søndag den 12. marts 2017

Sofadyr og tulipaner...

Det har været den dejligste forårs weekend her midt i marts. Endelig, endelig, endelig er jeg ved at få rystet sofadyret ud af kroppen og er kommet godt igang med det grove forårsarbejde. Og der er så rigeligt at gå i gang med og jeg kan igen mærke at jeg har en krop!

MEN... I må lige vente et par dage, med at se hvad der sker på matriklen, for jeg blev jo slet ikke færdig med de lovede tulipaner. Efter endnu et gennemkik i mit fotoarkiv, er jeg ikke længere i tvivl om at Gavnø skal besøges midt i maj. Og tak for jeres kommentarer om besøgstidspunkt, i sidste indlæg.

Egentlig utroligt at jeg var i tvivl, men når jeg står og kigger på den næsten bare jord i haven, er det slet ikke til at forstå at en farveeksplosion snart sætter ind. Ligesom jeg heller ikke kan huske hvad jeg lagde af tulipanløg i efteråret.... lagde jeg overhovedet nogen, eller var det kun narcisser!!? Kommer der mon tulipaner i min have i år? Det gør der nu nok, og det er rart at mærke forventningens glæde.

Vi snupper lige et tilbageblik på Frøboets lille tulipanfest anno 2016.



















Nu må I endelig ikke spørge om navne. Nej, jeg kan ikke huske dem, -udover et par få stykker måske. Og jeg har forlængst opgivet at føre et slags arkiv. Så nu gør jeg kort proces. Køber - lægger i jorden - og smider skiltet ud. Så lader jeg mig bare overraske og nyder resultatet, når den tid kommer. 


Haveknus fra det genopståede sofadyr... ;o)







tirsdag den 28. februar 2017

Hvornår er det nu...

Sidder og spekulerer på hvornår det er optimalt at besøge Gavnø Slot, hvis vi skal se mange tulipaner. Og hvornår er det helt nøjagtigt at tulipanerne står på sit højeste? Der er ikke andet at gøre, end at dykke ned i fotoarkivet fra sidste år.

Marts måned er selvfølgelig ikke tulipanmåned, og det ser også temmelig gråt ud i arkivet. Fortsætter til april, og nu begynder der at ske noget, - men ikke skyggen af en tulipan. Samtidig kan jeg også se, at jeg sidste år ikke har vist et eneste forårsbillede på bloggen. Det må der rådes bod på, mens vi venter på vinden lægger sig og temperaturen stiger.

Derfor et april tilbageblik... 🌱


April som vi kender det.
Sne, regn og blå himmel i en skøn forvirring.



Narcisser og Vibeæg er der masser af. 


Der blev købt persille til udplantning. Lange ben på pæonerne.
Akebia og Euphorbia, Vortemælk står på spring.


Og her kom den blå himmel, jeg omtalte,
sammen med endnu en Vortemælk.

Dejlige gensyn, bare ingen tulipaner. Jeg fortsætter i Maj mappen og vender fluks tilbage!


PS. Igår hørte jeg solsorten 
fløjte sin aftensang... ;o) 

torsdag den 23. februar 2017

Hu-lu-bu-lu.... Blogger, hvor er du henne...

Jeg er jo lige her!




Hold nu op, det har været en lang vinter! December til og med februar, bliver aldrig min yndlings årstid, sådan er det bare! Selvfølgelig er der hyggelige og smukke dage, men al det mørke gør absolut ikke noget godt for mig, - og så er jeg endda blevet bedre til det. 😉

Udfordringer på min arbejdsplads, har samtidig suget en del energi ud af mig, denne vinter. Sofaen har nærmest taget kvælertag på mig. Heldigvis er den udfordrende del ved at være på plads igen, så nu begynder jeg så småt at vikle mig ud af uldtågerne på sofaen. Lyset vender tilbage og jeg mærker summen i de slappe havearme. De trænger til at blive brugt, trænger til at løfte nogle vandkander og få vendt noget muld. Lad os nu bare komme igang med det forår!



Nå ja... okay! Så kom der lige en portion sne imod os. Satser dog på, det er hurtigt overstået.

Og hvad skal det nye haveår så bruges til? Åh, der er så mange tilbud og muligheder. Og så er der projekter, der venter på at blive udført. Ikke noget stort og vildt, men jeg glæder mig til at komme igang. 



Først forårsprojekterne:
Øverste foto er foran drivhuset. Her skal plankeværket forlænges ca. 2 meter, så væk med noget liguster. Derefter skal der laves en lille terrasse, med gamle fortovsfliser, foran drivhuset. Hidtil har der været gangfliser med perlegrus imellem og til venstre et smalt bed. Det hele så altid lidt rodet ud, så nu håber jeg at en ny lille terasse, som kan pyntes med bænk og krukker, giver nyt liv og nye muligheder. 

