Blåregn med fut i...

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer omkring mine 3 (tidligere 4) stk. blåregn. De har været nogle magelige divaer, som ikke har gidet flytte sig ret langt op af pergolaen. Enten lider de af højdeskræk eller også har de det bare for godt hernede ved jorden. Den mindste af dem har ganske vist blomstret i sommer, endda to gange, men der manglede stadig frodighed i højden.

Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.

Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle,
men nu kan de føres både den ene og den anden vej.

Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne.
Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne.

I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat.
De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen.

Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den
lille stædige diva med den brede talje. 

I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)

Jow - Jow... det har taget tid,
men det er værd at vente på! ;o)

Amsterdam, blåregnens mekka...

For et år siden, så jeg i "Haven" en påmindelse om åbne byhaver i centrum af Amsterdam, den 3. weekend i juni. Min søster og jeg blev hurtigt enige om, at det måtte vi simpelthen opleve.

Konceptet er, at man køber en billet til 30 byhaver, som kun bliver åbnet for offentligheden den ene gang om året. Hver have må besøges en gang, og der bliver markeret på billetten, at vi har været der. Alle haverne ligger i gå afstand af hinanden i centrum af byen, og man går rigtig mange skridt.

Nu sidder jeg så her, lige hjemvendt fra 4 dages intens have-kanal-byvandring og forsøger at finde rundt i en bunke fotos. Hvad skal jeg vise, hvad bliver for meget og hvad skal bare smides ud!

I bliver nok nødt til at finde jer i op til flere indlæg med Amsterdam-foto-bombardement.

Mit sidste indlæg her på bloggen, handlede om min egen blåregn. Derfor starter jeg simpelthen med at vise jer alle de fantastiske blåregn, som det er gået op for mig, kravler rundt på husene i Amsterdam. Det har været et forunderligt syn, for ganske få uger siden.

Masser af gavle og husfacader i byen,
er beklædt med frodige og livskraftige blåregn.

Mange af dem i flere etagers højde. 

Og her tager rosens blomstring over, når blåregnen slutter. 

Blåregnsmarkise... 

Blåregnspergola... lige som jeg ønsker den i min have.

Op og ned af trappeopgange.

Velkomst til en husbåd. 

Dekoration på en anden husbåd.
Bemærk at begge steder, vokser planten kun i kummer.

Det er lige til at få hold i nakken af, når man skal følge al den frodighed op i himmelen! Men hvor er det smukt.

I kommer til at vente lidt med selve haverne, jeg har meget andet at vise inden da.

(PS. Damen i blåt er den anden fru Friis!)

På gensyn om snart... ;o)

Update på blåregns-pergolaen...

Dette forårs store projekt har været at lave trædesten og bunddække under vores pergola med blåregn. Det er nu 3. sommer den står i haven og endnu er den ikke dækket af hverken blåregn, akebia eller vedbend. Tålmodighed er en dyd.

Men vil den ikke samarbejde omkring frodighed i højden, så laver vi bare noget frodighed i bunden.

Vi spoler lige tiden tilbage til april måned.

Der graves ud...
Et arbejde der bestemt ikke står øverst på hitlisten, men det blev gjort!

Grus på og lidt planering.
Vi havde en ide om, hvis vi beholdt græskanterne,
var der noget at styre efter når stenene skulle lægges. Dum ide!

Masser af fed, våd lerjord
der skulle finde en anden plads i haven.

Og så blev stenene lagt.
En opgave som kunne have udløst et klippekort til kiropraktor, men det gik!
83 kg stykket er alligevel også en slags vægt at tumle.

Og jord blev kørt tilbage mellem stenene.
Hvorfor gå i fitness...??

Og så blev det maj, og underet skete at den ene blåregn valgte at blomstre en smule. Sjovt nok var det igen, den mindste af de tre. Men lidt har også vel også ret!

Set på afstand, kan I godt se den ikke er så forfærdelig høj...

Endelig kunne der plantes. Det blev til hostaer og forskellige græsser. Imellem stenene er der to forskellige slags krybende timian samt en krybende benved.

