fredag den 27. maj 2011

Birkerishegn

Så lykkedes det!

Birkerishegnet er kommet op og det tegner forrygende, - syntes vi selv!

I får lige en lille billedserie, bare for at vise hvad der er sket i det hjørne i de forløbne år...


Her er vi tilbage i 2004, - ikke meget overskud til haven...


Så blev bambuskrattet fjernet, - og der gik igen en rum tid...


Endelig blev morgenterrassen etableret,
stadig med hvidtjørnehækken i baggrunden...

Og sådan så der ud sidste sommer...

Birkerishegnet kom hjem, og der skulle graves og støbes...


Og op kom det...


- så nu ser terrassen sådan ud :o)

Vi er rigtig glade for resultatet!

I forlængelse med birkerishegnet er der sat en ny surbærhæk. Når først den vokser til og hænger naturligt sammen med hegnet, vil haven igen være lukket af, denne gang på en mere spændende og harmonisk måde. Jeg syntes også at terrassen bliver fremhævet på en anderledes måde.

Vil du læse mere om birkerishegn så kig ind til Unikke Hegn.

onsdag den 25. maj 2011

Hostatitis...

Dette må være navnet på den temmelig alvorlige virus jeg mener at have pådraget mig. Symptomerne på Hostatitis ses som flakkende øjne, rysten på hænderne og et dybt greb i lommen. Virusen kan i værste fald føre til misbrug og dyb afhængighed. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis man forstår at række hånden ud... ;o)

Endnu et besøg i en åben have, og igen står jeg tilbage med dyb undren over folks formåen i en have. Denne gang besøgte vi Hans og Helga's hostahave i Vamdrup uden for Kolding. Her var blot det beskedne antal af omkring 1000 - jeg gentager: 1000 varianter af Hosta.

I skal ikke begynde at spørge om hverken danske eller latinske navne, jeg har absolut ingen anelse, men jeg kaster hermed med løs hånd en flok hostafotos ud i blogland, og så er det helt på eget ansvar om I vil kigge med...




























Det hele resulterede iøvrigt i, at jeg fik købt nogle nye hosta og gik hjem og delte dem jeg havde i forvejen, så nu har jeg plantet en lang række hosta foran hegnet ud mod gaden. Når det gror lidt pænere til får I et foto.

Og kom så ikke og sig
at I ikke var blevet advaret mod Hostatitis... ;o)

Man er måske en smule irriteret...

Af en eller anden besynderlig grund er det ikke muligt for mig at lægge kommentarer hos jer andre. Jeg har ellers skrevet en del begavede svar på jeres dejlige indlæg, men jeg bliver blot ført rundt i systemet uden at kunne komme af med mine vise ord...!!!

Det er faktisk temmelig irriterende, når nu man gerne vil tilkendegive at have læst jeres indlæg. Så  jeg vil hermed bare sige at jeg læser med og håber igen snart at kunne få lov til at smide en bemærkning - klog eller ikke klog!!

Har I det samme problem...??

Hvis der absolut ingen kommentarer kommer på mit spørgsmål, ved jeg jo hvorfor!


(Lånt på nettet)

Ha' en dejlig dag :o)

mandag den 23. maj 2011

Jørn & Ingers have Silkeborg

En herlig week-end som bl.a. er blevet brugt på besøg i åbne haver.

Den første meget fine oplevelse har jeg glædet mig til at besøge længe, nemlig Jørn & Ingers have i Silkeborg. Jørn har også havebloggen Havetid, hvor han allerede har vist utrolig flotte billeder fra sin have, men jeg bliver altså nødt til at gentage eller supplerer, for sådan et skønt sted kan ikke vises for meget.



Allerede i forhaven begynder de fine detaljer,
her en græs eller siv med fødderne i vand...




Her er en herlig frodighed med alle slags grønne farver og farvepletter indimellem. Masser af fantastisk, flotte klippede buksbom i alle størrelser. Store træer og små træer, stier der snor sig og forskellige siddepladser i små aflukker så haven kan iagttages fra alle hjørner og vinkler.






En fantastisk frodighed.


