onsdag den 17. juni 2015

JAaaaaaS Roser...

På sådan en regnfuld november.... undskyld juni dag, drog jeg idag mod Brenderup for at besøge JAS Roser. Andre har skrevet om ham før og jeg har længe villet besøge ham, men har faktisk ikke haft plads til hverken roser eller andet godt i haven. I mellemtiden har min søde mand bygget en hyggepergola på terrassen og sørme om ikke jeg kan presse en enkelt rose ind her.

I min iver havde jeg allerede besøgt en lokal planteskole, udstyret med et par rosennavne jeg havde fået anbefalet. Desværre kunne de ikke levere nogle af mine forslag, og bestilling af samme gik også noget trægt. Altså måtte jeg styre mig til der var plantemarked i Geografisk have, og her troppede jeg op hos JAS Roser.

Med min skuffende planteskoleerfaring i rygsækken, havde jeg garderet mig med endnu flere navne, i håb om at JAS kunne levere bare én af dem... uden jeg dog turde forvente noget. Stor var min overraskelse, da manden sagde JA til alle mine forslag og hermed opstod et helt nyt og ukendt problem. Nu skulle jeg pludselig til at vælge og så bliver jeg altså både rundforvirret og småstresset. Jeg måtte jo KUN købe EN rose! Enden på det blev, at jeg drog hjem fra plantemarkedet uden rose, men med et visitkort fra JAS, og nu kan vi vende tilbage til denne regnfulde eftermiddag, hvor bilen drog til Fyn.




JAS' planteskole er ikke stor og har til huse i hans private have og du skal lave en aftale inden du dukker op. Men du milde skaber, hvor er der bare roser på rad og række og i alle kroge. Og alle planter ser flotte og sunde ud. Heldigvis stod roserne ikke i blomst, for så var mit impuls-købe-gen nok gået helt amok. Istedet måtte jeg koncentrerer mig om de navne jeg havde tænkt hjemmefra.





Nu forstår jeg til fulde, hvorfor en del af haveblogfolket drager til JAS roser for at handle. Her er masser af udvalg, god og humoristisk service og sidst men bestemt ikke mindst er priserne yderst rimelige (sagt på godt jysk!).

Så hvis du endnu ikke har været forbi dette sted, kan jeg kun sige: Sæt igang!



Til sidst skal I lige have at vide hvilken enlig rose det blev til i indkøbskurven:
2 stk. Alchymist, 2 stk. Papi Delbard, 1 stk. Compassion og 1 stk. Coral Dawn. Jeg vil lige skynde mig at tilføje at de 4 første skal bruges til en gave, så jeg holdt mig til at købe 1 + 1 rose til mig selv, - og det syntes jeg er ganske flot klaret af mig.





Skulle nogen være i tvivl sætter jeg mit X ved JAS Roser og siger
  "JAaaeeeeS... hvor er det godt!"



JAS's Planteskole
Rugårdsvej 256
5464 Brenderup
Tel. 6444 2377 el. 4062 9805
Mail: anton@jasroser.dk





20 kommentarer:

  1. Dejligt at du fik set hans "lille" udvalg ^^ Jeg skulle da have vidst, at du skulle denne vej, så havd ejeg budt på kaffe, da jeg bor et par hundrede meter fra JAS :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilket "farligt" sted at bo.... ;o)

      Slet
  2. Du mestrer til fulde begrænsningens kunst :)
    Nu mener jeg jo at vide at du allerede har Alchymisten, så derfor ikke så stort et afsavn at give den nyindkøbte væk - men jeg må lige google Compassion, den kender jeg vist ikke.

    Tak for en skøn beretning om hvordan endte med at komme til JAS på FYN - og det er jo så nok ikke sidste gang ::))

    SvarSlet
  3. Compassion - for en smækker sag, da :)

    SvarSlet
  4. Endelig fik du besøgt Jas, det var ikke for tidligt. Det er hele turen værd, hvad enten man kommer fra Samsø eller Kolding. Jeg er imponeret over, at du kunne nøjes med en rose, jeg sad ellers og småklukkede, da jeg læste din remse af roser. Synd du ikke kan have flere, han har mange spændende roser. Har du set min Martha på fb. den er underskøn, ja det er de andre jeg har købt hos ham i efteråret også.

