Kære Linda...

Vi bliver lige lidt i emnet omkring insekthoteller.

Min søster og svoger pusler med insekthoteller og havde bla en stand i Geografisk Haves plantemarked 2016. De var populære og nogle måtte gå forgæves, bla Linda fra Casa Rosen - en kolonihaveblog. Men nu er produktionen sat igang igen, og her er så dine  nye insekthoteller, Linda. Håber du bliver glad for dem, og vi taler lige om, hvordan og hvornår vi får dem udvekslet.

Skulle der være andre der er interesserede i et insekthotel, kan de købes for 100 kr, ved henvendelse på min mail: frufriis@yahoo.dk. Mål 20 x 34 cm. Ingen forsendelse, men de kan afhentes i Kolding eller Brædstrup eller hvis vi mødes på et plantemarked eller blogtræf. 

Slutter med lidt 

fra den forblæste forårshave... ;o)

Boligmarkedet udvides...

Boligmarkedet i min have udvides til stadighed. Jeg troede faktisk ikke det var muligt at presse flere boliger ind, til mine fjerede venner. Indtil det gik op for mig at garagevæggen, som jeg havde dømt til at være for varm til yngelpleje, faktisk havde udviklet sig til at være en plads i skygge. Den hvide sommerfuglebusk er ved at være så kraftig, at den burde kunne yde den rette beskyttelse. Så op røg fluks 3 nye boliger i dette forår, og der har allerede været en del forespørgsler på de nye boliger. Så er der vel ro på den væg, tænkte jeg (endnu engang) naivt.

Efter mit sidste indlæg omkring Nina Ewalds bog "Design din have" slentrede jeg rundt i haven og tænkte over havens vægge. Men en væg skal vel også have et maleri... og så gik turen direkte til manden. "Jeg har en idé", ytrede jeg glædesstrålende, mens jeg iagttog hans stille suk. Heldigvis blev idéen solgt på rette vis, for snart var han i værkstedet. Og nu er vi i stand til at udleje rigtig mange værelser til havens mindste venner, i vores nybyggede insekthotel. 

Vi starter tæt på.
Der er brugt tykt bark, optændingspinde, potteskår,
kogler, visne bregner, troldhassel, bambus, træuld, lav mm.

Og her kommer hotellet i sin helhed.

Den måbende hoteldirektør på administrationsgangen på første sal, har min ældste datter udført i folkeskolen, for "et par dage siden". (Hun er 33 idag...). Skulpturen står et nyt sted i haven hver sommer. Den er blevet lidt præget af tidens tand, men nu med ny titel og tag over hovedet, går det vel et par sæsoner endnu. 

Her kigger vi skråt ind fra haven, mod plæneklippergaragen.
(Nej, de to grå sække er ikke haveaffald....)

Og så tager vi den lige nede fra havestien langs hækken.
Lige nøjagtig dette maleri,
forestillede jeg mig skulle hænge på væggen.

Og det blev aften og skyggerne blev lange...
Ser hoteldirektøren en smule træt ud!?

Og når jeg vendte mig om og så ud over haven,
var det hele nu ikk' så ring' endda!

Tak fordi du læste med... ;o)

Nu med egen indgang...

Der er kommet et nyt lejemål, ja, faktisk hele to nye lejemål på matriklen.

I forvejen har jeg et gammelt pindsvinebo, men det er godt nok ved at synke i knæ og trænger gevaldigt til en opgradering. Derfor talte jeg med manden, om ikke vi havde et eller andet som kunne stykkes sammen til et nyt hjem for pindgrisen. Det havde vi!

Et nyt hjem blev etableret, men så blev jeg alligevel lidt usikker på om jeg kunne lette på låget til det gamle hus. Hvordan er det lige med pindgrisens sovevaner og sexliv!!?? Man skal jo ikke forstyrre unødigt...

Altså besluttede vi at flytte det nye hjem, til den anden ende af haven. Så må vi vende tilbage til renoveringen af "håndværkertilbuddet".

Vinkasse har været brugt til opbevaring i årevis,
nu blev der lavet indgangsparti og soveværelse.

Taget blev dækket af et par plastic dækkeservietter,
og soveværelset redt op med træuld...

Pindboet blev placeret i et stille hjørne...

