tirsdag den 12. februar 2013

Himmel & Helvede...

Måske en smule drastisk overskrift, og egentlig skal den også bare henvise til hvilken farveskalaer jeg vil kaste mig ud i denne sæson.

Først til drivhuset!

Her bliver i år et HVIDT tema . I Frøbutikken faldt jeg nemlig pladask for disse tre skønheder. En hvid peberfrugt, Nikita. En hvid agurk, White Wonder. Og til sidst en hvid tomat, White Beauty. Det er da nogle englebasser, som jeg bare bliver nødt til at prøve. Jeg har tidligere haft en hvid aubergine fra Gartneri Toftegaard, den må jeg vist også se om jeg kan få fingrene i, for at fuldfører temaet.

(Billeder lånt hos Frøbutikken uden at spørge...sorry!)

(Selvfølgelig skal der også være røde tomater med prikker og striber og hvad der ellers dukker op af sjove ting...)

De næste skønheder, fandt jeg hos Albinus Frø nemlig disse to pragtsnerler - jeg er vild med pragtsnerler, og prøver gerne noget forskelligt hvert år. Den hvide hedder Pearly Gates (så bliver vi lidt i himmel-snakken...) og den mørke hedder Chocolate.


(Billeder lånt hos Albinus frø, uden at spørge.... undskyld!)


Chokoladesnerlen skal helt klart bo sammen med Rosenslyngerne, som også hygger sig i drivhuset, mon ikke det bliver et okay par!?




Nu bevæger vi os udenfor til sommerens krukker. Alle orange-gul-rød-forskrækkede skal nu vælge om de magter at læse med længere... ;o)

Jeg har nemlig tænkt mig at gå fuldstændig ORANGE AMOK i to hjørner af haven.

Hos Albinus Frø, fandt jeg denne skønne og for mig ukendte slyngplante, Spansk Flag. Den skal prøves!



I Frøbutikken blev det til Zinnia, Orange King. Kosmos, Brightnes OrangeLakridstagetes, (det var mest fordi det kunne være fantastisk hvis der duftede af lakrids i drivhuset...), og til sidst Emilia.


(Også lånt hos Frøbutikken, hvilket vist fremgår...)

Udover disse købte frø, har jeg også fået forskellige skønne tagetesfrø fra Tim Skovrup, så der bliver rigeligt at gå igang med.

Sidste butik jeg surfede over til var Odenia.dk. Sidste år handlede jeg hos dem for første gang, og det var en supergod oplevelse. Fine, sunde småplanter bragt til døren i hver deres trygge "vugge".

I år blev det til Påfugleblomst, med de fine hvidbrogede blade. Superbells Orange, Supercal Terracotta og til sidst Ildkrone, Calippo Red


(Disse er lånt hos Odenia, også uden at spørge...)


Jow-jow... jeg er klar over at det er fra den ene yderlighed til den anden. Fra det rene hvide til det vilde orange, - og så skal jeg selvfølgelig stadig have alt det lyserøde-blå-lilla-sorte som jeg plejer...

Iøvrigt kunne jeg igen læse i det nye nummer af Haven, at orange er dette års modefarve! Hmmm.... jeg er jo ikke så pjattet med at der er modefarver i haven, mener nok at jeg selv finder frem til det jeg har lyst til, - men lad nu det ligge...!! ;o)


I får en up-date på farverne til sommer... :o)

30 kommentarer:

  1. Så vil jeg da anbefale dig, at kigge indenfor Susannes Blomstercafe, for hun har en tomat med hvidbrogede blade. Ligesom for at holde noget af stilen.
    Det orange med det hvide, kan da blive en flot kombination. Hos mig er der nu ikke meget orange i haven. Men jeg kan nu godt lide pang farver til at understrege haven med.

    SvarSlet
  2. Det bliver da godt nok en spændende salat skål du der kan få på bordet til sommer.
    med prikker og striber.

    Nå men så kan jeg regne ud at sidte år var jeg med på moden, det var inden alle de gule, orange og røde stauder blev gravet op og pænt fordelt til nye hjem.

    Nu må der så siges at det er nogle spændende og anderledes blomster du har fundet, jeg glæder mig til at se hvordan dit flammebed kommer til at tage sig ud.