Nederst til venstre, står der - om sommeren - en lille havebænk. Bag ved bænken roder bedet også altid lidt. Det er svært at finde planter, som forenes med at hækken skal klippes. Nu kommer der nye brostenslignende fliser på (et tilbud vi lige rendte over). Så håber jeg at det også her giver mere ro. Nederst til højre, er vores lille sommergarage til plæneklipperen. Fliserne skal udvides med 3 stk. ind mod hækken. Heller ikke her er det rigtig godt, med planter for tæt på hækken. Krukker må der til! 




Så trænger haven ellers bare til at blive ordnet, efter vinteren. Forårsbebuderne er godt på vej og der trænger bare til en kærlig hånd over alt. 

Men der skal også være tid til havebesøg. I år havde vi talt om at besøge Gavnø Slot og se deres tulipaner og løgvækster. Efter sigende et meget smukt sted, håber vi kan få puttet et besøg ind. 

Vi har også planlagt en lille forårstur til Berlin med gode venner. Her er en dag afsat til at besøge haveudstillingen IGA Berlin 2017. Vi har før besøgt de tyske haveudstillinger og har haft rigtig gode oplevelser med det. Dertil kommer så de private havebesøg, som jeg også håber på og glæder mig til 

Det er dog ikke det hele. Vores ældste datter og svigersøn, har købt hus i Kolding. Et parcelhus med en have anlagt til den travle børnefamilie. Haven er jeg specielt spændt på og mon ikke også jeg får lov at hjælpe lidt til, eller rettere... det gør jeg! For deres haveinteresse er stadig meget begrænset, men jeg har skumle planer om at påvirke mit barnebarn, til at holde af havetjansen... lad os nu se om det lykkedes! Nu hvor familien er flyttet tættere på os, passer vi Verapigen med jævne mellemrum. Det tager også noget af havetiden, men hun er tilgivet! Og så skal hun tilmed være storesøster til august, - vi kommer vist ikke til at kede os. 




Sidst men absolut ikke mindst, prøver jeg i år at holde en slags åben have. Helle fra Blomsterhatten, har spurgt om Christiansfeld Havekreds, må komme og besøge haven i august. Uha da ja... det må de meget gerne. Så kan jeg endelig få afprøvet at holde åben have for vildt fremmede mennesker. Grænseoverskridende, ja vel er det så, men jeg glæder mig. Måske det lige frem kan føre til at jeg tør holde officielt åben have i 2018! Nå, lad os nu bare tage et skridt af gangen... 😎




Til slut lidt sommerstemning fra 2016 og en vinterfrø fra idag. For at sige at jeg er tilbage på bloggen. At jeg ikke er blevet opslugt af Instagram eller Facebook. At jeg agter at fortsætte med fortællinger fra mit haveliv, kun afbrudt af alt det andet som livet nu engang vælter ind over os. At jeg glæder mig til at få læst op på jeres blogge og se hvad der er sket, mens jeg har sovet vintersøvn. Jow-Jow... der er liv i haven!




🐸  Haveknus fra Frøboet 🐸












onsdag den 7. december 2016

Når hække bliver anderledes...

Når jeg cykler til og fra arbejde, er mit fokus meget ofte på planter, jeg møder på ruten. Det kan være en bestemt rosen busk som blomstrer særlig smukt, en forhave med smukke græsser eller blot en lille staudelatyrus som har selvsået sig et pudsigt sted.

Jeg møder også nogle hække, hvor jeg ofte har tænkt: "Bare jeg da havde kameraet med". Og nu er det langt om længe lykkedes mig, at få det lille pocketkamera med i lommen og få foreviget disse hække. For hvor er det egentlig befriende, når en hæk ikke bare strækker sig fra A til B på den pågældende matrikel. At der bliver leget med formerne, så det vækker sanserne hos en morgensøvnig cyklist (som kunne være mig!).


Se nu bare disse mastodont store stedsegrønne thuja (tror jeg det er...)
plantet lige midt i en hel skarpt klippet hæk af cotoneaster.
Det er der da format over... 




Eller hvad siger du til disse skarpt klippede bøgehække.
Plantet forskudt, med mellemrum og til sidst
afsluttet med bunddække af vinterglans.
Smuk både i sin sommer- og som her i sin vinterdragt.
Genialt tænkt i mine øjne! 


En hel almindelig ligusterhæk,
bliver lige pludselig svulmende og sjov at se på.


Og har man ikke plads eller fantasi til de store hæk projekter,
så pynter det altså også med en stor og velklippet buksbomkugle.


Dejligt når der bliver "tænkt ud af busken"!!










lørdag den 26. november 2016

Et lille nummer...

De af jer, som har fulgt med på bloggen nogle år, kan måske svagt erindre indlægget "Bolig udlejes".

