Viser opslag med etiketten Mors. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mors. Vis alle opslag

lørdag den 10. januar 2015

Limfjordens perle...

Fra Svendborg drager vi nordpå til Limfjordens perle - øen Mors. Øen som udover sit utrolig smukke landskab også huser flere berømtheder indenfor haver.

Men lad os nu lige starte ved begyndelsen...

I sommer bliver der pludselig lagt et foto af et keramikskilt ud i facebook gruppen "Drivhusglæder & Haveguf". Mine små søvnige sovekammerøjne spærres vidt op og pulsen stiger. Udover denne blog som du læser på nu, er drivhusgruppen mit andet hjertebarn. Altså må jeg også eje dette skilt.

Det viser sig at være Hans som har lagt foto ud, men det er hans kone Jette som har kreeret skiltet - bare fordi hun kan. Vi får lavet en aftale om en handel, men det er ikke nok for mig. Efter et par dage tænker jeg at hun måske også ved lejlighed kunne lave et skilt til "Fru Friis' Frøbo"... kan jeg være bekendt at spørge om det!? Det kan jeg åbenbart godt for det bliver fremstillet og da manden og jeg alligevel har planer om en lille tur nordpå, får vi lavet en aftale om at hente skiltene i Nykøbing Mors.





Da vi nærmer os adressen, er vi overhovedet ikke i tvivl om at vi er kommet til det rette sted. Her er frodighed helt ud til kantstenen og oven i hatten viser det sig at Jette har eget keramikværksted og laver de fineste ting. Her er nok at kigge på.

Kom med en tur i haven hos Hans & Jette.























Det blev en utrolig hyggelig eftermiddag med masser af kaffe og havesnak samt en gåtur i nærmiljøet. Inspiration var der selvfølgelig også, fx vil jeg i år have flere små træer og buske i krukker, det havde Jette nemlig et rigtig godt øje for.

Og nu hænger mine to meget flotte keramikskilte i den nyeste pergola, hvor man bliver hilst velkommen af dem, når man kommer ind gennem havelågen. Jeg er meget, meget glad for dem og syntes de tilfører haven noget helt personligt. 

Jette har ingen hjemmeside men har du lyst til at kontakte hende, kan det gøres på: jplusjkeramik@gmail.com










 I skrivende stund suser stormen Egon lystigt omkring derude i mørket. Tror dog ikke det er så slemt her på egnen, som oppe nordpå. Håber mine havevenner på Mors klarer skærene og kommer igennem natten uden for megen hurlumhej.


Tak til Jette & Hans 
for en skøn sommerdag på Mors.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...