    Kh Linda

    SvarSlet
  3. Vi glæder os til up-daten til sommer, for jeg skal da love for, at du har luftet klikfingeren, og du er gået noget amok med de orange farver. Det skal nok blive flot. En hvid tomat hm, det kan jeg ikke rigtigt forestille mig, men flot ser den ud.
    Odenia overvejer jeg stadig, jeg var også med på vognen sidste år. Der er ikke noget, at sige dem på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var faktisk rigtig glad for de planter jeg fik sidste år, så jeg håber succesen gentages i år :)

      Slet
  4. Søren er køkkenhavemesteren her, og han synes, tomater skal være røde og agurker grønne, mens jeg synes, dine nye varianter er rigtig sjov.

    SvarSlet
  5. Jeg har en mere du burde have med :)
    http://froe.dk/produkt/fro-af-morgenfrue-ruths-morgenfrue/

    SvarSlet
  6. Held og lykke med såningen. Jeg glæder mig til at se resultaterne!

    SvarSlet
  7. Wow! Det kommer att bli ett riktigt fyrverkeri hos dig - härligt med alla de orange blommorna. Lycka till med odlandet.

    Kram

    SvarSlet
  8. Dejligt at se hvad du skal have af farver i dit drivhus og krukker Jette.
    Mig skræmmer du ikke væk med dit farvevalg tvært imod, jeg er vil dem den varme skønne orange og sikke nogle skønne forskellige slags du har fundet.

    Nu ved jeg at du døjer med snegle og ikke for at dryppe malurt i bægeret.... De der grimme bæster til dræbersnegle de STOR elsker tagetes... jeg havde købet du flottest sartgule og storblomstrende sidste sommer... der gik ikke mere end vi var væk på messe og så var de spist... og kom aldrig igen...!!! Nu er du advaret og så må du tage dine forholdsregler...!

    Glæder mig til sommer og til at se meget meget mere :)

    Haveknus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm... Sneglene er slet ikke i min hjerne endnu, men det skal nok komme helt af sig selv... Desværre!!! Men tak fordi du gjorde mig opmærksom på det, så kan jeg jo udtænke en krigsplan ;)

      Slet
  9. ....mums - det bliver jo en helt kulinarisk nyopdagelse at høste i dit drivhus til sommer - det bliver spændende. Moderne og flammende....glæder mig til at følge med i den orange bølge der kommer til at bredde sig uden for min havelåge ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. He-he Dorthe .... Fornemmer ligsom at du er rigtig glad for at de ikke kommer indenfor lågen... ;)

      Slet
  10. Hvor er det spændende med alle dine hvide beboere til drivhuset, jeg er så spændt på at se hvordan de bliver - husk masser af billeder.

    SvarSlet
  11. Det bliver spændende med de farver blandet i salatskålen til sommer. Jeg har selv et såkaldt flammebed iblandet lidt lilla og hvidt. De skønne orange er lige til at blive glad af, og når man bare holder dem samlet så skal man da have plads til de farver.

    SvarSlet
  12. Hold da helt op en overskrift. Du forstår da at trække folk til. Jeg skal i år prøve Rosenslynger som jeg kan se du har i dit drivhus. Der havde jeg egentlig tænkt mig den cremehvide tallerkensmækker, men tror lige jeg skifter mening :)

    Jeg er så en af dem, der godt kan lide smæld på farverne, især rød og orange, så jeg syntes, du har fundet nogle skønne planter. Især den Påfugl :) den skulle jeg da næsten prøve.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at der er andre end mig der holder af de varme farver, og sjovt at lige netop denne farve i den grad kan skille vandene :)

      Slet
  13. Kære fru Fniis

    Jeg sprang let og elegant (!) over dine orange rædsler, men vil lige pippe, at du måske skal gå ind på Thomson & Morgans hjemmeside og se på den nye digitalis, som vandt præmie på sidste års Chealsea Flower Show. Man kan købe den som småplante.

    Selv har jeg taget et par fridage, så jeg er på vej ud af døren og sætter kurs mod Aldershvile, men skal først lige se til mine dahliaknolde i kælderen. Har kurs mod frøstativ med pragtsnerler (har fundet en LÆKKER en af slagsen) og overvejer også rosenslynger. Suk. Hvor skal jeg dog gøre af det hele?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette. Jeg VIDSTE jeg kunne regne med dig, og at du ville hade mine orange skønheder... Nu vil jeg gå og gruble over HVEM der mon fortjener en orange buket til sommer... ;)

