Tænk, jeg troede bestemt at jeg før har fortalt jer historien om den "flyvende" kuffert. Lige nu er det dog komplet umuligt at finde det indlæg, så I får historien - enten igen eller for første gang!
Min gamle far, rejste først i 60'erne til Indien i et år, som ingeniør. På det tidspunkt fløj man ikke bare hjem i tide og utide, for at besøge kone og børn. Efter et års ophold i et spændende land, havde han samlet dette og hint og for at få genstandene bragt hjem, blev det pakket i en metalkiste og sejlet til Danmark. Kisten endte efterfølgende på mine forældres loft, fyldt med minder fra en svunden tid.
Mange år senere skulle huset sælges, dets beboere var ikke længere. Kisten fortsatte sin rejse til Kolding og stod nu på mit loft et par år. Lige indtil maj måned 2013 hvor jeg besluttede mig for at den måtte frem i lyset og bruges til noget fornuftigt.
Den blev kigget efter i krogene, malet indvendig og tætnet med silicone. Nu skulle den nemlig springe ud som vandbassin.
.gif) |
Maj 2013 |
Og sådan blev det. Kisten blev fyldt med sten, vand og planter... og en lille frø! Planen var også at der skulle bo et par guldfisk, men så langt nåede jeg aldrig. Det viste sig nemlig at vandet i den grad blev inficeret med grønne trådalger! Uf da, hvor er det noget djævelskab!
 |
Sommer 2013 |
Man har næsten en fornemmelse af at det hele bobler og syder. Jeg fjernede alger i et væk men fandt aldrig en metode, hvor jeg kunne holde vandet bare nogenlunde rent.
Altså måtte der sættes en ny strategi igang, og det kan være sin sag! Især når man har fået manden til at tætne og male, så kræver det en ret god forklaring på, hvorfor der nu skal bores huller i bunden.
Forklaringen blev dog godtaget, så nu blev der hentet grus hjem, blandet med jord og derefter fyldt i kisten lige til randen. En ny placering blev det også til og nu så kisten sådan ud:
 |
Juni 2014 |
 |
September 2014 |
Og så er den historie ikke meget længere. Kufferten har haft et indholdsrigt (!!) liv, først som rejsekuffert fra det spændende Indien. Siden en hengemt tilværelse med minder som indhold. Derefter atter ud i lyset forklædt som vandbassin og sidst men bestemt ikke mindst, et kuffertliv som stenbed. Det sidste er jeg ret godt tilfreds med.
Og her skal den have lov til at stå, til den falder fra hinanden og går over til de evige kuffertmarker.
Snip snap snude,
så er den historie ude... ;o)