Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.
Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle, men nu kan de føres både den ene og den anden vej. |
Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne. Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne. |
I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat. De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen. |
Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den lille stædige diva med den brede talje. |
I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)