Som boligudlejer er der altid noget at se til. Der kommer nye lejere til og der skal renoveres, moderniseres og gøres istand med jævne mellemrum.  Heldigvis har jeg sjældent klager, men derfor nytter det alligevel ikke at ligge på den lade side. Lejere forventer at man følger med tiden.

Derfor har jeg nu - med fantastisk bistand fra min personlige pedelmedhjælper - fået opgraderet boligerne. Skulle der komme en lejer hjem, med "en lille fjer på", tager man ikke længere fejl af hvilken indgangsparti, der skal indflyves. Nu skulle selv svagtseende "fjerbolde" ikke kunne tage fejl. Her er et lille nummer til (næsten) alle...


Først den oprindelige "Klynge 3",
som består af Birkehytten, Kobbervillaen samt
Træhytten, nu med nyt galvaniseret tagkonstruktion.

"Klynge 2" er udvidet til ialt 7 boliger.
Alle med en blandet landhandel indenfor nummerering.
Her findes gamle emaljeskilte fra mine forældres hus.
Hollandske skilte fundet i en turistfælde i Amsterdam,
samt lidt keramik og metalskilte.
Vi bruger hvad vi har og kan finde!

Klynge 2, set fra en lidt anden vinkel, og med de sidste boliger.

Klynge 1, består af Gærdehytten (kom desværre ikke kom med på billedet)
og Svenskerboligen. Disse boliger er endnu ikke nummereret
og når det sker, vil der formodentlig blive tale om en huslejeforhøjelse.
Til gengæld er her mulighed for tag-selv-tapas fra det lokale insekthotel,
beliggende i frodigt og junglelignende område.

Og nu sidder Pedelmedhjælperen og hans hustru i deres sofa iført en kop et-eller-andet og ternet plaid om benene, alt imens der kan høres sætninger som: "Der er en hurtig indflyvning til nr 9" eller "Der er sandelig rift om nr 2 idag".

Det er nu ikk' så ring' end'da 
at være boligudlejer... ;o)






tirsdag den 15. november 2016

Her kommer mutter med kost og spand...

Rengøring er noget en vis herre har skabt! Heldigvis er rengøring i haven ikke helt det samme som indendøre, der skal bare fjernes lidt ukrudt hist og pist, og vupti... så er alt godt igen. 

Nå ja, der er lige drivhuset der skal rengøres når sæsonen slutter og helst igen når sæsonen starter. Gaaaaab, hvor er det dog et kedeligt job. Brun sæbe, gummihandsker og bøllehat. Mange timers oprydning, nedvaskning, sammenpakning, udsmidning, gennemtænkning og tilbageflytning. Brok! Brok! Brok! 😣


M e n   s å!  

Når jeg har brokket mig længe nok over dit og dat og ikke kan finde på flere overspringshandlinger, så sker det! Fru Friis tænker Rachel Rastenni og går igang med kost og spand. Tju hej, hvor det går, når først lydkrimien er i ørerne og beslutningen er taget. 


Planter ud = Rod i drivhus!
Rod ud = Meget tomt, kedeligt og og temmelig snavset drivhus!
Padderokkerne har som vanligt sneget sig ind i krogene,
og tror de bor her!


Og nu roder terrassen også,
- og manden roder på fortovet
alt imens han giver en tiltrængt hjælpende hånd.
Og de stakkels edderkopper, som har levet et luksusliv i varmen,
må pludselig kæmpe for livet
og forsøger at brystsvømme sig ud af problemerne.


Og der spules og sæbes. Sprøjtes og vaskes. Sjaskes og pjaskes...
(for påske og pinse og jul står for døren)


- og det fortsætter i timevis.
Ude og inde i alle sprækker og revner.



Men pludselig!
Lige som solen begynder at sende de sidste stråler
over drivhus og have, så lykkedes det.


Alting går op i en højere enhed.
Det dufter af sæbe, glasset er befriet for grønalger
og rodet har stablet sig selv i fine hjørner.
Fruen kan faktisk ikke finde noget at brokke sig over.

Og sådan gik der en dag med det. Vintersne og storme kan bare komme an. Samvittigheden er nypudset og velduftende. Tilfredsheden sænker sig blidt over hjemmet. 




Så hvorfor al den ståhej igen i år... ;o)





lørdag den 5. november 2016

En uperfekt dag...

Det går ikke altid som præsten prædiker.... Man kan selvfølgelig også sige at når det regner på præsten, drypper det på degnen!! Dryppet har det i hvert tilfælde gjort idag, ja, det har faktisk silet ned - har det!

