lørdag den 3. september 2011

Da Fruerne blev til Ladies...

Vi skal jo til det!! 
I slipper altså ikke for indtil flere indlæg fra mit lynvisit i det sydlige England i selskab med min dejlige søster!

Dette første indlæg er blot en "teaser" for lige at komme igang, og kunne egentlig ligeså godt hedde:

"Flyv ikke højere end vingerne bær'..."


Og ind fra højre fløj så denne måge fra Brighton,
som bare sad der og skuede ud over 
havet og himlen på sine flade futter...


Ja, jeg kan jo lige så godt gå til bekendelse med det samme og indrømme at jeg IKKE kom ud og køre bil i venstre side. I sidste øjeblik trak vi os efter at have tumlet rundt på gå-ben 
og set overrasket ud over bilernes placering. Lidt ærgeligt er det altså, 
men jeg må jo bare komme igen en anden gang...
- og så taler vi ikke mere om det... ;o)

Men tog, bus og taxa er afprøvet og vi har mødt englændere der var dybt undrende over vores manglende bil og med hovedrysten kiggede på de to "german" ladies der  knoklede afsted med deres kufferter. 

Vi har mødt de sødeste mennesker som har vejledt, hjulpet og forklaret med en herlig engelsk humor og selvironi.

Vi har stået ude på den engelske "contryside" og ventet på den sidste bus og været dybt taknemmelige da den dukkede op efter 1½ times venten.

Man kan godt blive lidt træt når indtrykkene vælter ind over  én...

Vi har mærket koldsveden på panden da vi lørdag aften ikke kunne få natlogi nogen steder fordi alting sådan en aften (selvfølgelig) er forudbestilt!

Vi har haft en rejseplan som gik ca. 1 time ud i fremtiden og som ind imellem blev justeret og korrigeret og enkelte ting blev ikke lige denne gang.

Tag chancen, måske er der noget godt indeni...
Men vi har haft en fantastisk tur og set 3 smukke, smukke haver med masser af frodighed, klippede buske og det der smukke gamle murværk som bare omkranser og indhylder en vaskeægte engelsk cottage garden på fineste vis. Det har regnet og solen har skinnet og vi har travet, kigget og suget til os af indtryk og én ting ligger helt fast, det er absolut ikke sidste gang jeg skal se på haver i England... det her var kun begyndelsen!


Og så sad den lille Robin bare lige der og sang for os...

Jeg vender snarest tilbage med billeder fra Great Dixter, Sissinghurst og Hever. 
Håber du kigger med - godnat og sov godt ;o)

21 kommentarer:

  1. Selvfølgelig kigger jeg med, vil nødig gå glip af en god historie om fruerne Friis i England :-) med bus og tog.

    SvarSlet
  2. Uha, hvor jeg glæder mig til at høre, og ikke mindst se, meget mere fra den tur :-)

    SvarSlet
  3. Glæder mig til at høre rigtigt meget mere om havebesøgene. Jeg er da noget imponeret over at I tog rundt med offentlig transport :)

    SvarSlet
  4. Jeg more mig allerede og venter spændt på at høre mere om jeres Englands tur ! JEg er slet ikke misundelig !! ;-)
    K. Gro

    SvarSlet
  5. Jeg tør roligt love, at jeg vil følge med. Det tegner jo godt...!

    SvarSlet
  6. Selvfølgelig kigger/læser jeg med, kan godt li din måde at få fortalt tingene på ;-)
    Glæder mig allerede til billederne fra de engelske haver :_)

    SvarSlet
  7. Velkommen hjem fru Friis:o)

    Sikke en appetitvækkende teaser du kommer med:o)
    Glæder mig meget til at se og høre meget mere om jeres engelske eventyr, set gennem dine briller, gennem din linse og fortalt på din dejlige dejlige måde:o)

    Vejret er skønt, så jeg vil skynde mig at daffe ud i haven.

    Hav en pragtfuld søndag. Tror godt jeg kan gætte,, hvor du du befinder dig idag, bevæbnet med din lille trækvogn:o)

    De kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
  8. Fru Friis, det er mig igen igen:o)

    Måske du, eller een af dine andre læsere kan/vil hjælpe mig: Et eller andet sted har jeg set et billede af en smuk engelsk hæk, hvori der var klippet et "vindue" eller en "hylde" formet som et gotisk vindue. Der var íkke "hul" helt igennem om jeg så må sige. Der var kun klippet halvt ind i hækken. Og i "vindueskarmen" stod en flot urne.

    Jeg drømmer om at få lavet sådan et lille engelsk indslag i vores høje og brede ligusterhæk, som snart skal have endnu en klipning. Men jeg fatter ikke, hvordan det er lavet. Hvordan kan en tung pokal stå med fast grund i sådan en hæk, når den gynger frem og tilbage p.g.a blæst og lign.?

    Jeg mener at det er i en af de Kent`e haver, at fænomenet findes og jeg ærger mig gul og grøn over, at jeg ikke kan huske, hvor jeg har set det.

