Først går jeg og spekulerer på
om der virkelig var et hul i bedet der...
Men så!
Op af den sorte muld
skyder "pludselig" små missiler, som hurtigt vokser til.
Snart åbner de skønneste sneglehusformede tragte sig.
Og inden længe kan vi igen
hilse velkommen til havens flotteste
bladguld...
For to år siden skrev jeg et indlæg om
En voldsom virus, som jeg tilsyneladende
ikke er kureret for endnu.
Bacillen har altid været i min krop,
men efter et besøg i Helga & Hans
hostahave i Vamdrup,
blev sygdommen for evigt kronisk.
Lige nu planlægger jeg at slæbe min søster med,
på endnu et besøg hos Helga & Hans.
Og det var mens jeg gik og tænkte
denne dybsindige tanke,
at det også gik op for mig at min hostabestand
faktisk er vokset væsentligt de sidst to år.
Lige nu mens det stadig er forår,
står hostaerne og deres farver fantastisk.
Før havde jeg blot denne grønne art
og en enkelt med hvide bladkanter.
Nu må jeg erkende at de gule/limegrønne
tiltrækker mig rigtig meget.
Det er dog ikke muligt at fremhæve nogen,
de hvid-grønne er også bare skønne.
Denne lille fætter er fotograferet sammen med kuglepennen,
for at vise dens liden størrelse.
Den er købt for en 20'er i et supermarked,
og bliver bare ikke meget større end det her.
Lille og fin er den altså...
Sidste nye eksemplar er denne
Paradise Island.
Foreløbig bor den i en krukke,
og jeg elsker den lysegule farve og de fine
rødprikkede ben.
Den opmærksomme læser har bemærket at der ved et uheld
røg et plantenavn ud af mig...
Jeg kan to mere på mine hosta:
Ufo og Summer Breeze!
Hvem der er hvem må I selv finde ud af,
I får ikke mere navnehalløj fra mig!
Hos mig hedder de allesammen alligevel bare "Skat"... ;o)
Hvor angrebet er du af Hostatitis??