Rundt om drivhuset...

Jeg fik lige lyst til at inviterer jer en tur rundt om og ind i drivhuset. Uden så mange ord, bare kom med...

Velkommen i haven.
Fra gaden gennem havelågen.

Du bliver budt velkommen af to små keramikskilte,
lavet af en keramiker på Mors.
Til højre lige inden for lågen, finder du
"Matrikelgården" - "Potteskuret" - "Arbejdshjørnet"
- kært barn har mange navne.

Lige efter arbejdspladsen fører en sti ind til haveskur og vandingsdepotet.
På højre side rose, clematis og vindrue som kappes om pladsen.
Til venstre Syrisk rose og sommerblomster.

Nu er vi nået forbi drivhuset og om på den nye terrasse.
En murerbalje med dahlia er nylig blevet erstattet af
en gammel zink skraldespand. Et loppefund fra Løkken.
I spanden er kommet en gul Parykbusk, med et par Alunrod som bunddække.

Et lille kik i drivhuset.

Og endnu et kik... 

Det er min 8. sæson med drivhus, men den første sæson
hvor halvdelen af drivhuset ikke ligner en jungle.
I år kom en ekstra stol ind og jeg har virkelig forsøgt
at begrænse mig med beplantningen.

Til sidst lige et kik ned i haven, set fra drivhuset.

Imorgen tror jeg haven skal kigges efter i sømmene. Måske der er lidt der trænger til en afpudsning. Ferien synger på sidste vers. Den er som altid strøget af sted med rekordfart. Næste indlæg kommer til at handle om en B&B med en dejlig have, samt et par havebesøg. Men jeg kan allerede afsløre nu, at billedmængden bliver begrænset. Stor var min ærgelse nemlig, da vi kom hjem fra tur og jeg opdagede at en indstilling på kameraet var helt forkert... 

- nå, men den historie får I en anden gang. ;o) 

Skygge og hygge terrassen...

I 2015 fik vi lavet en pergola på vores store terrasse, dels for hyggens skyld men allermest for skyggens skyld. Vi var trætte af en dansende parasol, så snart der var en smule vind... og hvornår er der ikke det! (Indlægget fra sidste år kan læses her). I år har vi fået udvidet skyggetaget og roser og clematis er begyndt at kravle opad. Lige som jeg ønskede mig.

Starter lige med et maj foto,hvor Clematis Rubens Montana
er klatret op for at lægge sig på taget.

Når Montana er afblomstret kommer roserne.
Den pink står helt yderst, jeg mener det er en Minnehaha.
I midten kommer Blush Rambler, en virkelig darling
som blomstrer i min have for første gang i år.
Inspirationen til den kommer nedenfor.
De to roser klæder nu hinanden ganske godt. 

Vi tager lige en afstikker til Fredriksdalhaven i Helsingborg,
hvor jeg faldt pladask for Blush Rambler,
efter jeg havde oplevet dette syn. Hvem kan stå for det??

Tilbage i min egen have er Minnehaha (hvis altså det er den)
absolut heller ikke til at stå for.
Den har været i min have i mange år
og bliver til stadighed smukkere og smukkere.

Her ligger hun over taget på pergolaen. 

Et kik på terrassen mod drivhuset.

Et kik fra haven mod terrasse og drivhus.

Og endnu et kik langs terrassen.

Det var hvad jeg havde valgt at vise idag... ;o)

En smuk dag...

Det har været en vidunderlig week-end. Ganske vist går blæsten stadig rask henover - ikke bare Limfjorden - men hele vort lille land. Jeg måtte sætte et par digitalis i vaser, da de ikke kunne klare mosten derude.

Men idag var blæsten ganske behagelig og efter en dag med hygge på terrassen med søde gæster, måtte jeg lige en tur rundt i haven, først med vandkanden og bagefter med kameraet. Som på andre blogge var det også hos mig roser og pæonen (her er nemlig kun en i blomst) der tog fokus.

Så ikke flere ord, bare lidt tilfældig aftenstemning inden vi tager hul på en ny uge.

Spørg gerne om navne... 

men jeg kan ikke svare!! 

Her nydes blot... ;o)

Stanwell Perpetual...

Det er oftest den rene kærlighed, når jeg køber roser (eller planter i det hele taget!) og sådan var det selvfølgelig også med Stanwell Perpetual. En skøn historisk rose, som starter med en antydning af sart rosa men meget hurtigt bliver nærmest hvid. 

Men ret hurtigt kom der torne i vores forhold. Stanwell har en tendens til at have grene som bøjer sig let, samtidig med den vokser hid og did og alle vegne. Så hende og jeg kunne ikke blive helt enige de første par år, faktisk gik det så langt at en skilsmisse kom på tale! Skulle jeg sige goodbye til den genstridige dame, som anbragte sig korpus ud over sine naboer, så de nærmest blev kvalt. Sikke en uorden!

