tirsdag den 5. juli 2016

En have i Amsterdam...

En enkelt have i Amsterdam, har jeg lyst til at uddybe lidt nærmere. Den er ikke helt så lille og lukket som mange af de andre skønne haver vi så og så var den bare charmerende. Om jeg kan genskabe stemningen på fotos er ikke sikkert, men jeg kan prøve.



Lige kommet ind i haven, står "værtindebuketten" og byder velkommen,
og man får det første kig ned igennem haven. Jeg er klar...!



Det var umuligt at tage fotos uden havegæster på... beklager!




Vand i haven var der selvfølgelig,
og gæt om jeg blev forelsket i denne skønne frøfætter... ;O)








Roser i de stedsegrønne og bistade i haven.
Men hvad er den lysegule starut for en?
Bladene ligner iris. 




Her sad vi blot og nød et glas kølig.... vin.
Og så ville jeg blot vise hvordan det så ud,
når man kiggede op fra havens herligheder.
En gæst i haven fortalte at i Holland er der tradition for at den som bor i stueetagen,
har råderet over haven. De andre lejere (ejere) må kun kigge.
Om det er rigtigt ved jeg af gode grunde ikke.



Den smukkeste korea kornel
og se hvad et sjovt spejl i haven kan gøre af underværker.



Det her makkerpar var uovertruffent. Så smukke var de sammen.
Har du et bud på rosens navn
og hvad er den lyserøde klokkestarut for en?


Tak fordi du kiggede med... :O)





søndag den 3. juli 2016

Høneballe Hosta-hygge + det løse...

Hvor er det sjovt og dejligt at opleve alle de fælles haveglæder der deles på bloggene i denne tid. Rigtig mange havefolk får set eller genset haver og det samme gælder havebekendtskaberne. Nogle er glædelige gensyn, andre bliver til dejlige nye havevenner. TAK fordi I er derude... :o)

Igår gik turen til Høneballehaven på Samsø. Det er 3. gang jeg besøger haven men forhåbentlig ikke sidste gang. Den er altid et besøg værd og hr. og fru Høneballe er det sødeste værtspar.

Haven er et festfyrværkeri af roser, clematis, stauder og spændende træer. Og ind imellem det hele gemmer sig et utal af hostaer. Pludselig lagde jeg mærke til hvor forskellige de allesammen er, og der gik sport i at finde endnu flere.

Derfor får I en lille Høneballe-hosta-fanfare, da andre bloggere allerede har vist festfyrværkeriet.



















Hostaer er altså den skønneste plante med stor variation. Både i aftegninger og størrelse. Lisbeth har nogle kæmpeeksemplarer ind imellem, men jeg fik det ikke rigtig gengivet.

Og så får I lige en smagsprøve af det løse, noget af det øjet bare faldt på og blev charmeret af. Der var selvfølgelig meget mere, men der skal jo vælges.










Tina & Zeus havde fundet havens smukkeste gemmested.
Fru Høneballe & Schippo så bare glade ud...
- og det gjorde Hans Jørgen bestemt også,
da lagkagen kom på bordet. ;o)





Dagen sluttede med en rundtur i Nordby, mere idyllisk bliver det bare ikke.


Tak til alle medbloggere 
for en pragtfuld dag. :o)








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...