 

Som håbet, elsker bier og sommerfugle den krybende timian.
Nøjagtig derfor vi valgte den.

Og så venter vi bare lidt igen. På at jorden bliver dækket af hosta og timian. At blåregnen skyder vildt i vejret, og at akebiaen følger efter. 

Min næste drøm er at få en hængekøjestol op i midten. En som let kan klikkes af og på. Så skal jeg hænge der og dingle en varm sommerdag, mens blåregnen hænger i lårtykke stråler.... Nå, den sang har I vist hørt før. ;o)

PS. Og nu hedder næste projekt en søstertur 

til Amsterdams gårdhaver... ;o)

Projekt hygge-i-skygge År 2...

Sidste år i maj, fik vi lavet vores hygge-i-skygge-pergola på terrassen. Vi var trætte af en evigt dansende parasol og terrassens størrelse, kan sagtens bære et hjørne med pergola. (Hvis du orker, kan du læse indlægget fra sidst år, her!)

Skyggen skulle dannes af klatrende roser og clematis. Nu er det bare sådan, at det tager et par dage inden de nye planter er nået op i taghøjde. Desværre mistede to clematis livet, i løbet af vinteren, så der måtte jeg starte forfra.

Vi afprøvede også et solsejl under spærrene, i løbet af sidste sommer. Det var absolut ingen succes. For det første blafrer det kraftigt i vinden. For det andet fik vi fornemmelsen af, at man skulle dukke sig når vi gik ind under pergolaen.

Der måtte tænkes nyt!

Et par glimt fra terrassen under pergola...

Resultatet blev at manden først lagde rionet op i baner. Dernæst tog vi en kold og blæsende aprilsdag, ud for at skære pil. Når man absolut ingen erfaring har med "pileflet" er det svært at vurdere hvor meget man skal bruge og hvor tyk pilen må være. Men vi kom hjem med flere bundter pil, som skulle tørre ca. 14 dage. 

Så blev der flettet! Det ser måske ikke ud af så meget, og det er heller ikke helt nok. Alligevel har vi opnået flimreskygge henover spisebordet, så det passer ved aftensmadtid. 

En lille smule sydlandsk stemning, syntes vi selv... 

Et par planter er ved at krybe afsted i rionettet.

Nu vil vi bruge sommeren, til at finde ud hvor meget mere pil, der skal lægges op i rionettet. Vi skal også se hvor meget pilen krymper, når den tørrer op. Der skal lige gøres lidt erfaringer.

Set på afstand, her til aften,
kan skyggen henover bordet godt fornemmes.

I dette hjørne, er rosen blevet så stor så der dannes en naturlig skyggevæg.
Det bliver en fest, når den blomstrer lige om lidt.

Så nu er det bare at vente på mere 

sol, sommer og hygge i skygge... ;o)

Jamen se dog...

Jeg har før skrevet om min rustne pergola og blåregnen som skal hænge i lårtykke stråler ned fra "loftet". Vi er nu i fuld gang med den anden hele sommer hvor blåregnen er på vej, og min havetålmodighed er fortsat på prøve.

To af de ialt 4 blåregn, er kommet godt fra start og når loftet, men to planter står lidt i stampe og træder vande nede ved jorden. 

Ekstra stor var min overraskelse derfor, da netop en af de små planter havde sat en lille bitte blomsterknop af, og nu er den sprunget ud! Jow-jow... der er stadig et godt stykke vej, til de lårtykke blåregnsstråler, men alligevel... jublen vil ingen ende tage! 

Kan du se blomsten?

Måske ikke, men så går vi bare lidt tættere på, - den er der nemlig!

Lidt har også ret,

og blåregnen er på vej... ;o)

Man har et standpunkt...

til man tager et nyt, - og det er ganske vist...!

For et par uger siden fik jeg min ræverøde pergola gjort færdig.

Yndlingssmeden kom forbi og svejsede nogle flere tværpinde på taget, så jeg fik den helt rigtige rumfornemmelse. Det føltes godt...