I forrige uge havde jeg ferie, og dagene var smukke og solrige. Vi havde dog andre planer og gøremål end haven, så drivhusvask og løglæggeri blev sat på standby. Der kommer nok nogle fine dage endnu, tænkte fru Friis optimistisk og i dag havde jeg så fuldstændig ren kalender. NU skulle drivhuset vaskes og løgene lægges, og pyt med at vejrfolkene small talkede om byger og vedvarende regn... det var nok ikke i Kolding og omegn!

Men det var det så alligevel. Jeg klædte mig på efter alle kunstens vand-regler, tog en dyb vejrtrækning og kastede mig ud i mellem strålerne. Slet ikke så ringe endda, ingen blæst og ganske lunt, men vådt var det altså.

Det blev ikke til noget drivhusvask og løglægning var en kende for fugtigt. Istedet forsøgte jeg at rydde lidt op i haven, på terrassen og i drivhuset. Samle møbler, tømme krukker og hente frøer og andre løsdele i tørvejr.  Det roder bare lidt over det hele, men sådan er det altså i min have, når det er efterår... og igen når det bliver forår. Noget ser trøstesløs ud og andet er bare smukt på den der efterårs-lige-om-lidt-vinterhi-agtige måde.


Terrassen skal tømmes inden vinterstormene
og fuglebadet ser lidt glemt og rodet ud.
Heldigvis afholder det ikke en solsort fra at vinterbade. 

Haven pakkes ned og gemmes væk.

Der står vandspejl på mit bedroller-stiklinge-drivhus,
til foråret vil det vise sig om de stiklingerne har klaret skærene.
Drivhuset roder fortsat, mon ikke der kommer en tørvejrsdag,
hvor det kan blive vasket igennem?
Og den lille hornviol, stod bare og lod som om
det overhovedet ikke er vinter lige om lidt.
 


Vådt med vådt på.... og lidt rodet,
men med sin egen ynde.


Og midt i det uperfekte, våde regnvejrstunge novembervejr,
vælger clematis Piluu at blomstrer endnu engang.
Så smukt står den og gjorde dagen ganske perfekt.

Nu vil jeg gerne have de sidste gøremål ordnet 
og komme i vinterhi i sofaen.
Imorgen står der hyggelige forlystelser
på min kalender, 
så jeg venter bare på endnu en fridag,
- måske i tørvejr! ;o)





torsdag den 3. november 2016

Update på græskup...

Nu skal I altså have en update på mit græskup fra april måned. I fik et lille kik i sidste indlæg, fra blåregnspergolaen, men her kommer lidt mere detaljeret. Indlægget fra april kan læses her.




Denne grønne græs, med de lidt bløde blade
har jeg ikke fundet navnet på.
Men de er vokset godt til, både i de blå krukker
og i hosta-græsbedet under pergolaen.
Nu er jeg spændt på om den er rimelig stedsegrøn i vinter,
og hvordan den klarer sig. 






Kobberstar.
Virkelig en sjov græs med sit vissentbrune løv.
Men en godt supplement i hosta-græsbedet.
Også den har klaret sig fint. 



En helt grøn Carex græs, med de lidt stive blade.
Den er kommet helt forrygende og ser pragtfuld ud
i to krukker ved bænken.
Startede med at give den en anden græs som makker,
men den overlevede desværre ikke.
Istedet blev den erstattet af en sølvsnerle,
hvilket jeg har været ret tilfreds med!


Her en Carex græs "Evergold".
Åhh... den er skøn!
Har den i en krukke ved indgangsdøren og en på terrassen,
og begge steder gør den sig rigtig godt. 



Sidst men absolut ikke mindst!
Carex Japansk Star "Ice dance".
En enkelt er placeret i krukke (se nedenfor)
og andre står i hosta-græsbedet.
Den er også pragtfuld.



Japansk Star "Ice Dance". 


Ialt 29 planter købte jeg i april for 150 kr. Ikke alle har klaret sig, bla nogle blå bjørnegræs bukkede helt under. Enkelte andre døde også, men et "slag på tasken", så tror jeg at jeg har 18-20 græsser der trives rigtig godt. Og på forunderlig vis, fik jeg også plads til dem alle i min egen have... faktisk utroligt! Hvis de fortsætter næste år, med samme frodighed, bliver der noget at dele af!


Se det var en rigtig happy ending! ;o)

lørdag den 22. oktober 2016

Blåregn med fut i...

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer omkring mine 3 (tidligere 4) stk. blåregn. De har været nogle magelige divaer, som ikke har gidet flytte sig ret langt op af pergolaen. Enten lider de af højdeskræk eller også har de det bare for godt hernede ved jorden. Den mindste af dem har ganske vist blomstret i sommer, endda to gange, men der manglede stadig frodighed i højden.

Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.


Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle,
men nu kan de føres både den ene og den anden vej.



Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne.
Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne.




I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat.
De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen.


Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den
lille stædige diva med den brede talje. 

I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)










Jow - Jow... det har taget tid,
men det er værd at vente på! ;o)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...