lørdag den 26. november 2016

Et lille nummer...

De af jer, som har fulgt med på bloggen nogle år, kan måske svagt erindre indlægget "Bolig udlejes".

Som boligudlejer er der altid noget at se til. Der kommer nye lejere til og der skal renoveres, moderniseres og gøres istand med jævne mellemrum.  Heldigvis har jeg sjældent klager, men derfor nytter det alligevel ikke at ligge på den lade side. Lejere forventer at man følger med tiden.

Derfor har jeg nu - med fantastisk bistand fra min personlige pedelmedhjælper - fået opgraderet boligerne. Skulle der komme en lejer hjem, med "en lille fjer på", tager man ikke længere fejl af hvilken indgangsparti, der skal indflyves. Nu skulle selv svagtseende "fjerbolde" ikke kunne tage fejl. Her er et lille nummer til (næsten) alle...


Først den oprindelige "Klynge 3",
som består af Birkehytten, Kobbervillaen samt
Træhytten, nu med nyt galvaniseret tagkonstruktion.

"Klynge 2" er udvidet til ialt 7 boliger.
Alle med en blandet landhandel indenfor nummerering.
Her findes gamle emaljeskilte fra mine forældres hus.
Hollandske skilte fundet i en turistfælde i Amsterdam,
samt lidt keramik og metalskilte.
Vi bruger hvad vi har og kan finde!

Klynge 2, set fra en lidt anden vinkel, og med de sidste boliger.

Klynge 1, består af Gærdehytten (kom desværre ikke kom med på billedet)
og Svenskerboligen. Disse boliger er endnu ikke nummereret
og når det sker, vil der formodentlig blive tale om en huslejeforhøjelse.
Til gengæld er her mulighed for tag-selv-tapas fra det lokale insekthotel,
beliggende i frodigt og junglelignende område.

Og nu sidder Pedelmedhjælperen og hans hustru i deres sofa iført en kop et-eller-andet og ternet plaid om benene, alt imens der kan høres sætninger som: "Der er en hurtig indflyvning til nr 9" eller "Der er sandelig rift om nr 2 idag".

Det er nu ikk' så ring' end'da 
at være boligudlejer... ;o)






tirsdag den 15. november 2016

Her kommer mutter med kost og spand...

Rengøring er noget en vis herre har skabt! Heldigvis er rengøring i haven ikke helt det samme som indendøre, der skal bare fjernes lidt ukrudt hist og pist, og vupti... så er alt godt igen. 

Nå ja, der er lige drivhuset der skal rengøres når sæsonen slutter og helst igen når sæsonen starter. Gaaaaab, hvor er det dog et kedeligt job. Brun sæbe, gummihandsker og bøllehat. Mange timers oprydning, nedvaskning, sammenpakning, udsmidning, gennemtænkning og tilbageflytning. Brok! Brok! Brok! 😣


M e n   s å!  

Når jeg har brokket mig længe nok over dit og dat og ikke kan finde på flere overspringshandlinger, så sker det! Fru Friis tænker Rachel Rastenni og går igang med kost og spand. Tju hej, hvor det går, når først lydkrimien er i ørerne og beslutningen er taget. 


Planter ud = Rod i drivhus!
Rod ud = Meget tomt, kedeligt og og temmelig snavset drivhus!
Padderokkerne har som vanligt sneget sig ind i krogene,
og tror de bor her!


Og nu roder terrassen også,
- og manden roder på fortovet
alt imens han giver en tiltrængt hjælpende hånd.
Og de stakkels edderkopper, som har levet et luksusliv i varmen,
må pludselig kæmpe for livet
og forsøger at brystsvømme sig ud af problemerne.


Og der spules og sæbes. Sprøjtes og vaskes. Sjaskes og pjaskes...
(for påske og pinse og jul står for døren)


- og det fortsætter i timevis.
Ude og inde i alle sprækker og revner.



Men pludselig!
Lige som solen begynder at sende de sidste stråler
over drivhus og have, så lykkedes det.