Nu skal de nye "pinde" bare lige ramme
den rigtige røde farve, men de er allerede godt på vej.

Jeg har også for et stykke tid siden bedt jer om jeres bud på gode blå clematis til samme pergola. I kom med mange dejlige bud, og jeg noterede mig et par navne som jeg mente var de helt rigtige blå emner.

Så skete det, som så ofte sker for mig. Enten kan jeg ikke finde de navne jeg leder efter, eller også dukker noget helt andet op, som frister. I første omgang ramlede jeg ind i en dagligvareforretning som for en stund var omdannet til planteskole. Her stod to blå clematis, nemlig Jackmanii og Multi Blue... op i kurven røg de og glemt var alle mine planer for en tid.

Men mine tanker havde også kredset om en stedsegrøn Clematis, Armanii, så da vi "tilfældigvis" besøgte en planteskole måtte jeg spørge nærmere til den. Det tog dog ikke lang tid at finde ud af, at Armanii bestemt ikke er vinterhårdfør og derfor blev den tanke hurtigt makuleret.

Det stedsegrønne rumsterede dog stadig i mit hoved og snart faldt blikket på en efeu_vedbend "Gold Heart".... og den blev det!

Nu har de to midterste stolper i pergolaen også fået sig hver en beboer, og en smuk en af slagsen, syntes jeg selv. Så fra at pergolaen skulle være med blåregn og blå clematis, er det nu istedet blevet blåregn og broget efeu. 

Efeuen vandt ganske enkelt pga af sine stedsegrønne blade, som kan skabe karakter i haven om vinteren. Nå ja, og så har jeg en svaghed for de brogede blade...

Hvad der skete med Jackmanii og Multi Blue?? 

De fik skam også en plads i haven, 

og så må vi se om billig-tilbud kan vokse sig store og stærke... ;o)

Fruen og trompeten...

Da jeg i august fik lavet min (før omtalte) pergola, havde "min" skønne smed også en trompet med til mig. Nu er det vist på tide den bliver præsenteret...

Vores træterrasse er temmelig stor og vi havde længe talt om, at bryde fladen måske ved at lade noget vokse op af terrassen. Mange tanker blev gjort, ville det nu virke rigtigt?

Ind i haven kom en galvaniseret plantesøjle med form som en trompet. Imens manden holder fast, fotograferer jeg fra alle vinkler. Hvor er det lige nøjagtig den skal den stå...

Da beslutningen er taget, kommer det hårde arbejde. Af med terrassebrædderne og væk med underliggende bunddække og marksten.

Grunden skråner en del under terrassen, så der skulle være noget til at holde på så stor en plantesøjle. 

Til formålet blev indkøbt et cementrør, og så skulle det nørkles ned på plads og fastgøres.

Så langt - så godt! Nu skulle Trompeten bare på plads og stabiliseres med beton.

Vupti! Det lykkedes...!

I oktober måned blev det plantetid. Først måtte vi save endnu et hul i terrassen, - rigeligt stort, så der var god plads til en (forhåbentlig) kraftig slyngrose. Valget faldt på Awakening samt clematis Princess Kate. Jeg håber virkelig at de to vil blive et fantastisk makkerpar.

Tålmodigheden må dog tøjles lidt endnu, for vinteren stod for døren og Trompeten blev brugt som fuglefoder stativ, hvilket gjorde lykke.

Lys skal der selvfølgelig også til, så en kæde med små ledlys blev monteret og lyste i vintermørket i december og januar. Jeg har faktisk besluttet at kæden bliver hængende, for mon ikke også det kan se fantastisk ud en sommeraften når lysene glimter mellem rose og clematis. 

Og nu er det forår og der er knopper i Awakening og Princess Kate. Forventningens glæde er på sit højeste, lad det blive sommer!

Vil du vide mere om min yndlingsmed og hans produkter, så klik ind på AltanSmeden.dk

Ønsker dig en dejlig forårsdag derude...

- trods blæsten!  :o)