Men det jeg faldt helt og aldeles for, er hvordan Jørn og Inger bruger sten, kunst og finurligheder rundt omkring og allevegne. Jeg gik konstant med næsen i jorden og øjnene flakkende rundt for at få alle detaljer med og suge indtrykkene til mig, for tænk nu hvis jeg overså noget...!

Men kik selv med på dette lille udpluk fra haven.
Sten med naturlige huller var der et utal af
og alle faldt de så naturligt ind i helheden.
Det må vist blive mit nye samlerobjekt... ;o)

Enkelt og udtryksfuldt...


Smukke granittrug var det også mange af...

Løvet og krukken er bare perfekt sammensat...


Dette kan vist ikke kaldes hovedløs gerning... ;o)








Denne have er bare helt sin egen og et produkt af mange års glæder og helt sikkert også hårdt arbejde fra Jørn og Inger. Skal den sammenlignes med noget, kunne det være Anne Just' have i Hune som også mixer planter, kunst og finurligheder samt holder de stramme linier og det frodige look.

Jeg må helt sikkert tilbage til haven i Silkeborg, for til august ser den garanteret helt anderledes ud og måske der alligevel er et eller andet jeg har overset. Har du mulighed skulle du unde dig selv den oplevelse og så er det jo heller ikke så ringe at slå en lille havesnak af med værtsparret over en kop kaffe.



Til sidst skal I da også lige se denne pragtfulde tudse. Jeg tror næsten min mand har forstået at sådan en får jeg nok svært ved at leve uden ... ;o)

søndag den 15. maj 2011

Pindgris i haven...

Åbent brev til Frk. Solhat!

Kære Frk. Solhat

I nogle dage har jeg haft problemer med Blogger, og har ikke kunnet lægge kommentarer hos enkelte af jer.

Igår læste jeg dit indlæg: En lille lort... og stor blev min glæde, for jeg havde jo lige gået i min have og haft den samme oplevelse, dog tog jeg ikke fotos! Jeg bliver altid så glad, når de små sorte forårsbebudere ligger på min græsplæne.

Derfor strøg jeg til tastaturet og skrev en længere epistel på din blog om min erfaring med pindgris i haven, men næ nej.... indlægget kunne ikke udgives. Idag prøvede jeg igen med et nyt indlæg hos dig, dette gik fint igennem og jeg strøg videre og ville skrive om den lille gris endnu engang. Og atter blev jeg snydt og kunne ikke komme igennem!

Men nu presser historien sig på, så derfor dette brev - og I andre må hjertens gerne læse med... ;o)



(Foto lånt fra nettet)

Da yngste datter for flere år siden tabte interessen for kaniner, stod jeg tilbage med lidt "udstyr". Heriblandt en omvendt træ-vinkasse med udskåret indgangsparti. Hvorfor smide noget ud som andre kan bruge, så derfor blev kassen placeret dybt inde i et rhododendronbuskads, hvor vi sjældent kom. Oven på trækassen lagde jeg et "kobber"fad og derpå en tung sten. Herefter overlod jeg resten til naturen.

Om der flyttede nogen ind var svært at sige, pindsvin går stille med dørene, men deres efterladenskaber på græsplænen har jeg altid holdt øje med og hilst velkommen. Da jeg så arvede en lille hund, var jeg ikke længere i tvivl. Pjevs yndede i de sene aftentimer at møve sig godt ind i buskadset, hvor han så stod og gøede af pindsvineboet, sikkert til stor irritation for beboeren.

Sidste forår valgte vi at nedlægge bedet, og arbejdede os derfor ind til boet som selvfølgelig skulle skånes.


Husbonden igang med det hårde arbejde,
med strenge instrukser om at værne om det lille hus, som anes bag hans ben.


Pindsvinebo med "kobber"tag!
Nedrivningen omkring boet er en barsk realitet!

Til sidst var det kun boet tilbage og det store spørgsmål meldte sig! Var der nogen hjemme? Hvad gør vi ved boet? Jeg løftede ganske forsigtig på huset, men beboeren havde trukket sig ganske givet pga uroen, men der var tydelige beviser på redebygning.



Her har en eller anden snuppet en vintersøvn...
 
