mandag den 23. september 2013

Tidens tand...

Jeg tør godt sige at jeg har Danmarks smukkeste rute, når jeg kører på arbejde. Vejen går langs fjorden, ind i skoven hvor den snor sig op af bakken og slutter lige der, hvor vej bliver til skovsti. Man kan ganske enkelt ikke komme længere, i hvert tilfælde kun på gåben!

Den nærmeste og eneste nabo er et velrenommeret hotel, ellers er vi kun omgivet af skov, med masser af besøg af skovens dyr.

Hotellet blev oprindelig bygget i 1911 og fungerede frem til 1960 som julemærkesanatorium for tuberkuloseramte børn. I 1960 blev stedet overtaget af Åndsvageforsorgen og fungerede som sådan frem til 1983. Altså et sted med masser af skæbnehistorier...

Men hvorfor fortæller jeg nu alt det?  Jo, nu kommer det...

I foråret lige inden træerne sprang ud i deres forårspragt, gik jeg langs en af gangstierne med udsigt ned i en slugt, hvor der sjældent (eller aldrig) går mennesker. Pludselig spotter jeg nede i bunden, noget der ligner en zinkbalje... Hvad laver den dog der, tænker jeg straks, det må undersøges!

Næste dag møder jeg lidt tidligere og forsvinder ned i dybet, kvikt nok udstyret med fotoapparat.




Ned i bunden kom jeg og fandt "min" zinkbalje. En sørgelig forfatning er den i, den har ligget her i rigtig mange år og består mest af huller. I første omgang lader jeg den ligge, men så vender jeg alligevel tilbage og slæber "det sølle skrog" med mig. 

På vej op igen kommer jeg til at se, at der gemmer sig andre ting i skovbunden. Betonklumper med rester af et trådhegn...






En zinkvandkande stikker også op af jorden, jeg måtte hive godt til for at få den frem i lyset. Bagefter fortrød jeg lidt at jeg sådan forstyrrede gravfreden, så den fik lov at blive liggende.





 Og så kom denne zinkspand frem, godt klemt sammen og vist ganske ubrugelig....




Min fantasi kørte på højtryk... Hvem havde efterladt disse ting? Var det en håndværker eller måske en gartner? Var det nogle af de børn eller unge mennesker der engang havde boet på sanatoriet? Tænk hvis man kunne hive historien op af spanden.

Historien får jeg aldrig, men nu bor spanden og zinkbaljen i min have. Så kan jeg selv digte videre på historien...

Zinkbaljen fik klippet det meste af den ene side og hele bunden af. Og nu fungerer den som plantebeholder for en ny clematis, som gerne må dække min vandbeholder.



Er det ikke et okay liv, efter alle de år i skoven...!?




Spanden blev pyntet med husløg og nu ligger den og smiler bredt på min (engelske) havesti og putter sig i hostadynen.






Jeg håber de to er glade for deres nye liv i min lille have... :o)


Inden jeg slutter skal I lige se et par billeder af endnu en frønnet "ting", nemlig en træstamme også hentet i den nærmeste skov, bare fordi den var smuk. I mit sidste indlæg viste jeg stammen lidt på afstand og Sussi (Sussinghurst) spurgte hvad det var for nogle rustne blikænder jeg havde gående der... derfor kommer et par nærbilleder!











Kære Sussie! De rustne blikænder er godt nok rustne men det er altså en fasanhøne med kyllinger og det rene blik er de ikke lavet af... men nu har du set dem!! ;o)


Det var alt for denne gang!
Haveknus fra mig... :o)

24 kommentarer:

  1. Ja du vil altid kunne spinde en historie om de ting, det er jeg ikke i tvivl om. Nu får de lidt mere historie i din have :)

    SvarSlet
  2. Nej hvor spændende og sikke en skøn tur du har til og fra arbejde.
    Der er også mange ramsløg, kan jeg se. Så du kan også lave den fineste mad fra det nye nordiske køkken!
    Den smilende spand passer jo fint i tråd med dine altid sjove indlæg!

    SvarSlet
  3. Imponerende at du får øje på så mange ting på vej til arbejde. Det ville jeg aldrig have gjort. Efterhånden er jeg nok selv den mest frønnede ting i haven.

