Skygge og hygge terrassen...

I 2015 fik vi lavet en pergola på vores store terrasse, dels for hyggens skyld men allermest for skyggens skyld. Vi var trætte af en dansende parasol, så snart der var en smule vind... og hvornår er der ikke det! (Indlægget fra sidste år kan læses her). I år har vi fået udvidet skyggetaget og roser og clematis er begyndt at kravle opad. Lige som jeg ønskede mig.

Starter lige med et maj foto,hvor Clematis Rubens Montana
er klatret op for at lægge sig på taget.

Når Montana er afblomstret kommer roserne.
Den pink står helt yderst, jeg mener det er en Minnehaha.
I midten kommer Blush Rambler, en virkelig darling
som blomstrer i min have for første gang i år.
Inspirationen til den kommer nedenfor.
De to roser klæder nu hinanden ganske godt. 

Vi tager lige en afstikker til Fredriksdalhaven i Helsingborg,
hvor jeg faldt pladask for Blush Rambler,
efter jeg havde oplevet dette syn. Hvem kan stå for det??

Tilbage i min egen have er Minnehaha (hvis altså det er den)
absolut heller ikke til at stå for.
Den har været i min have i mange år
og bliver til stadighed smukkere og smukkere.

Her ligger hun over taget på pergolaen. 

Et kik på terrassen mod drivhuset.

Et kik fra haven mod terrasse og drivhus.

Og endnu et kik langs terrassen.

Det var hvad jeg havde valgt at vise idag... ;o)

Lige idag...

- har jeg bare lyst til at vise lidt fra haven, 

uden de mange ord. 

Mange af jer har allerede anmeldt Tante Grøns nye bog Cottagehaven, 

og jeg kan kun istemme den begejstring, der lyder rundt omkring i blogland 

og i have verdenen.

Jytte har indledt bogen med et digt, skrevet af hendes søster. 

Et digt som gik lige i hjertekulen på mig.

Det er så smukt, at jeg måtte "tyv-låne" det, 

og gengive det med min egen solnedgang.  

💖💖💖💖

Tænk hvis

 vi kunne efterleve det... 

💖💖💖💖

Engle og prinsesser....

Jeg er fuldstændig pjattet med de små klokkeformede clematis og har efterhånden fået et par stykker.

En af dem har dog voldt mig nogle kvaler, nemlig Princess Diana. Lige så skøn hun er, lige så meget primadonna har hun været i min have. To år i træk har jeg plantet hende, hvor hun blomstrer rigt og smukt den pågældende sommer, for derefter at forsvinde. Denne sommer troede jeg igen hun havde svigtet mig efter vinteren, men langt hen på sommeren, opdagede jeg pludselig en bladranke og stor var min glæde... der var liv! Forventede dog ikke blomstring, men se så hvad jeg fandt idag. Måske ikke de smukkeste eksemplarer, men hele to blomster var der. Hun er altså noget af det yndigste, også selv om det blev en meget sparsom blomstring fra hendes side i år. Hun må have en ekstra dyne over sig når vinteren nærmer sig.

Princess Diana

Til gengæld har jeg meget mere held med Princess Kate. Hun står i det trompetformede blomster espalier på terrassen, sammen med rosen Awakening. Begge blev plantet foråret 14 og begge har det rigtig godt. Princess Kate er måske lidt spinkel endnu, men hun er meget tæt på at have nået toppen af espalieret og der taler vi alligevel ca. 2,30 m. Hun har blomstret et par måneder og lige nu står hun både med blomster og frøstande fra første blomstring. Hun er bestemt en royal darling, jeg forventer mig rigtig meget af. 

Princess Kate

Det sidste eksemplar har ikke blåt blod i årene, men er til gengæld en lille engel. Hun er bragt med hjem fra vores forårstur til Holland, hvor jeg faldt pladask for hende. Blomsten er brunlig på ydersiden, og på indersiden er den gul over i orange. Jeg var lidt længe om at få hende plantet rigtigt, skulle lige have skabt lidt plads. Måske det er grunden til at også hun blomstrer meget sent, til gengæld er der masser af blomster her i oktober. Hun har bofællesskab med rosen Compassion, og ved siden af de to står rosen Amber Cover. Jeg er overbevist om at næste sommer, bliver dette fællesskab noget af det smukkeste. Glemte jeg at fortælle hendes navn? Hun hedder da My Angel.

My Angel

Håber I har nydt denne 

utrolig smukke dag i haven... ;o)

Man har et standpunkt...

til man tager et nyt, - og det er ganske vist...!