Enkelte rhododendron blev flyttet til en midlertidig plads i skel ned til marken, og her flyttede boet også med. Jeg lagde et spor af kattemad i håb om at fru Pindgris så kunne "snifle" sig vej hjem igen. Sommeren gik og jeg turde ikke røre ved noget, men da efteråret meldte sig og det var puttetid for pindgrise, flyttede vi hele molevitten igen! Denne gang fik rhododendronen sin endelige plads og boet fulgte med og fik samtidig en overdækket terrasse.


Nu med overdækket terrasse i form af en 30 x 60 klinke iført marksten.
Derudover er der sat rigeligt med kattemad og vand
i håb om at lokke overnattende gæster til.
(Problemet med kattemad er blot at kvarterets katte er blevet lettere overvægtige...)


Boet set lidt ovenfra, jeg forsøger at dække godt af med blade,
og med tiden ordner naturen vel den del for mig...

Jeg har endnu ikke vovet at lette på huset, for at se om der har været indbyggere. Jeg tror det nu ikke, men huset bliver stående så mon ikke til vinter? Iøvrigt har jeg tænkt på at lægge en acrylplade som loft under klinken, så kan man let løfte det øverste låg og kigge forsigtigt ind, uden at forstyrre.

For rigtig mange år siden - før vi fik officielt pindsvinebo - havde vi faktisk pindsvineunger i haven. Jeg tog fotos af dem, hvor de i aftenskumringen løb på græsplænen og gladeligt henover mine fødder. De var noget af det kæreste...  Desværre var det i papirfotos-tidsalderen, og hvor er det nu de billeder med pindsvinene ligger...!!?

I ved selvfølgelig alle at pindsvin IKKE må få mælk!? Kun vand ellers får de dårlig mave. Kattemad er god føde for dem og så elsker de avokado... :o)

Vil du vide mere om pindsvin er der en fin side her, hvor megen god information kan hentes.

Så derfor kære frk. Solhat,
tak for dit indlæg om lort i haven,
og her var så mit svar!

Kærlig hilsen fru Friis

mandag den 9. maj 2011

Over åen efter vand...

I et tidligere indlæg (omkring klip-klap'er) truede jeg med at I skulle høre om resten af vores lille tur til Sjælland.

Nu har jeg jo læst og hørt så meget om Gartneri Toftegaard, så nu skulle det altså besøges, så efter at have købt hegn i Faxe drog vi videre til Køge og det fine gartneri.



Der er mange drivhuse, men det er kun det ene hvor der er butik.

Sidste efterår var jeg til et foredrag med Lene Tvedegaard som driver gartneriet. Det er altid spændende at lytte til mennesker som har noget at fortælle og som brænder for en sag, og sådan oplevede vi Lene den efterårsaften.


Det der er så imponerende ved gartneriet, er det fantastiske udbud der er af chilli- og tomatplanter. Det er meget svært at begrænse sig, men pladshensyn og pengepung må til sidst være den afgørende faktor for, at man ikke fylder mere i kurven. Meeeen... der var da godt nok lige et par planter mere der kunne have være interessante!!

Tomater, chilli og krydderurter i lange baner.

Skal jeg nu ha' den der.... eller den her....eller.....




Om det kan betale sig at dyrke tomater på denne måde, vil jeg overhovedet ikke komme ind på, - det regnestykke giver vist sig selv...  Men vi drog hjem i en bil der duftede af tomatplanter og hvor man knapt kunne kigge ud af bagruden som var forvandlet til Randers Regnskov, og havde haft en udbytterig og dejlig tur ud i det blå.

fredag den 6. maj 2011

En journalist kom forbi...

- og det kom der så det her ud af:
Ja, så så man lige sig selv som reklamesøjle for Juliana,
men det var en vældig rar journalist og en hyggelig og udbytterig samtale.

Jeg elsker jo når nogen gider snakke drivhus eller have med mig... ;o)

Lars Lund er havejournalist og  foredragsholder samt forfatter på bogen :
Det økologiske drivhus.

Det økologiske drivhus

Jeg kendte ikke bogen men nysgerrig er jeg jo,
og Lars fortalte nogle ting som jeg måtte vide lidt mere om,
så det tog mig ikke lang tid at få handlet bogen på nettet.
Glæder mig til den dumper ind af døren i næste uge.



Hyggehejsa fra mig til jer :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...