- og dækket med græstørv,
som vi er i færd med at fjerne andetsteds i haven.

Der er kommet yderligere græstørv på, så kun indgangen kan ses. Det ligner lidt en lille hobbithule. Foran indgangen vokser en staude tidsel, men jeg regner ikke med det vil generer vores "prikne" ven. Måske jeg vil plante lidt hasselurt på taget og stille et lille skilt op. Men det kom altså ikke med i denne runde...

Og hvem var det så der skulle have det andet lejemål, spørger den opmærksomme læser!?

Det skal hr. og fru Tudse. Ved siden af pindboet anes en halv urtepotte. Nej, den er ikke efterladt af vanvare, men stillet strategisk så tudsen kan kravle ind i skyggen og hygge sig. Mon ikke pindgris og tudse kan bo dør om dør? I forvejen deler de menukort omkring snegleæg, så jeg regner ikke med nabokrig der.

Tudsebo lidt tættere på...

Nu venter jeg bare på 

at lejemålene bliver underskrevet... ;o)

Pindgris i haven...

Åbent brev til Frk. Solhat!

Kære Frk. Solhat

I nogle dage har jeg haft problemer med Blogger, og har ikke kunnet lægge kommentarer hos enkelte af jer.

Igår læste jeg dit indlæg: En lille lort... og stor blev min glæde, for jeg havde jo lige gået i min have og haft den samme oplevelse, dog tog jeg ikke fotos! Jeg bliver altid så glad, når de små sorte forårsbebudere ligger på min græsplæne.

Derfor strøg jeg til tastaturet og skrev en længere epistel på din blog om min erfaring med pindgris i haven, men næ nej.... indlægget kunne ikke udgives. Idag prøvede jeg igen med et nyt indlæg hos dig, dette gik fint igennem og jeg strøg videre og ville skrive om den lille gris endnu engang. Og atter blev jeg snydt og kunne ikke komme igennem!

Men nu presser historien sig på, så derfor dette brev - og I andre må hjertens gerne læse med... ;o)

(Foto lånt fra nettet)

Da yngste datter for flere år siden tabte interessen for kaniner, stod jeg tilbage med lidt "udstyr". Heriblandt en omvendt træ-vinkasse med udskåret indgangsparti. Hvorfor smide noget ud som andre kan bruge, så derfor blev kassen placeret dybt inde i et rhododendronbuskads, hvor vi sjældent kom. Oven på trækassen lagde jeg et "kobber"fad og derpå en tung sten. Herefter overlod jeg resten til naturen.

Om der flyttede nogen ind var svært at sige, pindsvin går stille med dørene, men deres efterladenskaber på græsplænen har jeg altid holdt øje med og hilst velkommen. Da jeg så arvede en lille hund, var jeg ikke længere i tvivl. Pjevs yndede i de sene aftentimer at møve sig godt ind i buskadset, hvor han så stod og gøede af pindsvineboet, sikkert til stor irritation for beboeren.

Sidste forår valgte vi at nedlægge bedet, og arbejdede os derfor ind til boet som selvfølgelig skulle skånes.



Husbonden igang med det hårde arbejde,
med strenge instrukser om at værne om det lille hus, som anes bag hans ben.



Pindsvinebo med "kobber"tag!
Nedrivningen omkring boet er en barsk realitet!

Til sidst var det kun boet tilbage og det store spørgsmål meldte sig! Var der nogen hjemme? Hvad gør vi ved boet? Jeg løftede ganske forsigtig på huset, men beboeren havde trukket sig ganske givet pga uroen, men der var tydelige beviser på redebygning.




Her har en eller anden snuppet en vintersøvn...

 
Enkelte rhododendron blev flyttet til en midlertidig plads i skel ned til marken, og her flyttede boet også med. Jeg lagde et spor af kattemad i håb om at fru Pindgris så kunne "snifle" sig vej hjem igen. Sommeren gik og jeg turde ikke røre ved noget, men da efteråret meldte sig og det var puttetid for pindgrise, flyttede vi hele molevitten igen! Denne gang fik rhododendronen sin endelige plads og boet fulgte med og fik samtidig en overdækket terrasse.

