Viser opslag med etiketten September. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten September. Vis alle opslag

mandag den 7. september 2015

Lille sommerfugl...

Efter en uge med regn og rusk i rigelige mængder, viste vejret sig pludselig fra sin smukkeste side. Blå septemberhimmel og fuld sol. Vi er vist nogle stykker som finder det rigtig dejligt.




Efter endt arbejdsdag, skulle jeg kort i haven. Her bemærkede jeg ret hurtigt at sommerfuglene i den grad var på vingerne. På husmuren, på taget, på vinduerne sad de.




I Hjortetrøst, Skt. Hansurt og på Sommerfuglebusken. Liv og glade dage overalt, - men kun i solen. Så snart solen forsvandt fra en blomstergruppe, forsvandt sommerfuglene også, hen til en ny solstråle.



Nældens Takvinge






Ingen tvivl om at varmen skulle udnyttes, nu hvor den endelig er kommet. 







Det blev til temmelig mange billeder, men så skulle I bare vide hvor mange jeg har smidt ud! ;o)







Admiral












Dagpåfugleøje








Og efterhånden som solen helt forsvandt, forsvandt også de små, smukke flyvere... Puuuf, borte som dug for solen! Gad vide hvor de gemmer sig, når natten bliver kold?









Har du lyst til at læse lidt mere om sommerfugle, kunne det evt. være her: http://naturguide.dk/sommerfugle/ 




tirsdag den 30. september 2014

Lyden af efterår...

Septembers himmel har bestemt været meget blå i år. De skønneste og milde sensommer dage har lokket til havedage med jord under neglene og drømme om næste års frodighed. Det er nu der skal planlægges og omrokeres. Graves og ordnes.  Løg skal i jorden og drivhuset så småt lukkes ned.

Idag har jeg fri og troede at det lige netop var disse sysler dagen skulle gå med. Men den sidste septemberhimmel bød ikke på hvide lammeskyer, men derimod på gråvejr med en stille og helt perfekt haveregn.  Lige fugtigt nok til mit humør idag, så jeg nøjes med at iføre både mig og kameraet en regnfrakke og gik ud og nød den våde have. Lyden af efterår lød som en sagte rytme fra træernes dryppen på hostabladene og fornemmelsen af nærvær og stille forfald var helt perfekt.

Kom med rundt, hvis du har lyst...




















En meget smuk september er slut,
lad os se hvad oktober kan byde på... :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...