onsdag den 28. maj 2014

Rosenstafetten...

- er skudt igang!

På en stærk førsteplads kom 
Santana ind.




Tæt forfulgt af 
Stanwell Perpetual





Og en flot tredjeplads gik til
Rose de Rescht





Alt imens jublikum pupler på sidelinien... ;o)













En kold, men alligevel dejlig dag... :o)



mandag den 26. maj 2014

En meget sørgelig havedag...

I går eftermiddags lagde jeg pludselig mærke til nogle underlige brunlige geleklatter på græsplænen. De lå over et større område, og jeg var sikker på det handlede om et dyr eller insekt af en art. Men hvilke og hvad var geleklatterne for noget?




Jeg lagde foto ind på facebook, hvor der altid er hurtige svar og her ventede jeg spændt på hvilke dyr der var tale om. Stor var min forundring og også lettelse da en kyndig havequinde kunne fortælle at det var gummiflåd og kom fra den Japanske Kirsebær. 

Okay, en slags harpiks tænkte jeg, det er vel ikke så slemt og så har jeg i hvert tilfælde ikke skumle havegæster der gnaver af et eller andet. Men ak! Snart bingede endnu et svar og et link ind omkring gummiflåd, og det fik virkelig hårene til at rejse sig på mit hoved. 

For gummiflåd skyldes simpelthen at træet har en bakteriekræft, som bla ses ved brune og visne bladspidser.




Åh nej, åh nej... Lige netop sådan har træet opført sig i endda nogle år. Når blomstringen er færdig og de første grønne blade skyder frem er alt harmonisk idyl. Men kort tid efter begynder de sidste blomsterstande samt netop bladspidserne at se kedelige ud. 

Vi har talt om i flere år, hvad det dog kunne være og om det mon kom igen i år. Mon ikke det var fordi frosten kom lige netop som vi troede det var forår... Nej! For i år havde vi absolut ikke frost efter blomstringen!

Nu var der kun et at gøre. Jeg røg i tastaturet og skrev til Haveselskabet. Kan det reddes? Kan jeg evt. bruge stamme og en del af de krogede grene som klatrestativ til clematis? Smitter det andre træer i haven?




Det varede kun et par timer, så lå svaret fra Haveselskabet:

Kære Jette

Sikke et smukt træ! Hvor er det dog ærgerligt at det har fået bakteriekræft. Det er jo næsten ikke til at bære.

Jeg er bange for at jeg ikke kan give dig det svar du håber på at få. Når træet er angrebet så voldsomt, er der desværre ikke noget at stille op. Hvis det kun var nogle enkelte grene, kunne du skære dem af, og træet kunne fint leve videre. Bakteriekræft kan leve i træet i mange år uden at man ser den, for så pludselig at bryde ud. Et træ kan også være angrebet, men være mange år om at dø, men resultatet er det samme. Træet klarer den ikke.

Haveselskabets plantedoktor Magnus Gammelgaard har på sin hjemmeside skrevet mere om sygdommen http://plante-doktor.dk/stenfrugttrae%20bakteriekraeft.htm

Jeg synes ikke du skal beholde stammen og bruge den som klatrestativ. Sygdommen sidder også i veddet så det vil udgøre en smittekilde. Det er dog ikke en sygdom der angriber æbler. Sygdommen hedder også stenfrugtsbakteriekræft. Den angriber kun træer og buske i stenfrugtsfamilien. Dvs. bl.a. kirsebær, blommer, rosenmandel.

Hvis du skal plante et nyt træ på samme sted, vil jeg anbefale at du ser bort fra kirsebær og nært beslægtede arter (blomme osv). De udvikler jordtræthed, som er en ophobning af skadelige svampe og nematoder i jorden. Du har selvfølgelig også mulighed for at skifte jorden, men eftersom det nuværende træ er forholdsvis stort, er det meget jord der skal skiftes.

