Det har taget mig nogle år at få den rette balance i de fine Fingerbølspir i haven. I en lille have er det lidt en kunst at få dem spredt, men helst i rette antal. For hvornår er det rette antal? Og hvor mange spir kommer der egentlig på en plante? Og kan jeg nu nænne at rykke så mange småplanter op, som kunne blive til noget smukt! De er blevet værnet om, er blevet flyttet og har byttet pladser, mange er røget på komposten men lige nu syntes jeg faktisk fordelingen er rigtig god.
 |
| Der er de rent hvide.... |
 |
| - og de lyserøde... |
 |
| - og pludselig har man en combi! |
 |
| Den gule er en staudedigitalis, og vedbliver at være gul. |
Jeg kunne stadig godt tænke mig flere varianter med skønne fregner og farvesammensætninger, men venter og ser hvad jeg støder på. Nogle planter MÅ man jo bare eje når man ser dem...
I får lige en flok Digitalis mere fra haven her.
Selv om det er helt almindelig plante, som man nemt kan få for mange af, er den altså ikke til at stå for. Det samme syntes humlebasserne at mene. De drøner ud og ind af rørene, nogle gange er de helt forsvundet i blomstens indre og andre gange støder de sammen på den plettede landingsbane.
Er du også digitaliseret...?? ;o)
