søndag den 27. august 2017

Monty Don festen på Sofiero...

I mit sidste indlæg, kørte jeg muligvis mig selv en smule op over, at jeg skulle til Sofiero og høre Monty Don holde foredrag. Sikke nu noget pjat, at sådan en overmoden havekone, skal piske en stemning i vejret, fordi en midaldrende selvlært engelsk gartner kommer til landet. Er det overhovedet noget at skrive hjem om!!??

Hertil er der kun et svar: 
JA, det er der!!


Nu har jeg set utallige udsendelser af Gardeners World, hvor bla Monty Don gør os alle klogere på havebrug. Han fremstår altid tydelig, ukrukket, venlig og charmerende. Samtidig er man ikke i tvivl om at manden ved, hvad han taler om. Han har virkelig fingrene langt nede i mulden og taler ud fra egen erfaring. 



Lige fra han trådte på scenen, blev jeg bekræftet i at manden ved hvad han taler om. Vi fik hans historie om barndommen hvor han hadede havearbejde og hvordan han blev omvendt. Hvordan han charmerede sin kone, som han iøvrigt talte så elskeligt om, og hvordan han tilfældigt kom ind i tv arbejdet. Om hunden Nigel der evner at få al stjerneglans til at lyse på sig. 

Og så fortalte han levende om, hvorfor vi skal dyrke vores haver. At vi skal gøre haverne personlige og ikke forsøge at lave kopier af andres haver. At vi gladeligt skal dele erfaringer og ideer med hinanden. At vi skal holde fokus på det der virker og ikke lade os slå ud over de ting der er knap så perfekte. At vi skal holde en sund have med et sundt dyreliv og ikke mindst at vi skal komposterer.

Han sagde mange andre kloge ting, og alt i alt talte han så meget til mit hjerte. Så var jeg starstruck da jeg kom, blev det bestemt ikke mindre, da jeg gik derfra. Det var en herlig oplevelse. 

Men vi må videre... Så du får lidt stemningsbilleder fra udstilling og haven. Godt og blandet mellem hinanden, uden så mange flere ord. 











At man også mødte kendte blogansigter, gjorde heller ikke dagen ringere. Det er altid en fornøjelse at slå en sludder af på vejen. Linda og Sussi rendte vi sammen med et par gange og da vi også havde en aftale med dem søndag, blev det bare ekstra hyggeligt. 

Men fik jeg så min selfie af den kære Monty Don? Jow-jow... det gjorde jeg skam. Ganske vist trak min søde søster sig tilbage, men kun for at give mig et velrettet puf på rygsækken, så jeg kunne komme frem i rækken af fans. Og et enkelt billede blev taget, ganske vist ikke helt skarpt i kanten, men jeg elsker det alligevel, - og jeg holdt godt fast i hans hånd og han er altså en dejlig mand! 



Haveknus og et lille fniis fra fru Friis! ;o)





fredag den 25. august 2017

Da solsorten sked sort, paraplyen sprang ud og fruen blev starstruck...

Der sker så mange ting og blogindlæg står i kø, uden at blive skrevet. 😋 Derfor slår jeg lige et par fluer med et smæk.

For 2-3 uger siden begyndte solsortene at skide sorte klatter ud over hele haven. Samtidig begynder vores aroniahæk at få periodiske spasmer. Så ved vi udmærket godt hvad klokken er slået! Aroniabærrene er endnu ikke modne, men det vil solsortene da "skide" på (undskyld mit latrinære sprog!). Når først buskene begynder at ryste og der kommer sorte klatter overalt i haven, så har vi næsten tabt slaget om de sunde bær.



13 m aroniahæk i min have blev tømt på en dag. Naboen har lidt mere, så der var stadig bær tilbage, men da der skete andre vigtige ting i familien, måtte jeg vente et par dage med at plukke og så var det for sent. Jeg er villig til at dele med dem, men de vil absolut have det hele for sig selv.  Også hyldebærrene ribbede de stort set. Små bæster, er de!

Men pyt! Jeg havde en alternativ aroniapusher og nogle bær måtte købes. Men nu er der forsyninger i fryseren til vinterens komme. 



15. august sprang jeg ud som åben-have-værtinde for første gang. Christiansfeld Havekreds kiggede forbi en time på en aftentur. Spændende var det og jeg havde selvsagt både præstationsangst og sommerfugle i maven. Der er jo en første gang for al ting, og er der nu noget at vise i haven! 




Vejrudsigten lovede ikke for godt og for en gangs skyld holdt den stik. På slaget 19 hvor gæsterne skulle komme, åbnede himlen sig og det væltede ned med regn. Heldigvis havde det ikke skræmt alle væk. Ca. 13 gæster kom og skyndte sig i drivhuset, til det værste uvejr var drevet over. Herefter stilnede det af og endte faktisk med at blive rigtig pænt vejr så haven kunne beses. Det så nu alligevel sjovt ud, da 13 paraplyer pludselig besluttede sig for at gå rundt i haven. 



Selvfølgelig talte gæsterne pænt om haven, der findes jo ikke uhøflige havefolk! Det var hyggeligt at smalltalke med de forskellige, men det ved de fleste af jer allerede. Faktisk var det så hyggeligt at jeg måske tør melde mig til Havefestival næste år. Vi får se!

Der var også et par kendte ansigter blandt gæsterne. Har du lyst til at læse Heike's (Haven med hunden) indlæg fra besøget, kan du se det her.

Og hvad er det så der bl.a tager min tid? Det har absolut intet med have at gøre, men en lille ny Friisling er det blevet til. Hils på Esther som kom til verden den 7. august. Den lille familie var indlagt nogle dage, så storesøster Vera måtte klare sig med mormor og morfar.



Og så er det imorgen! Hvor jeg har truet med at indkøbe en selfiestang... Min søster og jeg tager nemlig til Sofiero's store havefest, og det måtte vi selvfølgelig gøre fordi vores haveguru Monty Don også besøger haven. Vi har planer om at opføre os lettere upassende indtil det lykkedes at få taget en selfie med Monty og fruerne Friis. Lad os se om det lykkedes eller om vi alligevel bliver så fnisende starstruck at vi ikke tør nærme os. 😍😊


(Foto lånt fra Sofiero's hjemmeside)
Hvor om alting er, så glæder jeg mig til en søster-tour ud i det blå. Søndag besøger vi to haver på hjemvejen som I alle kender. Men den historie må I pænt vente på. 

På forhåbentligt snarligt genkik! ;o)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...