Titte bøh....

Må vi komme frem nu...

Ja, endelig da...!! 

Mon ikke sneen bliver brændt væk imorgen?

Sommertid, sandaler og ikke noget med aprilsnar!

Og jer derinde bag ruden,

I skal også nok snart komme i drivhuset...

Tro på det... og sæt igang!

Af hjertet... suuuk...

Jeg vidste det jo godt...

Alting har en ende...

(- en regnorm, den har to...)

Jeg prøvede virkelig...

- men lige lidt hjalp det!

Heldigvis har jeg billeder...

- fra det der var engang...

For nu er der kun de sørgelige rester...

- af mine engang så skønne dahlia!

Tre vintre har mine dahliaknolde overvintret på fineste vis, i et viktualierum i en venindes hus. To hylder fik jeg lov til at bruge, og her sov de trygt og godt, for derefter at vågne op af Tornerosesøvnen og blomstrer endnu skønnere end året før.

 Desværre skulle huset sælges, og køber har vist ikke læst det der stod med småt på slutsedlen: "Fru Friis' dahliaknolde skal overvintre i kælderen!"

Man får altså et personligt forhold til knolde som man har forspiret, fulgt i hvert et stadie, plukket utallige buketter fra, for til sidst at grave endnu større og saftspændte knolde op, som derefter varsomt igen lægges i vinterdvale.

Jeg prøvede alligevel efter alle kunstens regler at pakke knoldene forsvarligt ind i efteråret, for derefter at stille dem i vores "værksted". Rummet er kun delvist isoleret og derfor ikke frostfrit, når vinteren er så hård som nu. Først igår kunne jeg tage mig sammen til at kigge til det, jeg næsten på forhånd kendte resultatet af...

Af hjertet... SUUUUK....!

Der er håb...

Er der ikke et lille håb om forår derude...

 Ham der bor hernede, er ihvertfald i forårshumør...

Trængte til en tur i skoven...

- med frisk luft og tid til refleksioner...

Jo, der sker noget derude, hver dag...

Lad os bringe håbet videre til Hanne 

og alle I andre der kæmper med svær sygdom...

Please God, send us a cure for cancer!

Sten, krukker og planter...

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at i min have har blomsterne første prioritet  Jo flere - jo bedre! Men derfor kan jeg sagtens nyde og lade mig inspirerer af alle mulige andre typer haver. 

Fx. har stenbede altid fascineret mig. Der er et eller andet med sten sammen med lave vækster, der kryber og kravler i kroge og sprækker. Ligesom husløg, som luner sig mellem de varme sten og bliver store og fede.

     

I et stykke tid har jeg pønset på at lave et indlæg om mine egne krukke- og stenvækster, så da Jørn (Havetid) idag udgav et indlæg om dette emne, ja så måtte jeg altså ind og lede i billedarkivet!

Egentlig syntes jeg ikke at jeg har den helt rigtige plet til et stort stenbed og husløgene har det med at blive smidt rundt af solsortene. Et par småbede er det dog blevet til, men den helt store inspiration kom, da jeg for et par år siden besøgte Jørn's have  for første gang. Jørn er simpelthen eminent til at plante i krukker, på sten og i alt hvad der har et hulrum.  Derfor må du heller ikke på nogen måde sammeligne disse billeder med Jørns kreativiteter, men vi skal jo alle begynde et sted...

Denne skønne krukke,
har en veninde fundet på genbrug og foræret mig.
Jeg elsker den...!

Jeg syntes simpelthen den var oplagt til stenbedsvækster.

Træroden er ganske vist købt...

- og den bad simpelthen om at få
plantet et par husløg i hullerne.

Og de ser da ud til at hygge sig...

Rust, glas, sten, keramik og træ, - alt i samme farve...

Og de tre små planter er faktisk hjembragt fra Jørns have i sommers.
Det lille træ med klemmen på er en Rosmarinpil (så vidt jeg husker...),
med tre små stammer, som jeg forsøger at flette,
senere skal den klippes i facon.
Dette efter kyndig vejledning af Inger (Jørns kone).