    Har du, søde fru Friis, måske været så heldig at se sådan et hæk-indslag på din nylige havetur?

    Eller er der nogen, der ved hvad det kaldes? Alle havediscipliner har jo et navn i England. Måske noget med "folly"?!????
    Finder jeg bare ud af, hvad begrebet hedder, kan jeg jo google det:o)

    Håber du eller en anden derude kan hjælpe en stakkels gammel havetosse, der har fået endnu en vanvittig ide. Inden gemalen går amok med hækklipperen!!:o)

    De varmeste havehilsner til alle derude i det Friis`ske blogunivers:o)

    SvarSlet
  9. .......sidder og smiler sødeste Lady Friis - det lyder til at have været en meget oplevelsesrig tur på mange måder......jeg glæder mig vildt til følgetonen :0)

    Skønne billeder af de søde engelske dyr :0)

    knus Dorthe

    SvarSlet
  10. Kære Tante Grøn. Hvor gerne jeg end ville hjælpe dig, mener jeg ikke at have stødt på fænomenet - desværre! For det lyder da helt fantastisk... mon ikke der gemmer sig en lille støttepind med hylde til urnen?? Eller også må det være en usædvanlig tætklippet og velplejet hæk, - nå ja.. det er jo England!!! ;o)
    Iøvrigt var jeg målløs over hvor mange store haver der var at se alene i Kent, så urnen kan jo putte sig mange steder... åhhh... skal vi ikke bare leje en bus og tage afsted allesammen og lede efter urnen i det grønne vindue!!??

    SvarSlet
  11. Iøvrigt har jeg brugt min dag på "samfundstjeneste" - også kaldet arbejdsliv. Kunne derfor kun lige nå at styrte ind til høstmarkedet og fravriste en lækker Frosty Floks fra Staudefeens Marlene og derefter bruge den smule lommeuld jeg havde sanset at bringe med mig, til lidt aliumløg.

    "Frostyen" er altså lækker Marlene, den er jeg godt nok glad for :o)

    SvarSlet
  12. Friisen,

    nu hvor du og søs HAR været ovre og rekognoscere det sydengelske havetærræn, samt lavet god og grundig research udi diverse offentlige transportmuligheder, synes jeg det ville være en aldeles glimrende ide, om vi alle rejste over og ledte efter urnen i det grønne vindue:o)
    For nu vinder vi med garanti snart i LOTTO og så giver jeg en tur:o) :o)

    Ja, Staudefeen har mange mange fristelser:o) Hun ved, hvad vi plantejunkier har brug for:o)

    Englandsdrømmende søndagshilsner

    SvarSlet
  13. Glæder mig også til fortsættelsen, og til billeder fra det fantastiske haveland nr. 1.

    SvarSlet
  14. Du kan tro, at vi kigger med. Jeg kan SÅ levende forestille mig jer stå der med natkjolen halvt pakket ud og så få den kolde spand vand i hovedet :D

    SvarSlet
  15. Glæder mig osse til at følge the brave Ladies, der danner sig de skønneste billeder af jer i mit hoved.

    SvarSlet
  16. Ja, jeg kan ihvertfald også garantere dig at jeg følger med i jeres eventyr. Det kan da kun blive underholdende :-)
    Og du skal altså ikke være flov over at du ikke 'turde' køre i den 'forkerte' side :-) Vi har været derovre i egen bil 2 gange, og jeg har heller ikke turdet. Det lader jeg min mand om.
    Og tusing tak for sin søde kommentar til min historie på min blog. Den varmede meget, kan du tro :-)

    SvarSlet
  17. ser frem til de øvrigere billeder

    SvarSlet
  18. Kan næsten ikke vente på fortsættelsen...

    Ingen Richard altså, men måske Onslow så....?

    SvarSlet
  19. Kære Fru Friis,
    Jeg må altså trække på smilebåndet over din historie. Glæder mig vildt til fortsættelsen. Kom nu med den! :)

    SvarSlet
  20. Jeg var faktisk imponeret over, at du ville køre rundt i bil og ikke det mindste skuffet over, at du alligevel ikke ville. Bare det at være fodgænger er bestemt forvirrende nok. Og,så kan man jo ikke engang øve sig hjemmefra :-).

    Glæder mig til at høre meget mere! Og, ville selvfølgelig gerne have hørt det live på lørdag, men det bliver en anden gang. Det tror jeg bestemt. Ha´en god familiefødselsdag.
    /Birgitte

    SvarSlet
  21. Hello dear Mrs. Friis.
    I will also look into your blog to have a glance of your wonderfull pictures and ....... - øh, jo, altså, nå .... Dét bliver så hyggeligt at se billeder og læse dine kommentarer. Glæder mig ... - Jeg vil også til ENGLAND, men tør ihvertfald heller ikke køre - det gør jeg dårlig nok i Danmark ... host ...
    Ej, denne blogverden er da bare SKØN ...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...