Med venlig hilsen


Se den havde jeg slet, slet ikke set komme da jeg stod op i morges. Det træ som jeg for ganske nylig skrev et hyldestindlæg omkring (her), har pludselig kun få måneder tilbage at leve i. For det står helt klart at vi ikke foretager os noget lige nu. Træet har trods alt stået nogle år med denne sygdom, så vi vil vente til efterår - vinter før vi begynder på projektet. Men bare det at skrive om det, gør ondt langt ind i min havesjæl.

Når jeg sådan ser tilbage, så har jeg jo tænkt at træet ikke så frisk ud mere, at det ikke voksede med samme kraft som det plejede på en sommer, men ikke i min vildeste fantasi havde jeg drømt om at det var slut...


April 2014

Det har vitterligt 
været en meget sørgelig havedag...  :(


torsdag den 22. maj 2014

Yngelpleje...

Frølinger...


Frølingerne er snart klar til at flytte hjemmefra...



Puslinger...

Det samme gælder vores puslinger i cykelhjelmen.
De er vokset med kolossal fart...



- og den dejligste Friisling...


Et hurtigt besøg i hovedstaden idag,
 for at hilse på vores lille Friisling, Vera.
Som bare koncentrede sig om at sove og gro.
Jeg er slemt bange for, at jeg bliver lige så hårdt ramt
som alle I andre bedsteforældre... ;o)



Der er rigtig god gang i yngelplejen! 
;o)




lørdag den 17. maj 2014

Tante Tudor & Tasha Grøn...

Nu er jeg også forelsket.... 
I Tasha Tudor altså! 


Flere af jer har allerede fortalt om denne pragtfulde bog, og flere gange har jeg tænkt at den måtte jeg da læse engang. En dag stod jeg så med bogen i hånden hos boghandleren og den var umulig at sætte tilbage på hylden. Den fulgte med hjem og blev læst på rekordtid, siden bladret og repeteret og inden længe skal den læses forfra... og forfra.




Jeg bliver nødt til at bruge ord som bedårende, magisk og fortryllende, for både ord og billeder skaber en helt særlig, varm stemning. Denne lille smukke havequinde, med sine helt egne meninger og et liv fyldt med erfaringer, charmer sig ind i hver en krog af kroppen. Og ikke nok med at hun var kreativ i haven, hun udfoldede sig også som dygtig forfatter og illustrator til masser af børnebøger. Hvilke skønne evner at besidde.







Når man sådan bliver begejstret, flyver tankerne på langfart. Tænk hvis vi havde en dansk udgave af Tasha Tudor... men har vi ikke også det?

I Hune jonglerede Anne Just sit kreative talent både i haven og som billedkunstner og keramiker. Desværre blev Anne alt for tidligt til haveengel, men haven og kunsten kan heldigvis stadig nydes. Og hvem ved... måske Tasha og Anne har dannet deres egen lille haveengelgruppe. 








På Mors huserer Tante Grøn i hendes skønne have. Også hun kan trylle både med planter og med ord. Hun kan skrive så (have)englene synger og vi andre smiler bredt og lykkeligt og hun kan få årets gang i haven til at være et glidende sansebombardement af farvestrålende frodighed.

Netop i denne week-end er der åben have hos Tante Grøn, og jeg ville ønske jeg kunne være der. Skønt at solen skinner så smukt på jer, som drager nordpå for at nyde haven.









Men der findes også mange andre dejlige "Tante Tudor" eller "Tasha Grøn" derude. Havemennesker som er fyldt med kreativitet og viser det på hver deres personlige måde. Havebloggene bugner med jer og rundt omkring i danske havekroge, er alle jer som åbner jeres haveparadis, så vi andre kan glædes over dem. Er det ikke som om at mange havemennesker også har en kreativ åre?









Sikke megen snak der kom ud af den forelskelse...






onsdag den 14. maj 2014

Aftenstemning...

