Viser opslag med etiketten Samarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Samarbejde. Vis alle opslag

torsdag den 9. august 2012

Skilsmisse afværget...


Nu har jeg et par gange omtalt min kære mand som tålmodig - og det er han bestemt når det kommer til at følge med rundt til diverse havearrangementer og når fruen får nye ideér til haveprojekter der skal udføres.

MEN... der er dog et punkt hvor vore tærskler ikke helt harmonerer og det handler om hækklipning. Egentlig burde det ikke være så svært, arbejdsfordelingen er lagt: Manden klipper og jeg rydder op - ingen problemer der! Nej, problemet handler om hvordan man bevæger sig hen over de planter som "en-eller-anden" har plantet temmelig tæt på hækken.

To gange om året hører jeg mig selv sige: "Træd nu forsigtigt og se dig godt for..." (som om han ikke allerede har fattet det?). Han mener at han lister afsted på kattepoter, ja nærmest svæver og jeg mener han tramper hensynsløst derudaf.... pyyha.. den er altså ikke sjov.

Igår stod jeg så og kiggede på nogle afskårne træstykker som alligevel ikke skulle bruges til det planlagte formål,  - hvad gør man så... Smider dem langs hækken tænkte jeg (af bare dovenskab!).

Inden jeg fik set mig om var jeg pludselig igang med "Projekt skovsti" som udviklede sig til at en gammel Øjenbæ forsvandt og næste gang der skal klippes hæk, kan det (forhåbenligt) foregå uden tænders gnidsel og salte tårer!

Først skal I dog lige se Øjenbæen som den så ud sidste år:


Sidste efterår, plæneklipperen boede under et plastikdækken
og hvor pladen ligger var der oprindelig en kompost.
Kønt er det ikke...!



Efteråret 2011 fik vi ryddet hjørnet
og plantet lidt forskelligt...


Men se så hvad der skete efter nyt var plantet og andet flyttet,
trædefliser lagt ud og flis kørt på...


Nu har vi nærmest et skovhjørne,
 - hvem skulle ha' troet det...

Og langs med hækken er der den fineste lille skovsti,
eller rettere hækklipningssti!!

Den kan vist godt tåle en gentagelse... ;o)
Egentlig bryder jeg mig ikke om flis i bedene, 
men her giver det pludselig mening 
og samtidig får den sidste skvalderkål i hækken svære betingelser.


Se det var en virkelig historie om hvordan kompromisser og træflis kan gøre et ægteskab harmonisk, og det er garanteret billigere end parterapi!



Og solen gik ned over det lille hjem og alle var glade...


(PS. Måske det var en smule overdrevet med skilsmissen,
men jeg fangede da din opmærksomhed... ;o)

(PPS. Til den opmærksomme læser som undrer sig over
hvor komposten og plæneklipperen blev af
følger der en fortsættelse på et eller andet tidspunkt... :o)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...