Kiekeberg er et egnsmuseum som ligger i et smukt kuperet terræn, her var rigeligt at kigge på udover boderne med planter og plantetilbehør.
![]() |
| "Vi skal gå hale-i-hale gennem livet du og jeg..." Jeg bliver nødt til at vise jer disse to grisefruer som selvfølgelig ikke har noget med overskriften at gøre... :o) |
Der følger lige lidt stemningsbilleder fra området:
![]() |
| Rabarberkrukkerne er meget smukke, men jeg har altså aldrig rigtig forstået formålet... |
Tydeligvis er jeg stadig nybegynder udi disciplinen "Hvad-mangler-jeg-egentlig-af-planter". Som en flue i en flaske flakser jeg rundt fra bod til bod og har lyst til at rykke det hele ned i kurven. Nogen gange lod jeg mig stoppe af prisen, andre gange blev jeg bare forvirret af blandingen af tysk-latin, ligefrem velforberedt kan jeg vist ikke kaldes.
Men pyt! Engang bliver jeg måske også sådan en veldisciplineret havekendersamlerfrue, som går målrettet efter 3 nye spændende planter... hvem ved!
Og hvad købte hun så, spørger den utålmodige læser som skal videre til næste indlæg. Ja-ja det kommer her:
![]() |
| Sct. Hansurt, en broget art og en med hvide blomster. |
![]() |
| Hvid Kongelys (Verbascum) og en hvid dobbelt stokrose. |
![]() |
| Geranium "Spring Time", købt pga de brogede blade men den får også smukke violette blomster. |
![]() |
| Akeleje "Ruby Port" med vinrøde dobbelte blomster samt Vortemælk Euphorbia "Emmer Green" - igen var det de brogede blade jeg faldt for. |
![]() |
| Jakobsstige "Purple Rain Stain" samt Sambucus "Black lace". |
Sambucus måtte jeg hjem og google, den er købt for at være en staude meeeen den opmærksomme latinkyndige har selvfølgelig allerede spottet at det er en hyld! Og mig som syntes at den sorte hyld er meget smuk men ikke ønsker at få hyld ind i haven, - det har jeg så nu. Tydeligt eksempel på tysk-latin forvirring!! Tror jeg vælger at lade den bo i en krukke til jeg ser hvad den udvikler sig til.
![]() |
| Daglilje "Tuxedo" Meget mørkrød blomst. |
![]() |
| Hovsa! Sørme om ikke også der smuttede en lille-bitte frø op i kurven! De er altså ikke til at styre... |
Fire timer på tysk plantemarked, med næsen nede i potter det meste af tiden, flyver bare afsted. Det var en rigtig dejlig dag og jeg er så glad for at vi kom afsted. Det skal helt bestemt prøves en anden gang og kan kun anbefales.
Tak til Marie-Louise for en veltilrettelagt tur
og tak til Bette-søs for superhyggelig plantemarkedsøstertur!


