Nu med overdækket terrasse i form af en 30 x 60 klinke iført marksten.
Derudover er der sat rigeligt med kattemad og vand
i håb om at lokke overnattende gæster til.
(Problemet med kattemad er blot at kvarterets katte er blevet lettere overvægtige...)

Boet set lidt ovenfra, jeg forsøger at dække godt af med blade,
og med tiden ordner naturen vel den del for mig...

Jeg har endnu ikke vovet at lette på huset, for at se om der har været indbyggere. Jeg tror det nu ikke, men huset bliver stående så mon ikke til vinter? Iøvrigt har jeg tænkt på at lægge en acrylplade som loft under klinken, så kan man let løfte det øverste låg og kigge forsigtigt ind, uden at forstyrre.

For rigtig mange år siden - før vi fik officielt pindsvinebo - havde vi faktisk pindsvineunger i haven. Jeg tog fotos af dem, hvor de i aftenskumringen løb på græsplænen og gladeligt henover mine fødder. De var noget af det kæreste...  Desværre var det i papirfotos-tidsalderen, og hvor er det nu de billeder med pindsvinene ligger...!!?

I ved selvfølgelig alle at pindsvin IKKE må få mælk!? Kun vand ellers får de dårlig mave. Kattemad er god føde for dem og så elsker de avokado... :o)

Vil du vide mere om pindsvin er der en fin side her, hvor megen god information kan hentes.

Så derfor kære frk. Solhat,

tak for dit indlæg om lort i haven,

og her var så mit svar!

Kærlig hilsen fru Friis

Rugekuller...

- har jeg bestemt ikke fået!
Ej heller havde Pjevs, som var min lille genbrugshund indtil for 2 år siden.

Han kunne jo godt se ud som om han ligger på æg... :o)

Nu kan jeg da godt forstå, hvis I undrer jer over hvad Pjevs laver i en haveblog, men tålmodighed kære venner, det kommer jeg til omend vejen kan være kringlet og fyldt med hundehår!

Da min far døde i 1997 købte min mor Pjevs på et internat hvor han var 2-3 år gammel. Først tænkte jeg at ham var der vist ikke meget hund i, men der tog jeg grueligt fejl. Han kunne trave os andre trætte, elskede en god jagt på græsplænen, var glad og venlig, kort sagt Pjevs var supersej trods sit feminine udseende! Han fulgte min mor i tykt og tyndt indtil den dag i 2006 hvor også hun måtte give op overfor kræftsygdom.






Min søsters kælefår stod han da heller ikke tilbage for...

 
Nu flyttede Pjevs så ind hos os, jeg havde passet ham under min mors kemokure så for ham så det ikke ud til at være en stor forandring. Lynhurtigt lavede Pjevs dog et hieraki i familien: Jeg var "flokleder" herefter kom Pjevs, derefter min datter og til sidst min mand!!!

Jeg nåede at have Pjevs i knapt 3 år, så blev han dement og vi måtte sige farvel til ham. Idag ligger han pakket godt ind i et lammeskind under vores morgenterrasse. Jeg sender ofte en kærlig tanke til en lille trofast genbrugshund, som nåede langt omkring i sit liv og skabte masser af glæde omkring sig.

Og hvad var så pointen? Jo Pjevs skulle børstes flere gange i ugen, hvilket gav håndfulde af lange bløde hundehår. Hårene hængte jeg op i en af de der fjeder-ting til at have fedtkugler i, hvorefter mejserne havde stor fornøjelse af at hente hår til redebygning når de havde fået rugekuller...!

Desværre tænkte jeg aldrig på at tage et billede af hårbollen som hang der i træet, til fri afbenyttelse for havens fugle, men så i år fik jeg en smart idé - syntes jeg selv! Når man ikke har hundehår lige ved hånden, kan man så bruge tørretumbler-fnuller?? Svaret kender jeg ikke endnu, men nu skal det afprøves så jeg har samlet fnuller og fyldt i fjederophænget, så må vi se hvad redebyggerne siger til det!

Isoleringsfnuller kan afhentes uden beregning...

Og han levede lykkeligt til sine dages ende og I fik historien om en lille hund der skabte glæde hos både mennesker og musvitter. Og det var ganske vist...

Tak fordi I læste med, sir' Pjevs ;o)