Viser opslag med etiketten Fru-Høneballe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fru-Høneballe. Vis alle opslag

søndag den 3. juli 2016

Høneballe Hosta-hygge + det løse...

Hvor er det sjovt og dejligt at opleve alle de fælles haveglæder der deles på bloggene i denne tid. Rigtig mange havefolk får set eller genset haver og det samme gælder havebekendtskaberne. Nogle er glædelige gensyn, andre bliver til dejlige nye havevenner. TAK fordi I er derude... :o)

Igår gik turen til Høneballehaven på Samsø. Det er 3. gang jeg besøger haven men forhåbentlig ikke sidste gang. Den er altid et besøg værd og hr. og fru Høneballe er det sødeste værtspar.

Haven er et festfyrværkeri af roser, clematis, stauder og spændende træer. Og ind imellem det hele gemmer sig et utal af hostaer. Pludselig lagde jeg mærke til hvor forskellige de allesammen er, og der gik sport i at finde endnu flere.

Derfor får I en lille Høneballe-hosta-fanfare, da andre bloggere allerede har vist festfyrværkeriet.



















Hostaer er altså den skønneste plante med stor variation. Både i aftegninger og størrelse. Lisbeth har nogle kæmpeeksemplarer ind imellem, men jeg fik det ikke rigtig gengivet.

Og så får I lige en smagsprøve af det løse, noget af det øjet bare faldt på og blev charmeret af. Der var selvfølgelig meget mere, men der skal jo vælges.










Tina & Zeus havde fundet havens smukkeste gemmested.
Fru Høneballe & Schippo så bare glade ud...
- og det gjorde Hans Jørgen bestemt også,
da lagkagen kom på bordet. ;o)





Dagen sluttede med en rundtur i Nordby, mere idyllisk bliver det bare ikke.


Tak til alle medbloggere 
for en pragtfuld dag. :o)








torsdag den 30. juli 2015

På Samsø er en pige...

- og hun hedder Fru Høneballe.

Sidste gang jeg besøgte Lisbeth og Bents skønne have på Samsø, var i forsommeren 2012. Igår var jeg så afsted igen, denne gang med manden under armen, så vi også kunne få set resten af øen. På havebesøget mødte vi også Karen og Per, (http://dalsgaardiskivholme.com), et rigtig hyggeligt bekendtskab, med masser af havesnak.

I formiddag har jeg gennemgået billederne, og nøjagtig som forventet, syntes jeg der mangler en hel del. Til mit forsvar vil jeg dog nævne, at det ikke er spor nemt at gennemfotograferer en kæmpe stor have, med de rigtige indstillinger på kameraet, samtidig med jeg skal kigge, sanse, snuse, spørge, hundenusse, spise lagkage og snakke noget mere! Kan I se problemet?

Derfor vælger jeg at lægge en række collager med stemninger fra både Høneballehaven og fra den smukke ø, uden ret mange ord og absolut uden navne på diverse planter. (Min spidskompetence iøvrigt!) Jeg ved jo, at I blot kan besøge Høneballebloggen og få alle de svar I ønsker.


Ren idyl på Samsø...



Havens pavillon set fra tre vinkler.














Hortensia Heaven.... ;o)



Den smukkeste rosenbusk, Morten Korch.
(Hov! Der kom et navn....!)





Lisbeth, Karen, Jette, Carsten, Per & Bent...
+ de firbenede beboere.


Og så bliver jeg nødt til at vise os frem igen, så jeg kan skrive:
HAV(e)fruer i det grønne!


Lidt mere Samsøstemning. 

Jeg ved, jeg slet ikke yder haven retfærdighed med dette indlæg. For hvor er alle roserne, rhodo'erne, nordbedet, ørkenbedet og skoven.... ja, dem må I gå over til Høneballebloggen og læse mere om!

Til Lisbeth og Bent vil jeg bare sige tusind tak for en rigtig hyggelig eftermiddag med lækker lagkage og hyggeligt selskab sammen med Karen og Per. Tiden gik alt for hurtigt i Høneballehavens smukke univers. 





Og som en anden Lucky Luke, red vi hjemad på ryggen af "Prinsesse Isabella" mens solen gik ned i horisonten og vi var mætte af dagens indtryk. 


På gensyn, 
hr. & fru Høneballe... ;o)




















lørdag den 19. maj 2012

Kære Fru Høneballe...

Tusind tak for en helt igennem hyggelig, sjov og forrygende dag 
i din og Bents fantastiske have. 

Tak for dejlig mad, lagkage og skønt selskab.

Tak for rundvisning, haveknus og hjertevarme.

Tak fordi vi "måtte" rippe din have for (bl.a.) orange skønheder.

Tak til alle havenisserne fordi I er lige nøjagtig 
så dejlige som jeg regnede med.








Fotolatin...!??






Det er kloge ord der bliver delt... ;o)

Bent's fantastiske regnvandsprojekt.















Plantebytte... Haps! Haps!









En træt fru Friis 
takker jer to (undskyld fire) på Samsø
for en uforglemmelig havedag.












Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...