer, taler kun til hendes fordel... ;o)

Hov! En frø mere... og en lamsebase!
Her er bare så hyggeligt.

Tusind tak til Sussi og hendes Overgartner, 

for hjertelig gæstfrihed og forplejning. 

Det var en herlig formiddag. :o)

PS. Søsterturen fortsætter til Linda's Casa Rosen, men det blev der ikke plads til i dette indlæg. Fortsættelse følger...

Monty Don festen på Sofiero...

I mit sidste indlæg, kørte jeg muligvis mig selv en smule op over, at jeg skulle til Sofiero og høre Monty Don holde foredrag. Sikke nu noget pjat, at sådan en overmoden havekone, skal piske en stemning i vejret, fordi en midaldrende selvlært engelsk gartner kommer til landet. Er det overhovedet noget at skrive hjem om!!??

Hertil er der kun et svar: 

JA, det er der!!

Nu har jeg set utallige udsendelser af Gardeners World, hvor bla Monty Don gør os alle klogere på havebrug. Han fremstår altid tydelig, ukrukket, venlig og charmerende. Samtidig er man ikke i tvivl om at manden ved, hvad han taler om. Han har virkelig fingrene langt nede i mulden og taler ud fra egen erfaring. 

Lige fra han trådte på scenen, blev jeg bekræftet i at manden ved hvad han taler om. Vi fik hans historie om barndommen hvor han hadede havearbejde og hvordan han blev omvendt. Hvordan han charmerede sin kone, som han iøvrigt talte så elskeligt om, og hvordan han tilfældigt kom ind i tv arbejdet. Om hunden Nigel der evner at få al stjerneglans til at lyse på sig. 

Og så fortalte han levende om, hvorfor vi skal dyrke vores haver. At vi skal gøre haverne personlige og ikke forsøge at lave kopier af andres haver. At vi gladeligt skal dele erfaringer og ideer med hinanden. At vi skal holde fokus på det der virker og ikke lade os slå ud over de ting der er knap så perfekte. At vi skal holde en sund have med et sundt dyreliv og ikke mindst at vi skal komposterer.

Han sagde mange andre kloge ting, og alt i alt talte han så meget til mit hjerte. Så var jeg starstruck da jeg kom, blev det bestemt ikke mindre, da jeg gik derfra. Det var en herlig oplevelse. 

Men vi må videre... Så du får lidt stemningsbilleder fra udstilling og haven. Godt og blandet mellem hinanden, uden så mange flere ord. 

At man også mødte kendte blogansigter, gjorde heller ikke dagen ringere. Det er altid en fornøjelse at slå en sludder af på vejen. Linda og Sussi rendte vi sammen med et par gange og da vi også havde en aftale med dem søndag, blev det bare ekstra hyggeligt. 

Men fik jeg så min selfie af den kære Monty Don? Jow-jow... det gjorde jeg skam. Ganske vist trak min søde søster sig tilbage, men kun for at give mig et velrettet puf på rygsækken, så jeg kunne komme frem i rækken af fans. Og et enkelt billede blev taget, ganske vist ikke helt skarpt i kanten, men jeg elsker det alligevel, - og jeg holdt godt fast i hans hånd og han er altså en dejlig mand! 

Haveknus og et lille fniis fra fru Friis! ;o)

Da solsorten sked sort, paraplyen sprang ud og fruen blev starstruck...

Der sker så mange ting og blogindlæg står i kø, uden at blive skrevet. 😋 Derfor slår jeg lige et par fluer med et smæk.

For 2-3 uger siden begyndte solsortene at skide sorte klatter ud over hele haven. Samtidig begynder vores aroniahæk at få periodiske spasmer. Så ved vi udmærket godt hvad klokken er slået! Aroniabærrene er endnu ikke modne, men det vil solsortene da "skide" på (undskyld mit latrinære sprog!). Når først buskene begynder at ryste og der kommer sorte klatter overalt i haven, så har vi næsten tabt slaget om de sunde bær.

13 m aroniahæk i min have blev tømt på en dag. Naboen har lidt mere, så der var stadig bær tilbage, men da der skete andre vigtige ting i familien, måtte jeg vente et par dage med at plukke og så var det for sent. Jeg er villig til at dele med dem, men de vil absolut have det hele for sig selv.  Også hyldebærrene ribbede de stort set. Små bæster, er de!

Men pyt! Jeg havde en alternativ aroniapusher og nogle bær måtte købes. Men nu er der forsyninger i fryseren til vinterens komme. 

15. august sprang jeg ud som åben-have-værtinde for første gang. Christiansfeld Havekreds kiggede forbi en time på en aftentur. Spændende var det og jeg havde selvsagt både præstationsangst og sommerfugle i maven. Der er jo en første gang for al ting, og er der nu noget at vise i haven! 

Vejrudsigten lovede ikke for godt og for en gangs skyld holdt den stik. På slaget 19 hvor gæsterne skulle komme, åbnede himlen sig og det væltede ned med regn. Heldigvis havde det ikke skræmt alle væk. Ca. 13 gæster kom og skyndte sig i drivhuset, til det værste uvejr var drevet over. Herefter stilnede det af og endte faktisk med at blive rigtig pænt vejr så haven kunne beses. Det så nu alligevel sjovt ud, da 13 paraplyer pludselig besluttede sig for at gå rundt i haven. 

Selvfølgelig talte gæsterne pænt om haven, der findes jo ikke uhøflige havefolk! Det var hyggeligt at smalltalke med de forskellige, men det ved de fleste af jer allerede. Faktisk var det så hyggeligt at jeg måske tør melde mig til Havefestival næste år. Vi får se!

Der var også et par kendte ansigter blandt gæsterne. Har du lyst til at læse Heike's (Haven med hunden) indlæg fra besøget, kan du se det her.

Og hvad er det så der bl.a tager min tid? Det har absolut intet med have at gøre, men en lille ny Friisling er det blevet til. Hils på Esther som kom til verden den 7. august. Den lille familie var indlagt nogle dage, så storesøster Vera måtte klare sig med mormor og morfar.

Og så er det imorgen! Hvor jeg har truet med at indkøbe en selfiestang... Min søster og jeg tager nemlig til Sofiero's store havefest, og det måtte vi selvfølgelig gøre fordi vores haveguru Monty Don også besøger haven. Vi har planer om at opføre os lettere upassende indtil det lykkedes at få taget en selfie med Monty og fruerne Friis. Lad os se om det lykkedes eller om vi alligevel bliver så fnisende starstruck at vi ikke tør nærme os. 😍😊

(Foto lånt fra Sofiero's hjemmeside)

Hvor om alting er, så glæder jeg mig til en søster-tour ud i det blå. Søndag besøger vi to haver på hjemvejen som I alle kender. Men den historie må I pænt vente på. 

På forhåbentligt snarligt genkik! ;o)