I forvejen har jeg et gammelt pindsvinebo, men det er godt nok ved at synke i knæ og trænger gevaldigt til en opgradering. Derfor talte jeg med manden, om ikke vi havde et eller andet som kunne stykkes sammen til et nyt hjem for pindgrisen. Det havde vi!
Et nyt hjem blev etableret, men så blev jeg alligevel lidt usikker på om jeg kunne lette på låget til det gamle hus. Hvordan er det lige med pindgrisens sovevaner og sexliv!!?? Man skal jo ikke forstyrre unødigt...
Altså besluttede vi at flytte det nye hjem, til den anden ende af haven. Så må vi vende tilbage til renoveringen af "håndværkertilbuddet".
![]() |
Vinkasse har været brugt til opbevaring i årevis, nu blev der lavet indgangsparti og soveværelse. |
![]() |
Taget blev dækket af et par plastic dækkeservietter, og soveværelset redt op med træuld... |
![]() |
Pindboet blev placeret i et stille hjørne... |
![]() |
- og dækket med græstørv, som vi er i færd med at fjerne andetsteds i haven. |
Der er kommet yderligere græstørv på, så kun indgangen kan ses. Det ligner lidt en lille hobbithule. Foran indgangen vokser en staude tidsel, men jeg regner ikke med det vil generer vores "prikne" ven. Måske jeg vil plante lidt hasselurt på taget og stille et lille skilt op. Men det kom altså ikke med i denne runde...
Og hvem var det så der skulle have det andet lejemål, spørger den opmærksomme læser!?
Det skal hr. og fru Tudse. Ved siden af pindboet anes en halv urtepotte. Nej, den er ikke efterladt af vanvare, men stillet strategisk så tudsen kan kravle ind i skyggen og hygge sig. Mon ikke pindgris og tudse kan bo dør om dør? I forvejen deler de menukort omkring snegleæg, så jeg regner ikke med nabokrig der.
![]() |
Tudsebo lidt tættere på... |
Nu venter jeg bare på
at lejemålene bliver underskrevet... ;o)