Viser opslag med etiketten Morgenterrassen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morgenterrassen. Vis alle opslag

tirsdag den 23. september 2014

Morgenterrassens opgradering...

Kender I det at et bestemt hjørne af haven kan skabe flere vanskeligheder (undskyld... udfordringer!) end andre?

Sådan har bedet omkring vores morgenterrasse, givet anledning til panderynken hos mig. Flere gange er bedet lavet om og hver gang tror jeg på at NU er den der! Men ak og ve... næste sæson ser det igen rodet og lidt sjusket ud.

Terrassen er vifteformet og rundt om den er et smalt bed. Jeg startede ud med at kalde det chokoladebedet med mørke blade og blomster. Det gik ikke! Så blandede jeg orange og røde blomster ind i det... det var heller ikke rigtig godt!

Sidste sommer blev det til et græsbed, med en blanding af høje og lave græsser. Igen virkede det rodet, måske fordi de høje græsser endnu ikke var særlig kraftige. Men nu har græsserne holdt flyttedag og ind er istedet flyttet nogle roser med tilbehør. Næste sommer vil så afsløre om denne sammensætning er den helt rigtige eller om jeg må på den igen.



August 2014:

















September 2014:

Græsserne er fjernet, men buskene er bevaret. Imellem er plantet den skønneste bunddækkerose, Amber Cover, med ravgule blomster sammen med gule Jakobsstiger og blå akelejer. For at stramme op på bedet er der plantet en lille buksbomhæk.





På denne side er den skønne blærespirea selvfølgelig bevaret og også her er plantet en Amber Cover rose, sammen med Montbresia Lucifer og Japansk blodgræs. Det er lidt svært at se, jeg ved det... men jeg håber I kan visualiserer!
















Og så lige et par billeder af den smukke bunddækkerose som jeg faldt helt impulsivt og pladask for. Jeg glæder mig vildt til at se den blomstrer smukt i haven til næste sommer.











Selv om nogle bede udvikler sig i sneglefart, så er processen også en stor og dejlig del af havelivet. Derfor vil jeg igen tro på at bedet nu er som jeg ønsker det og vente en hel lang vinter på at se resultatet.

Har du også et problemhjørne i din have...?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...