Viser opslag med etiketten Jan Boomkamp. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jan Boomkamp. Vis alle opslag

mandag den 2. juli 2012

Mere Hollandsk havehalløj...

Til jer der har planer om at besøge Floriaden, ligger der meget tæt på udstillingen en lille landsby Lottum. Her finder man det skønneste Rosarium samt et par meget flotte planteskoler. Desværre var vi kun en dag i området, hvor tiden blev brugt på Floriaden så  jeg regnede ikke med vi kunne nå Lottum, men vi slog alligevel vejen forbi.

(Nej, det var ikke den her rose der kom med hjem...)

Det viste sig at være fem minutter i lukketid, så jeg kastede mig hovedkuls ud i alle roserne, drønede rundt som en flue i en flaske, tog nogle fotos og greb den første rose der råbte "Tag mig-tag mig!!"

Panik? Neeej... ikke spor! Ærgeligt...!?? JA for hulen da også!!!! Men sådan er verden bare engang imellem indrettet, så jeg glædede mig istedet over at jeg trods alt nåede at snuse til stedet, og så håber jeg andre når at få mere tid på dette dejlige sted.


Rosarium

Rosarium

Planteskole

Planteskolerne finder man let når man kører igennem den lille by.


Mere planteskole, - og nå ja...
jeg kan vel komme forbi en anden gang når de har åbent ;o)

Lottum var jeg blevet anbefalet af Helle fra Havegalleriet, - dejligt tip! Et andet godt tip havde jeg fået fra Jørn (Havetid) som anbefalede Jan Boomkamps haver. Når man ser deres hjemmeside virker det meget stort og temmelig kommercielt, så her var mine forventninger lidt afdæmpede, men afsted til Hengelo gik det.

Og så er vi tilbage til det med forventningerne... denne gang var jeg en smule forbeholden, men jeg skal da lige love for at det blev gjort til skamme. Og hurra for det!!

Besøgshaverne er bygget op af rum, hvor man kan hente masser af inspiration til både store og små haver. I de fleste af haverne indgik der vand, igen både til store og små vandplaskere...

Men tag et kik med rundt, og atter er det svært at begrænse billederne.

I planteskolen kunne man udover et bredt plantesortiment,
finde dejligt haveguf.
(Sandelig heldigt at vi kun har en lille bil!)





 




Lidt engelsk har selv en hollænder vel lov til at være...






Der var masser af fine detaljer, der kunne "lånes" med hjem...

















Hele tiden er man på vej til noget nyt omkring det næste hjørne...

  
Det var et dejligt havebesøg... :o) 


Til sidst lige dagens forbrugertips. Er man i dette område er der endnu to skønne steder at besøge, nemlig Piet Oudolfs have og Bingerden. Men BEMÆRK at de kun holder åbent torsdag, fredag og lørdag hvilket desværre ikke passede ind i vores program.  Men så er der jo en god anledning til at vende tilbage ;o)

Næste indlæg er vi nået nordpå til Groningen, hvor der også var et par overraskelser.


Tak fordi du kiggede med hele vejen :o)









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...