Rotter på loftet ...

- har vi heldigvis ikke!

Men at mus færdes omkring huset og nogle gange også dukker op på vores loft er en realitet! Sidst nævnte sted må jeg indrømme, at jeg er ganske kold og serverer musegift pænt anrettet i små skåle, så jeg kan følge med i hvornår de har aflagt besøg.

Nu foreslår jeg, at dem af jer som får koldsved og gåsehud over det lille dyr, bare lukker for dette indlæg!

For denne billedkavalkade, handler om en lille-bitte fætter som tumlede rundt udenfor vores hus igår. Det må bestemt ha' været en unge, den virkede ihvertfald ikke voldsomt erfaren! Jeg måtte bare ind efter kameraet og selvom billedkvaliteten blev lidt ulden, bliver jeg nødt til at dele den med jer. Den var SÅ SØØØØD, at selv vores yngste datter (det lille "nor" på bare 19 somre) kom ud og jublede med, sammen med sin mor. (Vi taler om den datter som går i panikangst over edderkopper!)

Sidste advarsel! 

Alle museforskrækkede lukker øjnene NU!

"Uhhhh... der kommer vist nogen..."

"Er de mon gået...?"

"Nej, de er der vist endnu..."

"Nå, jeg kan jo ikke sidde her hele dagen..."

"De opdager mig sikkert ikke..."

"Øhhhh.... eller gør de!!?"

Øjne som sorte perler og de kæreste små tæer...

Er den ikke bare nuser?  

(Og vi behøver ikke tale om at katten nok har været forbi!)

Vi er altså noget...

I marts nummeret af Haven er der en lille notits om os havebloggere, så nu bliver der reklameret for os i det fine haveselskab! ;o)

 

For nogle uger siden fik jeg en mail fra et kommunikationsfirma der på vegne af Fiskars ville forære mig en mælkebøtteoptager, sendt til adressen.

Hmmmm.... tænkte min jydehjerne, der må ligge noget bag. Hvad skal jeg mon gøre til gengæld eller er det fup og fiduser? I mailen stod der "Kære Fru Friis", altså var jeg fundet gennem bloggen. Jeg sendte fluks en returmail og stillede mit knivskarpe spørgsmål, hvorefter jeg ikke hørte en lyd de næste uger. Altså var det fup!!

Pludselig dukkede der alligevel et svar op, og jeg skulle da bare modtage mælkebøttefjerneren og intet andet... Denne gang tog jydekræmmeren over og sagde ja tak til tilbuddet. Få dage efter dukkede "dyret" op og er nu indviet.

Monstromet stikkes i jorden med sin gribeklo...

Foden på støtten og vip tilbage.
Vupti - en mælkebøtte mindre i min have!

Den virker faktisk, og lur mig om ikke de sidder inde på Fiskars og klapper i deres små hænder over denne reklame, men det er også ok for mig!

Blot sætter det lidt tanker igang omkring denne (nye?) form for markedsføring som er fulgt med bloglivet. I dette tilfælde har jeg kun oplevet det pænt, ordentligt og på ingen måde anmasende. Andre firmaer har gjort noget lignende, fx Ramsing med emaljeskiltene og Garden Scepteret som Sct. Helena udloddede for nylig. 

Derfor mener jeg blot at vi er noget! Ihvertfald er vi en målgruppe som reklamebranchen kan bruge og derfor kigger de åbenbart med herinde. Så længe det er en win-win situation, så går det nok, - men lad det nu ikke tage overhånd!!

Har I også modtaget firmagaver 

og hvordan forholder I jer til dette?

Jubiieeeee.....

Endelig kan vi skrive sommertid, - altså på kalenderen, 

men det er sandelig også fint med mig!

Imorgen når vi står op er det nu, det er nu!

Der loves sol over Danmark og imorgen aften 

bliver det ikke mørkt før kl. 20.00!

Sikke meget vi kan nå derude!

Denne skønhed besøgte mig i drivhuset idag.
Mon ikke den hedder noget med Citron...?

Purløgene har fået fuld fart på, der er rigeligt til æggemadder!

Den første tulipan er klar.

Mogens hygger sig under påskeklokken.

En enkelt våriris kigger frem.

Men så er der den her! Hvad er det????
Jeg mindes ikke at have set den før, har ikke plantet eller sået den.
Er det mon ukrudt, eller skal jeg bare være glad for den.
Den er da rigtig sød :o)

Håber I får en skøn søndag, 

- den første i dette års sommertid :o)

Massemord, avokado og hemmelige mus...

Det har været en begivenhedsrig dag idag, altså når man taler om de små begivenheder...

Husbonden og jeg har gang i hvert vores projekt, mest fordi han ikke vil deltage i det som jeg laver, først når det "væmmelige" er overstået. Begge projekter handler om at få fjernet øjenbæer, men derom følger der referat senere.

Idag skulle min lukkede kompost tømmes og flyttes. Det er den del min mand nægter at deltage i, ligesom han heller ikke behøver at høre historier om hvordan mine kompostorms arbejdsdag forløber.

