mandag den 28. marts 2011

30 års samliv er slut...

Finito! Over and out! Ude af mit liv! Goodbye!
Definitivt slut og jeg er ikke engang ked af det!

Ikke flere klipninger 3-4 gange om året, ikke flere torne i fingrene når skidtet skal samles sammen, fra nu af skal den p...... Hvidtjørn ikke styre mit liv længere!!

I 30 år har vi delt skel med kommunens mark og dermed med et gammelt markskel som kun måtte beskæres men absolut ikke fjernes. Nu er det endelig lykkedes at overbevise kommunen om at dette samliv ikke bar noget frugtbart med sig, så istedet får vi plantet Sargents Æble, et bytte jeg tror vi kan være rigtig godt tilfredse med. Ganske vist kommer der også grentorne på denne, men den vokser langsomt og bliver ikke til træer som tilfældet er med hvidtjørn.

Sådan så der ud i juli 2010. Tæt hæk har vi masser af...

Lidt til den anden side...

Sådan så vildnisset ud fra marken.
Kratværket er fyldt med brombær, vilde roser og brændenælde.

Marts 2011 - motorsaven er på vej...


YES.... - den er nedlagt!!!
Den nåede dog at angribe bagfra og give mig en flot ridse hen af kinden!



Og sådan ser det ud idag, mandag den 28. marts 2011

Det er måske lidt svært at se den store forandring. Tilbage står nogle forkølede buske som jeg i årenes løb har forsøgt at fylde huller i hvidtjørnen med. Disse vil nok blive skåret kraftigt tilbage så de kan få en ny opvækst.

Stauderne foran hækken er fjernet og istedet har vi plantet Surbær (Aronia), i håb om at den lidt hurtigere vil lukke af for det meste udsyn. Da marken skråner er det et stykke vej ned til den nye Sargents Æble.

Det store spørgsmål er så, hvad vi stiller op med skråningen, og om alle stubbene bliver fjernet er jeg ikke helt sikker på. Jeg overvejer diverse bunddække planter, men det er også rigtig mange planter der skal til. Måske jeg vil prøve at lave mine egne efeustiklinger. Jeg har også tænkt på Vinca eller Cotoneaster. Måske jeg bare skal lægge en hel masse tallerkensmækkerfrø, mon de kan nå at dække jorden, inden ukrudtet får fat igen?? 

Det grimme ord, Round Up, har også været en tur gennem min hjerne.... hmmm... hvad ville I gøre???

Men lige nu vil jeg nyde at Hvidtjørnen bliver smuk derude i landskabet hvor den har plads til at brede sig, men lige her i min lille have er den fortid blot.

Glade forårshilsner fra Fru Friis ;o)

mandag den 14. marts 2011

Rugekuller...

- har jeg bestemt ikke fået!
Ej heller havde Pjevs, som var min lille genbrugshund indtil for 2 år siden.

Han kunne jo godt se ud som om han ligger på æg... :o)

Nu kan jeg da godt forstå, hvis I undrer jer over hvad Pjevs laver i en haveblog, men tålmodighed kære venner, det kommer jeg til omend vejen kan være kringlet og fyldt med hundehår!

Da min far døde i 1997 købte min mor Pjevs på et internat hvor han var 2-3 år gammel. Først tænkte jeg at ham var der vist ikke meget hund i, men der tog jeg grueligt fejl. Han kunne trave os andre trætte, elskede en god jagt på græsplænen, var glad og venlig, kort sagt Pjevs var supersej trods sit feminine udseende! Han fulgte min mor i tykt og tyndt indtil den dag i 2006 hvor også hun måtte give op overfor kræftsygdom.





Min søsters kælefår stod han da heller ikke tilbage for...
 
Nu flyttede Pjevs så ind hos os, jeg havde passet ham under min mors kemokure så for ham så det ikke ud til at være en stor forandring. Lynhurtigt lavede Pjevs dog et hieraki i familien: Jeg var "flokleder" herefter kom Pjevs, derefter min datter og til sidst min mand!!!

Jeg nåede at have Pjevs i knapt 3 år, så blev han dement og vi måtte sige farvel til ham. Idag ligger han pakket godt ind i et lammeskind under vores morgenterrasse. Jeg sender ofte en kærlig tanke til en lille trofast genbrugshund, som nåede langt omkring i sit liv og skabte masser af glæde omkring sig.

Og hvad var så pointen? Jo Pjevs skulle børstes flere gange i ugen, hvilket gav håndfulde af lange bløde hundehår. Hårene hængte jeg op i en af de der fjeder-ting til at have fedtkugler i, hvorefter mejserne havde stor fornøjelse af at hente hår til redebygning når de havde fået rugekuller...!

Desværre tænkte jeg aldrig på at tage et billede af hårbollen som hang der i træet, til fri afbenyttelse for havens fugle, men så i år fik jeg en smart idé - syntes jeg selv! Når man ikke har hundehår lige ved hånden, kan man så bruge tørretumbler-fnuller?? Svaret kender jeg ikke endnu, men nu skal det afprøves så jeg har samlet fnuller og fyldt i fjederophænget, så må vi se hvad redebyggerne siger til det!

Isoleringsfnuller kan afhentes uden beregning...

Og han levede lykkeligt til sine dages ende og I fik historien om en lille hund der skabte glæde hos både mennesker og musvitter. Og det var ganske vist...

Tak fordi I læste med, sir' Pjevs ;o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...