Pludselig en dag er man så der i sit liv hvor jeg sidder og nær studerer diverse foredrag i Havens "Hvad sker der" tillæg og finder rigtig mange af dem interessante. Af samme grund var jeg også til mit første foredrag i forrige uge med Jørn fra Havetid og imorgen går turen mod Christiansfeld hvor jeg skal høre om klatreroser i alle afskygninger, - det bliver SÅ hyggeligt!
Da januar nummeret med omtalte tillæg landede i min sofa, faldt jeg også over et foredrag om sydengelske haver - Mums... haveguf tænkte jeg straks! Og det var i Brædstrup... - der bor min søster næsten, så kan vi følges! Meget længere nåede jeg ikke, for så læste jeg hvem foredragsholderen var, samtidig med jeg førte kaffekoppen op til munden.... øhhhh...UPS! Det var jo min søster!!! Det gav nogle gevaldige hosteanfald, samtidig med at jeg egentlig godt vidste det. Hun havde jo fortalt at hun var blevet spurgt og at hun forventede at jeg deltog, vi havde bare ikke talt så meget om hvornår det var....
Nå, men nu sidder jeg så her bag skærmen og sorterer fotos og tænker tanker. Nervøs er jeg da men jeg glæder mig også, og så holder jeg mig iøvrigt til at der kun dukker 4 bestyrelsesmedlemmer og en svoger op, så går det vel nok...
Sådan kan livets forestillinger ændrer sig hen af vejen.
Jeg syntes det er dejligt at være støvet haveforeningsmedlem
og iøvrigt elsker jeg
at gå til koncerter med traditionel jazz... :o)
