lørdag den 30. juni 2012

Floriaden...

Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle afsted og se Floriaden. Mine forventninger var skyhøje. Noget som kun bliver udført hvert 10. år må da være unikt. Når man kører rundt i Holland er det tydeligt at hollænderne kan noget med haver, så derfor må en haveudstilling fra deres hånd være stort.

Og stort var det, på mange måder...


Velkommen til Floriaden 2012




Hollænderne kan noget med klippede træer, meget imponerende.


Kom ikke at sig, at du ikke har plads til flere planter... ;o)





Der var masser af eksempler på vand i haven, stort som småt...


Den her idé kunne jeg sagtens se i min have...

Grønt i mange lag og på mange måder.
Søjler, tagbelægning eller vægge, der kan altid puttes planter ind.



Englændernes "Hanging baskets" har pludselig fået en ny dimension.

Her var også rigtig mange sjove, anderledes
og gode ideér til rumoopdeling.





Jeg har normalt den indstilling, at hvis ikke jeg har noget positivt at sige, behøver jeg ikke at udtale mig om det her på bloggen. Og der er rigtig meget positivt at sige om Floriaden, det var en herlig dag fyldt med indtryk og nye ideér der kunne tages med hjem.

Men... (og nu kommer det alligevel), - jeg var faktisk en smule skuffet. Jeg savnede det helt store blomsterflor, fyldt med roser, dahlia, clematis og alverdens stauder og sommerblomster i en skøn forening. Der var skam masser af planter, men noget manglede....

Der var rigtig mange steder man kunne lære noget, både for voksne og børn. Er man den videbegærlige type der gerne læser plancher og ser små film, så er der rigeligt at få tiden til at gå med. Jeg er så typen der gerne vil se, sanse, snuse og opleve planter og blomster in natura. 

Så alt i alt, vil jeg give udstillingen 4 stjerner ud af 5, og for os var det fint at vi kun havde tid til en dag derinde, men jeg er glad for at vi oplevede dette hollandske haveshow.

Og så lige et lille forbrugertips som jeg fik fra Jørn (Havetid) og som gav rigtig meget mening for os. Hvis du vil udnytte din tid derinde optimalt, så spring alle de internationale stande over som kommer lige inden for indgangen. Søg ud i området og se alt det andet først. Er der tid til overs, kan I vende tilbage hertil og fordybe jer i sjove souvenirs fra alverdens steder, men det er ikke her du finder det bedste havehalløj. (Lige bortset fra den kinesiske stand som var fantastisk!)


Tak fordi du læste med 
og jeg håber du stadig har lyst til at se Floriaden... ;o)


På opfordring kommer lige et enkelt foto fra den kinesiske stand,
selv om det ikke yder den, den rette stemning.
Senere vil jeg lave et indlæg om belægninger, 

så kommer der lidt mere herfra.
- og så lige en svømmesø til Zep... ;o)



onsdag den 27. juni 2012

Tuin de Brinkhof...

Vel landet efter en forrygende havetur i Holland, vil jeg vise jer en lille kavalkade af steder manden og jeg har besøgt i dette pragtfulde haveland.

Målet var oprindeligt Floriaden, men turen udviklede sig hen af vejen, så et par planlagte besøg blev ikke til noget men istedet kom andre ting ind.

Allerførst skal I med i den skønneste have og den bedste oplevelse på hele turen, nemlig besøg og overnatning hos Riet Brinkhof og Joob van der Berk. Mange af jer har allerede læst om stedet hos Claus Dalby, og jeg kan kun sige at alle mine forventninger til fulde blev indfriet, - og meget mere til.

Kom og kik med, men jeg vil advare om 
at jeg har svært ved at begrænse mig...!



Velkommen til Tuin de Brinkhof.




Gæsteværelset er indrettet smukt og delikat,
og selvfølgelig med friske blomster fra haven.
Badeværelse og tekøkken er ligeledes helt i top.




Morgenmaden er et kapitel for sig, 
hjemmelavet og yderst smukt anrettet,
- det bliver bare ikke bedre... :o)

Tehuset i den sidste aftensol,
foran havedammen med de skønneste grønne frøer og nøkkeroser.

Dyrene i haven, hønsene havde deres eget hønseslot.

Køkkenhaven med Hønseslottet i baggrunden.









Lidt stemninger fra haven...









Der var et utal af de skønneste roser overalt...








Har du planer om en tur til Holland denne sommer, 
så snyd ikke dig selv for denne oplevelse. 
De smukkeste omgivelser og det dejligste værtspar, 
- kom bare afsted! ;o)




lørdag den 16. juni 2012

Alium Amok...

For mig er det en forrygende Alium sommer. Jeg har fået lagt flere løg end nogensinde før og gevinsten har været igang et stykke tid, men fortsætter åbenbart med nye overraskelser.




Nogle er ved at takke af for denne gang.

Andre er midt i det...






Disse stjernekugler er fantastiske...


Festfyrværkeri på vej...


Gad vide hvad det her er for en Krølsus...?

Og her lærte Frk. Solhat mig, at det er en Honningurt.


Lyserød yndighed...

Denne hører til i småtingsafdelingen.
Troede faktisk den blev lilla, - det gør den så ikke!

Krølsussen, - nu med regndråber...

En mærkværdig skabning...

Til slut en af de helt små på vej,
spændende om den så bliver lilla...

Hov! Der var sandelig en mere!
Den må da hedde noget med stjernekaster eller måske Pindgrisen...


Det er da en fornøjelse med den alsidighed der er i disse løg og som altid kan jeg glædes over naturens forunderlighed.

Og nej... jeg har altså ikke den fjerneste idé om navnene på dem allesammen. Jeg køber efter de fiiiine fotos på pakkerne, lægger dem i jorden (løgene altså!) og smider emballagen ud. Til gengæld kan man så høre Fru Friis gå rundt i haven og sige lyde i retning af: "Naaajjjj, men se dog....!" eller "Er den ikke fiiiin...!"

Nu vil jeg trække mig tilbage en stykke tid 
men lige pludselig er jeg der igen ;o)



lørdag den 9. juni 2012

Alchymisten tryller...

For et år siden gik jeg og glædede mig til at min Alchymist Rose skulle blomstrer i drivhuset. Det kom der ikke nu meget andet ud af, end salte tårer fra min side. 

Rosen mistrivedes tydeligt i drivhuset, og flere af jer bloggere beordrede mig til at få den ud i friheden pr. omgående! Det kom den selvfølgelig og se nu hvordan det rene trylleri folder sig ud.


For et par dage siden...


Nu begynder den at se sund og stærk ud.

At regnen endelig er kommet til Jylland, skader heller ikke.




Nærmest umuligt at sætte ord på dens farve.

Så nu tror jeg på at rosen vil indhylde rionettet ved mit arbejdsbord med masser af frodighed og blomstring. Hvis ikke i år, så til næste år.

Se det var en rigtig Alchymist!

onsdag den 6. juni 2012

Kender I det...?

Mit hvide-og-lidt-lysegule bed begynder at tage form, men det er som om et eller andet stikker ud og jeg kan bare ikke få øje på det.... båb-båb.... hvad kan det være.... hvad kan det være...!??

Fra langt fra...

Fra den ene ende...

- og fra den anden ende.

Det må være det der hedder "hjemmeblind"! Jeg må hellere sove på det, og måske jeg ser klarere imorgen... ;o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...