For et par uger siden fik jeg min ræverøde pergola gjort færdig.

Yndlingssmeden kom forbi og svejsede nogle flere tværpinde på taget, så jeg fik den helt rigtige rumfornemmelse. Det føltes godt...

Nu skal de nye "pinde" bare lige ramme
den rigtige røde farve, men de er allerede godt på vej.

Jeg har også for et stykke tid siden bedt jer om jeres bud på gode blå clematis til samme pergola. I kom med mange dejlige bud, og jeg noterede mig et par navne som jeg mente var de helt rigtige blå emner.

Så skete det, som så ofte sker for mig. Enten kan jeg ikke finde de navne jeg leder efter, eller også dukker noget helt andet op, som frister. I første omgang ramlede jeg ind i en dagligvareforretning som for en stund var omdannet til planteskole. Her stod to blå clematis, nemlig Jackmanii og Multi Blue... op i kurven røg de og glemt var alle mine planer for en tid.

Men mine tanker havde også kredset om en stedsegrøn Clematis, Armanii, så da vi "tilfældigvis" besøgte en planteskole måtte jeg spørge nærmere til den. Det tog dog ikke lang tid at finde ud af, at Armanii bestemt ikke er vinterhårdfør og derfor blev den tanke hurtigt makuleret.

Det stedsegrønne rumsterede dog stadig i mit hoved og snart faldt blikket på en efeu_vedbend "Gold Heart".... og den blev det!

Nu har de to midterste stolper i pergolaen også fået sig hver en beboer, og en smuk en af slagsen, syntes jeg selv. Så fra at pergolaen skulle være med blåregn og blå clematis, er det nu istedet blevet blåregn og broget efeu. 

Efeuen vandt ganske enkelt pga af sine stedsegrønne blade, som kan skabe karakter i haven om vinteren. Nå ja, og så har jeg en svaghed for de brogede blade...

Hvad der skete med Jackmanii og Multi Blue?? 

De fik skam også en plads i haven, 

og så må vi se om billig-tilbud kan vokse sig store og stærke... ;o)

Opgradering af arbejdshjørnet...

En god havearbejdsplads er guld værd. Et sted hvor der kan såes, prikles, pottes, plantes, deles, fyldes, tømmes, rodes og meget, meget mere. Sådan et arbejdsbord har jeg haft nogle år, og på mange måder har det fungeret rigtig godt.

Overdækket arbejdshjørne, med blomstrende Alchymist.
Sommer 2013.

Nu er det bare sådan, at behov har det med at ændre sig. Derfor begyndte der at være nogle ting ved mit arbejdshjørne, som ikke var helt optimalt. Fx var arbejdsbordet et gammelt drivhusbord, og dermed en smule for lavt for mig. Desuden gik en tværstiver på langs af bordet, som jeg blev viklet ind i, hver gang jeg skulle bruge pottemuld og slige sager. Belægningen var lidt fliser til at stå på og resten var ærtesten. Det betød når der skulle tømmes kompost og potter, væltede det rundt med jord mellem ærtestenene. Ikke rigtig godt...

Arbejdspladsen marts 2014.

Altså måtte vi lægge hovederne i blød, og snart rullede ideerne ud af ærmet. Det blev til et pergolatag, forbundet mellem haveskur og huset. Ny belægning i hele bredden. Nyt havebord og til sidst udvidelse af rionettet med klatreplanter. 

Faktisk et lidt større projekt end vi først havde tænkt, men når nu man skal igang med en "ommer", kan vi lige så godt gøre det ordentligt.

Af med belægningen og på med nyt pergolaloft...

Manden kastede sig over opgaven, og meget hurtigt tog det form. Vi blev måske en smule forbavsede over, hvor meget jord der skulle køres væk for at få lagt fliser på, men motion skulle være så sundt.

Fiks og færdigt, nyt arbejdshjørne til fruen...

Og nu står det der og lever til fulde op til mine forventninger. På pergolaen vokser der til venstre: Alchymist samt clematis Huldine. Til højre kommer New Dawn og en mørkerød clematis. Derudover har vi plantet to nye druer, en grøn Himrod og en blå Venus. Nu skulle der være rigtig god mulighed for at taget bliver frodigt og blomsterrigt, og man har virkelig en fantastisk rumfornemmelse, når man træder ind af havelågen.

Så nu kan jeg boltrer mig med tømning af både den grønne køkkenkompost, samt den store med havekompost. Det er ren luksus.