Kl. 20.44
Sidder ved computeren og prøver at være faglig.

Kl. 20.45
Blikket glider ud igennem vinduet og falder på det magiske aftenlys i haven.

Kl. 20.47
Cirkler rundt i haven med et kamera og lidt kolde tæer.

Kl. 21.00
Sidder igen ved computeren,denne gang med en snert af det magiske lys på skærmen.


























Kl. 21.05
Det magiske lys er slukket for iaften, godt jeg nåede at fange øjeblikket.

Kl. 21.06
Tilbage til fagligheden.


Tror vist det var en overspringshandling... ;o)

mandag den 12. maj 2014

Det gamle træ...

I april viste jeg mit elskede Japanske Kirsebærtræ

Lige nu er det, det gamle æbletræ som har drysset sine blomster for i år. Regnen igår gjorde det forbi med den sidste blomstring.

Træet har vi plantet, da vi flyttede ind for 35 år siden. Æblerne modner tidligt i august, men desværre får vi sjældent glæde af dem. Jeg prøver virkelig at ramme lige der hvor de er tilpas syrlige, men dog spiselige, men det er vist ikke muligt. Først er de sure, så bliver de melede og til sidst ryger hele baduljen på komposten. Oven i hatten sætter træet en forfærdelig masse vanris, fordi vi forsøger at styre højden på træet.




En formastelig sjæl foreslog på et tidspunkt, at vi bare fældede træet, når nu vi kun havde bøvl med det. Det kommer så aldrig til at ske! Nøjagtig lige som den japanske kirsebær, danner dette træ rygrad og struktur i vores lille have. Hvert eneste år nyder vi den smukke hvide blomstring, det træ kan ikke bare erstattes med noget som helst andet.




Derudover har træet en historie at fortælle, - hvis ellers det ville! Her har vi siddet i skyggen mangen en sommerdag og her har begge vores piger ligget i deres barnevogn og kigget op i kronen. 




Her har et utal af fugleunger sprunget ud i livet og her forsøger clematis at kravle op og tager over med endnu en skøn blomstring. Nej, det træ skal bestemt blive stående til det dør af alderdom.






Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!

(H.C.Andersen)




fredag den 2. maj 2014

Løjtnantens hjerte...

I min erindring, lå jeg hele sommeren i min barndoms have, og studerede Løjtnanthjertes smukke og poetiske udformning. Den kan noget helt særligt...

Jeg kan godt se idag, at der må være en smule erindringsforskydning, for den blomstrer bestemt ikke hele sommeren og lå jeg virkelig på græsplænen i april-maj måned... tjaaee... meget ændrer sig med årene!

En ting der ikke ændrer sig, er at Løjtnantshjerte også findes i min egen have idag, og har gjort det i det meste af den tid jeg har haft have. I barndomshaven var Løjtnantshjerte altid lyserød, sådan er det ikke længere. I øjeblikket har jeg tre varianter men så snart jeg støder på flere, kommer de helt sikkert også ind i haven.

Først den helt traditionelle lyserøde variant, den jeg husker fra mor var dreng...









Den er blevet flyttet temmelig mange gange, men nu tror jeg, den har fundet sin blivende plads og kan dermed få ro til at vokse sig kæmpestor igen.

Den hvide variant, vokser ikke helt så heftigt som dens lyserøde kollega. Den virker mere sart og bliver lettere forskrækket over flytninger. Nu har jeg også lovet den ro i nogle år.





Hjerte med hjerte...

Til sidst den mørkerøde variant. En rigtig dannebrogsfarvet ballerina. Den bor nu i det rød-gul-orange bed og her hygger den sig og danner fortrop for alle de andre flammefarvede stauder og sommerblomster, som skal pryde dette bed.








Ingen have uden Løjtnantshjerte... :o)

Har du lyst til at læse en skøn artikel 
om Løjtnantshjerte og alle dens kælenavne, 
så klik ind HER.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...