Den gule liguster overlever forhåbentlig
den strenge vinter i krukken.
Også den skal klippes i facon hen af vejen.

Sort slangeskæg,
ser også fantastisk ud i vintersolen og med snedække.

Træstubben måtte også tilplantes med husløg.
Her har solsorten dog været på spil...

I et hjørne i Bauhaus stod denne krukke og skulle smides ud...
Men jeg har jo lært hos Jørn, at skårede ting også har sin charme,
så den kom med hjem.

Inden sommeren var omme,
var dens handicap næsten skjult af Pletter i luften.

Egentlig er det en vandsten som jeg købte billigt,
men da manden ikke var begejstret,
blev den omdannet til husløgbed.

Sten i skål med vand...
Der behøver ikke altid at være planter,
og istedet er der lidt til insekter og pindsvin.

Skålen er arvet fra mine forældres have.
Billedet er taget her i marts, derfor ser husløgene lidt trætte ud,
men de kommer flot igen til sommer...

Husløg i faldefærdig fletkurv!

Beton på betongrillbordet!
Til sommer skal den vist plantes rigtig ned i skålen...

Sten forneden og sten fra oven...
dette bed ser lidt rodet ud,
det skal vist have en ansigtsløftning til foråret!

Så selv om jeg ikke syntes jeg har plads til at lave stenbede, så bliver der alligevel puttet lidt forskelligt ind hist og pist. Faktisk har jeg også et par planer til sommer, man skulle jo nødig gå hen og kede sig... 

Så tak for inspiration og hugst af ideer,

til Inger og Jørn i Silkeborg... ;o)

Tegn din egen haveplan...

Jeg bliver simpelthen nødt til at henlede din opmærksomhed på dette ganske gratis kursus i at tegne sin egen haveplan. Måske du allerede har været inde og kigge, og måske du allerede er igang men jeg gør det altså alligevel...

Det handler om Inge Futtrups hjemmeside "Inges havetips", som du kan følge både på blog og på facebook. Inge skriver pragtfuldt om den afstressende have med stor interesse i terapihaver. 

Inge er havearkitekt og ved hvad hun taler om, men samtidig har hun også den erfaring med i rygsækken som handler om at ende i "det sorte hul" og kigge formålsløst ind i væggen og hvordan haven hjalp hende på rette vej igen. Alt dette og meget mere kan du iøvrigt læse om i hendes dejlige bog "Lykken har rødder".

Men tilbage til haveplankurset.

På "Inges havetips" kan du nu finde en udførlig og alligevel enkel guideline til at tegne din egne haveplan. Du bliver ført igennem fra den første streg af haven til dine planter skal i jorden og undervejs bliver der gjort tanker omkring valg af både det ene og det andet. 

Som Inge selv udtaler, så bliver du selvfølgelig ikke havearkitekt af at følge dette kursus, men det er der jo heller ingen der siger at vi alle skal være. Til gengæld er det fantastisk at få foræret overblikket over, hvor man skal starte og hvor man skal ende.

Nu sidder du måske derude og tænker hvorfor jeg reklamerer for denne side.

Det gør jeg fordi Inge var den skønne person, som gav mig det velanbragte spark bag i, på det helt rette tidspunkt, så jeg kunne komme igang på min egen matrikel.

Inspiration var jeg begyndt at finde på diverse haveblogge, men når jeg stod ude på min græsplæne med to træer og to bede, anede jeg ikke hvad jeg skulle stille op og sætte en spade i græsplænen, kunne jeg da slet ikke finde ud af.

Så kom Inge ind fra sidelinien via facebook, tilbød at bruge min have i et virtuelt haveplankursus og inden længe var jeg sparket godt og grundigt igang. Idag - to år senere - mener manden vist at jeg snart skal have et kursus i hvordan man stopper udgravning af haven... ;o)

Har du lyst til at læse mit indlæg fra dengang, kan du finde det her!