Havebordet er bygget af fundablokke og terrassebrædder. Nu passer arbejdshøjden og det er meget lettere at komme ind til al have-hurlumhejset. Som en lille detalje, kom pottemulden op og køre på hjul, så nu kan arbejdstilsynet roligt komme forbi.

Druerne er SÅ klar til start...

Hos en veninde beskar vi en korkeg.
Grenene er bare så smukke,
at  jeg blev nødt til at bruge dem til pynt.

Fra nu af høres kun jubellyde

når jeg er i arbejdshjørnet... ;o)

Fruen og trompeten...

Da jeg i august fik lavet min (før omtalte) pergola, havde "min" skønne smed også en trompet med til mig. Nu er det vist på tide den bliver præsenteret...

Vores træterrasse er temmelig stor og vi havde længe talt om, at bryde fladen måske ved at lade noget vokse op af terrassen. Mange tanker blev gjort, ville det nu virke rigtigt?

Ind i haven kom en galvaniseret plantesøjle med form som en trompet. Imens manden holder fast, fotograferer jeg fra alle vinkler. Hvor er det lige nøjagtig den skal den stå...

Da beslutningen er taget, kommer det hårde arbejde. Af med terrassebrædderne og væk med underliggende bunddække og marksten.

Grunden skråner en del under terrassen, så der skulle være noget til at holde på så stor en plantesøjle. 

Til formålet blev indkøbt et cementrør, og så skulle det nørkles ned på plads og fastgøres.

Så langt - så godt! Nu skulle Trompeten bare på plads og stabiliseres med beton.

Vupti! Det lykkedes...!

I oktober måned blev det plantetid. Først måtte vi save endnu et hul i terrassen, - rigeligt stort, så der var god plads til en (forhåbentlig) kraftig slyngrose. Valget faldt på Awakening samt clematis Princess Kate. Jeg håber virkelig at de to vil blive et fantastisk makkerpar.

Tålmodigheden må dog tøjles lidt endnu, for vinteren stod for døren og Trompeten blev brugt som fuglefoder stativ, hvilket gjorde lykke.

Lys skal der selvfølgelig også til, så en kæde med små ledlys blev monteret og lyste i vintermørket i december og januar. Jeg har faktisk besluttet at kæden bliver hængende, for mon ikke også det kan se fantastisk ud en sommeraften når lysene glimter mellem rose og clematis. 

Og nu er det forår og der er knopper i Awakening og Princess Kate. Forventningens glæde er på sit højeste, lad det blive sommer!

Vil du vide mere om min yndlingsmed og hans produkter, så klik ind på AltanSmeden.dk

Ønsker dig en dejlig forårsdag derude...

- trods blæsten!  :o)

Jeg vil male dagen blå...

- med en solskinsstribe på....

Foråret bobler derude og humøret stiger i takt med fuglekvidder og solskinstimer. De lange, endeløse vinterdage er ved at være forbi og nu kan det virkelig mærkes at vinterdrømmene fra sofahjørnet, trænger til at blive realiseret.

En af mine drømme er blå, det handler nemlig om den pergola vi fik lavet i august måned sidste år. 

På de fire yderste stolper blev der plantet blåregn, og nu kan jeg næsten ikke vente længere med at se dem komme i gro!! Fire små forkølede pinde er der plantet, men jeg har studeret dem nøje, og de er fyldt med knopper. 

Sæt igang... siger jeg bare, nu vil jeg se frodighed!

I august så pergolaen ud som ovenstående billede. Igår var jeg lige ude i regnen og tage et nyt foto, for nu har den fået lige nøjagtig den rustrøde patina som var tilsigtet. Om ikke så længe bliver der også lagt flere tvær"pinde" over taget, så der er noget planterne kan lægge sig på.

Men tilbage til planterne, for her har jeg brug for jeres expertise. De to midterste stolper er endnu ikke tilplantet og jeg har tænkt mange vintertanker omkring hvilken plante der skal bo der. Er efterhånden kommet frem til at det skal være to blå clematis, for at holde farveskalaen lidt. 

Hvilken blå clematis kan du anbefale?

Har du en yndlings-blå-clematis? 

En der er hårdfør, fyldt med blomster og gerne vil til vejrs? 

Jeg syntes ikke altid det går så stærkt, som jeg gerne vil have det til, når det gælder clematis. Derfor vil alle gode råd, tips og tricks blive modtaget med kyshånd.

"Jeg vil male dagen blå,

med en solskinsstribe på.

Vælge lyset frem for skyggen,

gi' mig selv et puf i ryggen.

Tro på alting, selv på lykken,

jeg vil male dagen blå."

Ønsker dig en 

dejlig forårssøndag imorgen... ;o)