Komposten har stået samme sted i 7-8 år tror jeg og i den tid har vi blot bygget rundt omkring den, men nu skal pladsen altså bruges til noget andet, og jeg måtte igang med tømningen.

Sådan så der ud i morges...

Så kom "hatten" af og lækkerierne er klar til flytning.

Lidt rodet måske...

Og der blev sorteret, siet og kørt kompost på roserne. Sorteringsarbejdet er et kapitel for sig selv, det vrimler nemlig med bitte små kompost orm og bestanden skulle jo gerne reddes så de kan fortsætte det fantastiske arbejde. Altså måtte små og lidt større orm genhuses i en spand med låg hvor de skal bo de næste dage indtil tilbageflytningen finder sted, men det er ganske umuligt at skåne dem alle, så jeg vil tro at jeg er skyld i at hundredevis af kompostorm vil afgå ved døden, når de nu er landet ude i bedene. Meget beklageligt men uundgåeligt!

Et par andre beboere dukkede også op, nemlig to brune og temmelig velnærede mus som pilede afsted henover fødderne på mig, hvilket udløste nogle lyde jeg ikke kan stave til. Godt gemt i komposten dukkede ikke mindre end 3 musereder op, men heldigvis var der ikke nogen unger i. Jeg måtte lige lægge en nødplan for, hvad jeg skulle gøre hvis der var unger, så dejligt at jeg ikke fik brug for den. 

Vi har vel alle vore små hemmeligheder, og scchhh.... det med musene i komposten må I altså ikke sige til manden min, så tror jeg nemlig han nedlægger protest mod mine kompostprojekter.    

Sidste del at sorteringen handlede om at finde små plastikstykker, ferskensten, korkpropper, peanuts med skal samt advokadosten- og skræller. Ufattelig så mange avokadoer vi har spist, og jeg syntes endda det er flere år siden at deres skræller og sten blev bandlyst blandt det grønne affald. Bananskræller må gerne komme i men fremover tror jeg at familien skal huske at fjerne den lille etiket der sidder på bananen, - mon det er realistisk??

Endelig kan jeg se bunden...

Når først det er sorteret og siet bliver det rigtig lækkert,
men det var en lang vej!

Kompost ormenes campingvogn!

Så nu har jeg overarme som Skipper Skræk og tror at jeg sover rigtig godt i nat efter en effektiv arbejdsdag, omend jeg har været skyld i mord og hjemløse mus.

Håber også du har haft en dejlig dag i haven!

Ro på, fru Friis...

For nogle uger siden sad jeg med kolleger til en kursusdag. Frokosten nærmer sig, indkøbt mad bliver delt rundt og hyggesnakken breder sig.

Pludselig mister jeg fokus, det flimrer for mine øjne og jeg bliver ukoncentreret og fjern.  Meget underligt... for hvad er det for noget flimmer!? Er det ikke som om der viser sig et bølgende hav af blå himmel og sommerblomster på min nethinde...! Jeg hanker op i mig selv, kigger rundt og så ser jeg det pludselig tydeligt. Ud for hver af mine 10 kolleger står det sødeste lille drivhus, perfekt til forspiring.

Jeg spørger pænt om jeg må overtage deres madpakke - altså når de har spist op. Deres ansigter bærer tydeligt præg af medlidenhed med manden derhjemme som må finde sig i en kone der samler på brugt emballage, - men pyt!

Man kan da ikke lade den slags forspiringsguf gå til grunde...

Og der blev sået Vidunderblomst, Måneblomst og Rosenslynge til vindueskarmen.

Så langt så godt! Datoen var den 6. februar altså næsten for en måned siden, så nu forventer I at se de smukkeste små grønne spirer! Men indtil nu har der kun vist sig nogle meget, meget spinkle spirer fra Rosenslyngen og derudover ikke skyggen af noget grønt.

Jeg kan godt huske at Vidunderblomsten sidste år var en langsom starter, men hvor langsom var det egentlig at den var? Aner det ikke! 

Altså må jeg endnu engang udvise tålmodighed og håbe at de små frø-monstre blot lider af ungdomssløvsind og nok skal komme efter det. Jeg tænker jo også med gru på de frø, jeg har sendt ud i blogland, det vil godt nok være lidt "fesen" hvis ikke en eneste lille vidunderlig Vidunderblomst ser dagens lys.

Ikke mere jammer fra mig,  for jeg kan da også fremvise en solstrålehistorie. 

Se nu her:

Disse to indtørrede ballerinaer, er overvintrede Vidunderblomstknolde,
fundet frem fra deres vinterhi. Datoen er 17. februar.

28. februar, noget er på vej...

Dagen efter den 29. februar sker der lidt mere...

3. marts. Halli-hallo hvor den gror...

Se det var jo en ganske anden historie, så mon ikke den ender lykkeligt? At jeg så har lagt 2 af mine 3 knolde og at nr. to overhovedet ikke har udvist nogen form for initiativ, det lader jeg mig (foreløbig) ikke slå ud af.

Jeg vil mene at I får en fortsættelse på denne historie en anden god gang. 

Ha' en dejlig week-end derude :o)