    SvarSlet
  5. Hej Fru Friis

    Ja, det lader til at JAS rammer plet i forhold til de roser der netop nu er efterspurgte! Og tilmed har super rimelige priser;)

    Tillykke med dit køb og ha en dejlig aften

    SvarSlet
  6. Mit kryds går også til JAS X :o) lad os slå et slag for JAS.
    Søndag aften kom jeg også lige forbi ham på min vej hjem til Slagelse for at købe en enkelt rose, der sjovt nok blev til 4 inden jeg kom ud.
    Hvordan kunne du klare kun at købe 2 ? Compassion er meget, meget smuk.
    Godt du fik hvad du skulle bruge, Jas er virkeligt et besøg værd.
    Masser af hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så herligt når udvalget er stort og iorden. :o)

      Slet
  7. Hi hi ja jeg må grine for jeg er jo en af dem som virkelig harbrugt Antonmeget, rigtig meget og jeg undres også over at du kun fik en ekstra. Nå men nu ved du hvor du skal hen i fald du for plads til flere roser, og ja de er mega sunde.
    Jeg har haft Compassion i et par år dog ikke købt ved Jas men ved Lykkes roser lige for mit Jas bekendtskab startede. Og den er enmeget smuk rose.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min hjerne er i fuld gang med at udtænke hvad jeg har for meget af, som evt. skal byttes ud med nye JAS roser... ;o)

      Slet
  8. Det tror jeg at jeg vil gøre, altså sætte mit kryds ved Jas i morgen, alt andet er da ikke værd at stemme på ;-). Jeg tænker at jeg nemmere kan få løfterne indfriet hos roserne end hos politikerne og så dufter de nok også bedre, altså roserne ;-), kh Margit

    SvarSlet
  9. Det var 2 gode roser du valgte. Jeg har selv Compassion og den er smuk, sund og dufter fantastisk.

    SvarSlet
  10. Dejlige roser fru Fniis. Og ros til dig for din standhaftighed. Det er en fin reklame for JAS, men som med så meget andet, bliver vi nødt til at betale top dollar for tingene her på Sjælland. Det er temmelig dyrt at køre frem og tilbage over broen, så der skulle købes roser til en hel slotspark, hvis der skulle findes en besparelse svarende til vores dyre plantecentre. Som med så meget andet kan fynboere, jyder og andet godtfolk fra ikke-Sjælland købe tingene meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget billigere end os stakler her på den dyre ø.

    Det er nu også godt det samme, for jeg kan ikke klemme flere planter ind. Jeg må så i stedet nyde de roser, som jeg ikke har, i andres haver. Og det er da også ok ;-) Jeg kan se, at du har hang til de varme farver, og din nye hyggepergola, bliver sikkert smuk. Måske du skulle overveje at plante et par klematis med ned i hullerne, nu I har gang i spaden?

    SvarSlet
    Svar
    1. he-he.... Ja, I har det hårdt derovre kan jeg høre. Også derfor jeg hårdnakket forsøger at lokke min datter tilbage til det jyske.... ;o)
      Der er skam to clematis der skal danne partnere med de to nye roser, men mere om det en anden dag.

      Slet
  11. Hej Fru Friis.Skønt indlæg om JAS.Og at du kun fik købt fire roser........................ja det er godt gået.
    MEN NU MÅ JEG KØRE IND TIL JAS NÆSTE GANG JEG KØRER OVER FYN.For selvom jeg lige har købt fire nye roser,så kan jeg nok klemme et par stykker mere ind i min have.
    Men tilslutter mig ellers Nettes betragtninger.
    Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver du simpelthen nødt til at gøre, Jette, næste gang du krydser landet.

      Slet
  12. Jeg har selv Coral Dawn. Den blev købt for at skulle passe min Rainy Day-rose, der er koralfarvet. Stor var derfor skuffelsen, da den viste sig IKKE at have koralfarvede, men lyserøde blomster. Så du skal bare være forberedt på, at navnet er misvisende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan går det nogle gange, når man forestiller sig noget. Jeg er dog forberedt, da jeg har set den i fuld udspring i en have og blev helt betaget. :o)

      Slet
  13. Hej Fru Friis. Ja, det er et godt sted. Jeg var der i sensommeren og syntes også, at roserne så sunde og fine ud. Der er mange og haven er stor. Det var nok godt nok, at du forsøgte at begrænse dig selvom det er svært :)

    SvarSlet
  14. Hej Fru Jette Friis.
    Ja, jeg siger som Lisbeth Høneballe, for nu har jeg i 3 år skamrost JAS Roser, både på min egen blog og i kommentarer ved andre, så det undrer mig da sådan set, at vores alle sammens rosen pucher ikke har fået "skovlen under dig" noget før...... Jeg har i hvert fald gjort et forsøg på at lokke dig derover..... i fordærv! ;-)
    Jeg tager også blomsterhatten af for dig, når du kunne holde dig til kun at købe to roser til dig selv.
    Jeg har også Coral Dawn, og jeg synes den er noget af det mest bedårende, også selvom den er mørk rosa til pink i farven og ikke coralfarvet. Jeg gør så også altid det, at jeg googler de roser jeg er interesseret i, og lærer dem og deres vækstkrav at kende, før jeg køber dem........ og ellers har jeg snakket med den gode Anton om ønsker til farve, højde, drøjde, sol, skygge osv. Han ved usandsynligt meget, så jeg føler mig ret sikker på, at jeg kommer hjem med de rigtige roser hver gang, omend jeg gerne kommer hjem med flere, end jeg havde forestillet mig, før jeg kørte derover. Men til de priser bliver jeg kun glad for det:-)
    Knus Malene

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...