      Slet
  14. Det er jo bare så skønt at springe ud og prøve noget helt nyt :-) Det bliver smukt med dit grønne drivhus og hvide frugter som jo vil lyse op om aftenen, og hvide jordbær ( det var måske også en ide?!) skulle efter sigende have ekstra god smag, så måske dine nye hvide dejligheder også har det. PRAGTfulde snerler, den chokoladefarvet er rigtig lækker :)
    Det store smil kommer helt sikkert frem hos mig, når du viser dine orangebede til sommer! Og da især på gråvejsdage (gud forbyde det!) er det bare så dejligt at se solskinsfarver. Mine tagetes ved rhasody in blue rosen, havde træflis omkring og de blev ikke rørt af sneglene.
    Spændende bliver det at følge din have :-D
    Jeg kommer også selv at vise solens farver igen i år :-D

    SvarSlet
  15. Det kunne være rigtig fint med nogle hvide jordbær i drivhuset også, bare sådan lidt for sjov. Tak for tippet ;)

    SvarSlet
  16. Mig kan du altså ikke forskrække med alle de orange skønheder, blot ved jeg ikke lige om jeg synes om de hvide spise-sager... Er spændt på update af både himmel og helvede.

    SvarSlet
  17. hej Fru Friis.Nu er du da gået helt amok i nye planter og farver.Men spændende ser det ud,og jeg venter da med spænding på at se det forskellige komme op.
    Den hvide og chokolade pragtsnerlen skal da også lige prøves her hos mig.
    Og måske skal man overveje et flammebed nederst i haven hvor jeg får lidt plads.
    Held og lykke med det hele,og god aften knus Jette

    SvarSlet
  18. Sikke mange lækkerier du har fået fat i. De orange blomster ser skønne ud, ser frem til sommeren, når du viser dem i fuldt flor :)
    Hvis jeg havde et drivhus kunne jeg godt fristes til at gøre dig kunsten efter med de hvide farver - en hvid peberfrugt, det har jeg aldrig set før, spændende hvordan den bliver...

    SvarSlet
  19. Kære fru Fniis

    Da jeg kan se på en anden blog, at du overvejer en hvid klatrerose, vil jeg foreslå, at du kigger på den historiske rose Mme Alfred Carrière. Den er meget svagt lyserød i udspring, men bliver så hvid og DUFTER helt fantastiskt. Den blomstrer også flittigt det meste af sommeren. Du kan få en sniffer og et lille kig til sommer, når du kigger forbi.

    SvarSlet
  20. Interessant med hvide tomater, agurker og peberfrugter - det vidste jeg slet ikke man ku få... men nok lige noget man skal vænne sig til at kigge på ;o)
    Rosenslyngen skal jeg helt sikkert også ha igen i år, og jeg skal ha arrangeret noget kravle-halløj op under taget lige som dig. Jeg blev lidt overrasket over hvor kravlevillig den var, så mit klatrestativ var nok en anelse for lille... men så fandt den bare andre veje at kravle :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  21. De år jeg havde mange snegle brugte jeg faktisk tagetes som lokke-plante. Meget praktisk at vide, hvor man kunne samle flest.

    Dejlige orange farver du har fundet frem.

    Hvis tagetes er til drivhuset, må du kunne lave sneglekant o.l. så du får glæde af blomsterne.

    God weekend.

    SvarSlet
  22. Hmmmm jeg synes jeg husker et indlæg, hvor Fru Friis mumlede noget om modefarver i haven?????
    Ikke? Nej jeg ved jo at du er trendy, men ikke slave af det:o)
    Sikke dog en spændende leverpostejsmad det bliver i år med hvide agurkeskiver på. Jeg er spændt på at høre hvordan det hele går med alle de hvide drivhusfrugter - smagen og synet. Jeg er selv meget traditionel med tomater og agurker, men jeg har heller ikke plads til eksperimenter i mit drivhus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Jo vist tror jeg på at jeg sætter min hat som jeg vil, jeg bliver måske bare lidt forvirret når det falder sammen med det som "de kloge" på havebladet siger... Dog har de varme farver altid tiltalt mig, der er en skøn vildskab over dem :)

      Slet
    2. Min mund er lukket med syv segl. For min mor har lært mig, at hvis ikke jeg havde noget pænt at sige, skulle jeg tie. Og jeg gør altid som min mor lærte mig. Næsten. For jeg er artig.

      Slet
  23. Jeg har det sådan, at blomster meget gerne må være hvide.
    Det kan godt være at hvide agurker, tomater og peberfrugter er raffinerede, men de ser da umodne ud.
    Til gengæld kan jeg godt forstå din glæde ved blomster med varme pangfarver, og jeg glæder mig til at se billeder til sommer.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...