Heldigvis gik jeg i Geografisk Have og oplevede et kæmpe eksemplar af selv samme dame. Der stod hun strunk og flot og med en helt anden kropsholdning. Hjemme på matriklen igen, så jeg Mrs. Perpetual efter i sømmene og nu fik hun en rask opstamning og et strammere korset. Det hjalp! Nu er der igen gået et par år, og hun får blot en lille studsning til foråret. Som tak står der nu den dejligste rosenbusk, med roser jævnt fordelt over hele busken. Glemt er den dårlige kropsholdning og tendensen til kvælningsforsøg. 

Faktisk har vores forhold udviklet sig til en dyb og varig kærlighed. Hun er det første jeg ser, når jeg kigger ud i haven og hun kan ses næsten lige gyldig hvor jeg står i haven. Nu vel... haven er ikke så stor, men derfor er det ikke alle primadonnaer der kan bryste sig af, at have den samme opmærksomhed. Hun er altså bare en darling! 💓

Nu jeg har din opmærksomhed, får du lige et par billeder mere fra haven i disse dage. Som altid skal man holde et vågent øje med alle. En kort kaffepause, - og vupti! Så er endnu et par smuksakker sprunget ud. 

Det er ren nydelse, - især hvis blæsten vil lægge sig. 

Ønsker dig en herlig week-end i haven... ;o)

Åhh... hvilken aften...

Det har været en herlig havedag. Ikke fordi jeg har lavet det vilde, blot nusset rundt og bundet op, klippet ned og rettet til. Nå ja, og så er mit juli-august-hjernespind for alvor gået igang. Hvad skal flyttes hvorhen og hvornår kan jeg være bekendt at gøre det, uden at ødelægge for meget. Det går der en del tid med at funderer over.

Og det blev aften og stilheden lagde sig fuldstændig over haven. Kl. 21 gik jeg ud igen og ikke en fugl havde et pip at fortælle og ikke en vind rørte sig. I det fjerne lidt hundeglam, lidt motorstøj og en  enlig tyrkerdue der lige skulle kurrer færdig for idag. Et æble der løsnede sig og faldt til jorden med et bump.... og ellers bare ro. Så pragtfuld en aften.

Nåede at tage lidt billeder inden mørket for alvor sænkede sig.

Og lad os håbe at dagen imorgen 

bringer dejligt havevejr med sig igen.

Godnat og sov rigtig godt... :o)

Da Fru Pedersen gik i sort...

For ca. 3 uger siden sad jeg og nørklede med collager, fra et sommerbesøg i Fru Pedersens have. Som altid er det superhyggeligt at sidde og komponerer disse collager og genkalde sig stemningen fra et dejligt havebesøg.

I soveværelset stod min seng og forsøgte at overbevise mig om at der skulle soves, men jeg blev nødt til lige at forberede de sidste billeder og så skulle der bare lige laves en smule tekst.

P L I N G...

- sagde computeren, 

efterfulgt af et hurtigt lysglimt 

samt larmende tavshed!

Jeg har normalt ikke problemer med at udgyde Kaptajn Haddock eder, men i dette tilfælde lignede jeg vist mest en pausefisk fra de hedengangne DR akvarium ved teknisk uheld. Der var kun én sætning der gav ekko i min hjerne: "Hvornår har du sidst lavet back-up, Fru Friis?" Og jeg kendte godt svaret...!

I skal nok nøjes med at få den korte version af historien. De sødeste mennesker, mødt på facebook, ofrede en lørdag og reddede mine data (Læs: 5Gb have- & barnebarn billeder), anbefalede mig en ny computer og i skrivende stund har den været i brug i ca. 1 time og mine fotos er fundet frem. Pyyh... hvor er det en lettelse at være på sporet i cyperspace igen.

Så skal vi ikke bare se at komme igang

med det besøg i Fru Pedersens have? 

Jeg er overbevist om at I sagtens kan fornemme, hvor hyggeligt der er i denne store landbohave. I hver en krog er der små (eller lidt størrer) arrangementer og jeg er fuld af beundring over for det kæmpe arbejde, der ligger i at holde det frisk og pænt. Foruden alt det almindelige havearbejde med plæner, kanter, bede og køkkenhave. Alt så lige tilpas afslappet og stemnigsfyldt ud.

Desværre fik vi ikke hilst på Fru Pedersen selv, men hendes mor trådte til og viste gæstfrit rundt blandt alle herlighederne.

Vi havde den dejligste dag i haven,

og vender helt sikkert tilbage.