Så kik ind til Inge og find inspiration, 

det kan kun anbefales... 

Bare kom an, Kong Vinter...

- for mig kan du ikke kyse!

Uanset hvad du finder på med sne og kulde, 

så ved jeg at det kun varer et øjeblik
før Frk. Tø pisker ind på arenaen 

og får dig fejet af banen.

Aldrig har jeg været så forårsklar som nu,

ja, det nærmer sig pral hvis jeg fortæller mere, 

- så det gør jeg!

Stauderne er klippet ned og fylder hele komposten.

De to kuldskære græsser er også klippet ned,

for derefter at blive puttet igen med fiberdug og granris.

Roserne står stadig med deres fodpose,

for her skal ingen fryse...

De krukker som ikke blev ordnet i efteråret,

står nu sorteret og klar til at blive fyldt,

så snart du mister dit greb, du grumme Vinter!

Og de krukker som det alligevel lykkedes dig at dræbe

i den lange, mørke vinter

er nu slået til plukfisk og ender deres dage

i bunden af før omtalte krukker.

Hvilken herlig genopstandelse for et krukkeliv!

Så hvorfor ærger sig over at du ikke kender din besøgstid, hr. Vinter?

Vi synger da bare en glad melodi,

og venter et kvarter mere....

Står fugle i kø...?

Eller er det, det rene pip!?

Jeg ved godt I har set mine fuglekasser til bevidstløshed...

Ikke desto mindre er det en fornøjelse at følge med i al den aktivitet der foregår derude lige nu, hvor kasserne skal fordeles. Som regel tidlig formiddag er der fuld gang i fordelingen, eller måske er det især når solen skinner, - jeg har ikke helt luret systemet.

Især skovspurven og musvitterne farter rundt om kasserne, og skiftes til at kigge indenfor i de forskellige boliger. Det ene øjeblik en parringsleg på grenen og næste øjeblik en boligvurdering. Senere på dagen er der ikke en fugl at se, måske der er et fremvisningstidspunkt?

Men hvornår ved de at nu er det nu? Er det temperaturen eller lyset der afgør at nu slår de til og vælger bolig? Eller har de et indbyrdes hiraki, der siger at i år er det skovspurvens tur til at sove i den øverste køje?

Har I måske nogensinde set fuglene sidde i kø, eller ligge i soveposer udenfor og vente på det bliver deres tur til det bedste tilbud? Jeg er ihvertfald imponeret over naturens rangorden og tilpasningsevne.

I dag satte jeg mig for at jeg ville ha' nogle billeder af al denne aktivititet, men det var nemmere sagt end gjort. Faktisk fangede jeg kun en enkelt skovspurv på boligjagt.

Jeg beklager selvfølgelig den forringende billedkvalitet, ville gerne kunne sige at du blot skal pudse dine briller eller din skærm, men bliver nok nødt til at tage ansvaret på mine skuldre.

"Er der mon fri bane...?"
(Tænker den lille skovspurv!)

"Jow-jow, der er vist ledigt" 
(Alle skovspurve taler jysk!)

"Men hvor blev Mutter nu af...?"
(Også i fugleverdenen er det svært at holde styr på sin fælle...)

"Øv, hvor træls! Han fik den før mig..."
(Musvitter taler sandelig også jysk)

Men hvordan de end bærer sig af, så varer det ikke længe før der lyder kvidren fra kasserne når forældrene kommer hjem, og kampen om den fedeste larve sætter ind.

Sidste år havde jeg besøg af en bekendt og vi var en tur i haven. Jeg bemærkede den (for mig) tydelige kvidren fra kassen, men han kunne simpelthen ikke høre det. Sandsynligvis skyldtes det almindelig aldersbetinget hørenedsættelse, men det fik mig til at tænke på at jeg skal nyde hvert et fløjt, kvidder og pip, for tænk nu hvis jeg mistede evnen.

Ha' en dejlig dag derude 

med forår, fugle og hinanden... :o)