Men vil den ikke samarbejde omkring frodighed i højden, så laver vi bare noget frodighed i bunden.
Vi spoler lige tiden tilbage til april måned.
 |
| Der graves ud... Et arbejde der bestemt ikke står øverst på hitlisten, men det blev gjort! |
 |
| Grus på og lidt planering. Vi havde en ide om, hvis vi beholdt græskanterne, var der noget at styre efter når stenene skulle lægges. Dum ide! |
 |
| Masser af fed, våd lerjord der skulle finde en anden plads i haven. |
 |
| Og så blev stenene lagt. En opgave som kunne have udløst et klippekort til kiropraktor, men det gik! 83 kg stykket er alligevel også en slags vægt at tumle. |
 |
| Og jord blev kørt tilbage mellem stenene. Hvorfor gå i fitness...?? |
Og så blev det maj, og underet skete at den ene blåregn valgte at blomstre en smule. Sjovt nok var det igen, den mindste af de tre. Men lidt har også vel også ret!
 |
| Set på afstand, kan I godt se den ikke er så forfærdelig høj... |
Endelig kunne der plantes. Det blev til hostaer og forskellige græsser. Imellem stenene er der to forskellige slags krybende timian samt en krybende benved.
 |
 |
| Som håbet, elsker bier og sommerfugle den krybende timian. Nøjagtig derfor vi valgte den. |
Og så venter vi bare lidt igen. På at jorden bliver dækket af hosta og timian. At blåregnen skyder vildt i vejret, og at akebiaen følger efter.
Min næste drøm er at få en hængekøjestol op i midten. En som let kan klikkes af og på. Så skal jeg hænge der og dingle en varm sommerdag, mens blåregnen hænger i lårtykke stråler.... Nå, den sang har I vist hørt før. ;o)
PS. Og nu hedder næste projekt en søstertur
til Amsterdams gårdhaver... ;o)