    SvarSlet
  4. Elsker altså din fortællestil skønne Jette... For pokker det kører også i mit hoved hvad der kan være hændt dine værdigenstande. For det er de jo. Ting med en historie og nu kommer de til ære og værdighed i din have...Skønt.. Elsker også selv at finde gamle rustne ting rundt omkring og placere dem herhjemme, med Lars som hovedrystende tilskuer ;)

    SvarSlet
  5. Tak for en dejlig historie og en tur i skoven, der er så hyggeligt derude. Dejlige påfund at bruge de gamle zink beholdere på den måde - elsker simpelthen når gammelt kan få nyt liv på den der finurlige måde og til tja denne gang ingen penge :D

    Haveknus og dejlig dag til dig
    Annette

    SvarSlet
  6. Sikke fine historiske fund du gjorde dig der :-) De lever jo et kongeligt liv i din have nu, hvor de er kommet til ære og værdighed igen. Super ide med den flade spand og husløgene.
    Knus

    SvarSlet
  7. Ja gad vide hvad historien er bag de fine ting... det finder du nok aldrig ud af, men historien kører videre i din have :o)
    Det ser rigtig godt ud, sådan som du har brugt dem, og der kan de jo stå mange år endnu :o)
    Din fasanfamilie er så sød, og passer godt sammen med den fine træstamme :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  8. Min dybeste undskyldning til dine flotte fasaner - men det var jo også kun fordi jeg synes at de så interessante ud at jeg bemærkede dem :() :() :()

    ps tegnene ovenover skal ligne en frø der griner

    Den gamle spand har du virkelig haft en heldig hånd med - det ser da fantastisk ud med det flotte husløgs-smil. Du er bare go

    SvarSlet
  9. Tak for historien og de fine billeder.
    Hvor må det være spændende at gå rundt i i din have..
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  10. Hej Fru Friis.Som sædvanligt har du en god historie at fortælle.Hvor må det være dejligt at have sådan en skøn natur at nyde på vej til arbejde.
    Og at du så også finder spændende ting i skoven gør det jo endnu bedre.
    Fine ideer med zinken.Og dit frønede bræt ligner lidt det jeg har i haven......men uden dine flotte fasaner.Også haveknus fra mig -Jette

    SvarSlet
  11. Åh hvor dejlig en fortælling. Flere af den slags til at forsøde tilværelsen.
    Skøn kreativ udnyttelse af fundene.
    Tak for ordene og synet.

    SvarSlet
  12. Glimrende idé med husløg i end sammenpressede spand! Den kan virkelig godt lide - og jeg er også vild med dine rustne ænder!

    SvarSlet
  13. Undskyld, undskyld, jeg mente fasaner!

    SvarSlet
  14. Tak fru friis - for den dejlige fortælling. ja, jeg kunne vist have fundet på det samme. det er hyggeligt med ting der har en historie.... om man så kender den eller ej :-)

    SvarSlet
  15. Kære fru Friis. Øj et skønt indlæg. Er altså lidt misundelig over de skønne gamle ting du fandt. Hvor har du dog et godt blik for det. De passer perfekt. Jeg havde aldrig opdaget dem :) Og de der smukke fasaner - nøj de måtte godt flyve over til mig.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
  16. Sikke en dejlig historie fra din hverdag :-) - og sikke en fantasi, du har! - Skønt at se, at man kan bruge sådanne gamle ting på ny og fantastisk måde :-)

    SvarSlet
  17. Jeg er vild med din zinkspand. Sød, dekorativ og fuld af humor på samme tid. Og, så er det en rigtig god historie. Kan godt forstå, at alle fundene satte tankerne på gled. Det er skønt med sådanne ting i haven.

    Tak for hjælpen med mit orange og blå bed (den lilla er i mellemtiden røget ud). Det er skønt at skabe sammen med andre og det bed bliver helt særligt med tanke på dem som hjalp.

    /Birgitte

    SvarSlet
  18. Hvem der havde, eller var så glad en gammel spand! Tak for historien.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  19. Tusind tak for jeres søde kommentarer, som får både mig selv og spanden til at smile bredt... ;o)

    SvarSlet
  20. Herligt når gamle, kasserede ting får nyt liv, og tilmed bringer et smil frem på læben hos tilskueren. En værdig alderdom :-)

    SvarSlet
  21. Ihhh hvor spændende .... Jeg elsker også dén slags, og hvis jeg finder ting og sager tænker jeg også straks på hvad jeg kan bruge dem til. Vi er vist nogle tingfindere hva`?
    Og den gamle spand - med "munden" fuld af små husløg fik da virkelig smilet frem - den er SÅ fin. Ja - lige som dine fasaner.... de er smukke
    Mange havehilsner fra Susan

    SvarSlet
  22. Det er humor og fantasi, en god portion "øje for tingene" og vupti, så har man Fru Friis..du er helt unik.Jeg tro at spanden og baljen var tiltænkt dig.
    Kh Linda

    SvarSlet
  23. Godt gået Fniis. Du er jo blevet helt Jørn Havetidsk ;-)

    SvarSlet
  24. Hvor har du købt de rustne fasaner henne?
    Vi mangler til svigerfar i julegave. Og det ville vær den perfekte gave.
    Kan du skrive svar på kristinavigtoftjakobsen@gmail.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...