Viser opslag med etiketten Halfdan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halfdan. Vis alle opslag

søndag den 8. marts 2015

Noget om gentagelser...

Blot et lille indlæg om noget af det der gentager sig og som vi bare går og venter på at det gentager sig...

Egentlig ville jeg skrive et indlæg med et helt andet indhold, men i min søgen i arkivet væltede det ud med sommer og sol... nå ja, så må jeg jo følge med og vise lidt fra sommeren 14 alt imens jeg G L Æ D E R mig til alle disse gentagelser.

At gå derude og være optaget og opslugt. At nyde farverne og frodigheden. At lytte til fuglekvidder og biernes travle summen. At ordne, flytte og regerer og være dejlig træt når dagen går på hæld.

Åh ja... lad endnu et forår og en sommer begynde, med deres velkomne og livsbekræftende gentagelser. Jeg er klar.


































Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have,
der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken,
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken 
på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pureløg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha' det godt.


Jeg ved godt at jeg har citeret Halfdan Rasmussen før, men han er igen en af de gentagelser jeg kan klare igen og igen. Indbegrebet af forår. 

Imorgen holder jeg fri, så der vil jeg i haven og snuppe et par gentagelser. 


Hyg jer derude med lige nøjagtig 
de gentagelser som I holder af.
:o)

mandag den 13. maj 2013

Med store undrende øjne ....

Dette er overskriften på en af Halfdan Rasmussens skønne forårssange, og hvert år må jeg give ham ret!

Det er ganske forunderligt hvad der sker derude, blot man vender ryggen til i 5 minutter. Den have som for et øjeblik siden var brun og trist, for endelig at få lidt spirer og liv hist og pist, står nu svulmende frodig - grøn og blomstrende!

Endnu har intet været for tørt, for vådt eller angrebet af noget som helst. Forventningens glæde er stadig på sit højeste, alting er bare smukt og jeg kan kun fornøjes og forundres.


Mine tre skønne løjtnantshjerter, følges for første gang ad...




De første påskeliljer er afblomstret,
nu er det pinseliljer og tulipaner der står for tur...












Projekterne står i kø derude, 
der er nok at se til og glædes over... :o)


Hvad er det dog for en slags reflekser,
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.
(Halfdan Rasmussen)

tirsdag den 1. maj 2012

Til kamp...!



Man skal vælge sine kampe med omhu!




Så idag valgte jeg græsplænen...

Som I måske kan fornemme er græsplænen ikke prioriteret ret højt her på matriklen. Fuglefodring, skvalderkål i græskanten og forårets væld af mælkebøtter, det hele får en tur med plæneklipperen og så må det være godt.




Men idag syntes jeg alligevel jeg ville prøve at kæmpe mig igennem noget af alt denne gule pragt. Efter nøjagtig en times koncentreret arbejde med min nye mælkebøttefjernerdims, var der samlet en sækfuld rendyrkede og meget velnærede mælkebøtter. Dette efterlod en del huller i græsplænen, men derudover kan man egentlig ikke se at jeg har været der.

Den kamp skal vist kæmpes over nogle år... ;o)

Heldigvis dukkede posten op med pakke fra Odenia, så blev fokus ændret.


Verbena Peach Blossom og Burgundy



Nu står de i drivhuset og gror lidt til,
inden sommerens forventede blomsterflor.


Og så får I lige et par billeder som er knapt så grumsede som dem igår.






Med en lille sang vil jeg ønske jer 
en dejlig solrig 1. maj, med lige nøjagtig 
de kampe som I finder værd at kæmpe.


Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken,
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha' det godt.

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg reserver blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel're slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en dejlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

Halfdan Rasmussen, 1955




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...