I min erindring, lå jeg hele sommeren i min barndoms have, og studerede Løjtnanthjertes smukke og poetiske udformning. Den kan noget helt særligt...
Jeg kan godt se idag, at der må være en smule erindringsforskydning, for den blomstrer bestemt ikke hele sommeren og lå jeg virkelig på græsplænen i april-maj måned... tjaaee... meget ændrer sig med årene!
En ting der ikke ændrer sig, er at Løjtnantshjerte også findes i min egen have idag, og har gjort det i det meste af den tid jeg har haft have. I barndomshaven var Løjtnantshjerte altid lyserød, sådan er det ikke længere. I øjeblikket har jeg tre varianter men så snart jeg støder på flere, kommer de helt sikkert også ind i haven.
Først den helt traditionelle lyserøde variant, den jeg husker fra mor var dreng...
Den er blevet flyttet temmelig mange gange, men nu tror jeg, den har fundet sin blivende plads og kan dermed få ro til at vokse sig kæmpestor igen.
Den hvide variant, vokser ikke helt så heftigt som dens lyserøde kollega. Den virker mere sart og bliver lettere forskrækket over flytninger. Nu har jeg også lovet den ro i nogle år.
 |
Hjerte med hjerte... |
Til sidst den mørkerøde variant. En rigtig dannebrogsfarvet ballerina. Den bor nu i det rød-gul-orange bed og her hygger den sig og danner fortrop for alle de andre flammefarvede stauder og sommerblomster, som skal pryde dette bed.
Ingen have uden Løjtnantshjerte... :o)
Har du lyst til at læse en skøn artikel
om Løjtnantshjerte og alle dens kælenavne,