Alting går op i en højere enhed.
Det dufter af sæbe, glasset er befriet for grønalger
og rodet har stablet sig selv i fine hjørner.
Fruen kan faktisk ikke finde noget at brokke sig over.

Og sådan gik der en dag med det. Vintersne og storme kan bare komme an. Samvittigheden er nypudset og velduftende. Tilfredsheden sænker sig blidt over hjemmet. 




Så hvorfor al den ståhej igen i år... ;o)





lørdag den 5. november 2016

En uperfekt dag...

Det går ikke altid som præsten prædiker.... Man kan selvfølgelig også sige at når det regner på præsten, drypper det på degnen!! Dryppet har det i hvert tilfælde gjort idag, ja, det har faktisk silet ned - har det!

I forrige uge havde jeg ferie, og dagene var smukke og solrige. Vi havde dog andre planer og gøremål end haven, så drivhusvask og løglæggeri blev sat på standby. Der kommer nok nogle fine dage endnu, tænkte fru Friis optimistisk og i dag havde jeg så fuldstændig ren kalender. NU skulle drivhuset vaskes og løgene lægges, og pyt med at vejrfolkene small talkede om byger og vedvarende regn... det var nok ikke i Kolding og omegn!

Men det var det så alligevel. Jeg klædte mig på efter alle kunstens vand-regler, tog en dyb vejrtrækning og kastede mig ud i mellem strålerne. Slet ikke så ringe endda, ingen blæst og ganske lunt, men vådt var det altså.

Det blev ikke til noget drivhusvask og løglægning var en kende for fugtigt. Istedet forsøgte jeg at rydde lidt op i haven, på terrassen og i drivhuset. Samle møbler, tømme krukker og hente frøer og andre løsdele i tørvejr.  Det roder bare lidt over det hele, men sådan er det altså i min have, når det er efterår... og igen når det bliver forår. Noget ser trøstesløs ud og andet er bare smukt på den der efterårs-lige-om-lidt-vinterhi-agtige måde.


Terrassen skal tømmes inden vinterstormene
og fuglebadet ser lidt glemt og rodet ud.
Heldigvis afholder det ikke en solsort fra at vinterbade. 

Haven pakkes ned og gemmes væk.

Der står vandspejl på mit bedroller-stiklinge-drivhus,
til foråret vil det vise sig om de stiklingerne har klaret skærene.
Drivhuset roder fortsat, mon ikke der kommer en tørvejrsdag,
hvor det kan blive vasket igennem?
Og den lille hornviol, stod bare og lod som om
det overhovedet ikke er vinter lige om lidt.
 


Vådt med vådt på.... og lidt rodet,
men med sin egen ynde.


Og midt i det uperfekte, våde regnvejrstunge novembervejr,
vælger clematis Piluu at blomstrer endnu engang.
Så smukt står den og gjorde dagen ganske perfekt.

Nu vil jeg gerne have de sidste gøremål ordnet 
og komme i vinterhi i sofaen.
Imorgen står der hyggelige forlystelser
på min kalender, 
så jeg venter bare på endnu en fridag,
- måske i tørvejr! ;o)





torsdag den 3. november 2016

Update på græskup...

Nu skal I altså have en update på mit græskup fra april måned. I fik et lille kik i sidste indlæg, fra blåregnspergolaen, men her kommer lidt mere detaljeret. Indlægget fra april kan læses her.




Denne grønne græs, med de lidt bløde blade
har jeg ikke fundet navnet på.
Men de er vokset godt til, både i de blå krukker
og i hosta-græsbedet under pergolaen.
Nu er jeg spændt på om den er rimelig stedsegrøn i vinter,
og hvordan den klarer sig. 






Kobberstar.
Virkelig en sjov græs med sit vissentbrune løv.
Men en godt supplement i hosta-græsbedet.
Også den har klaret sig fint. 



En helt grøn Carex græs, med de lidt stive blade.
Den er kommet helt forrygende og ser pragtfuld ud
i to krukker ved bænken.
Startede med at give den en anden græs som makker,
men den overlevede desværre ikke.
Istedet blev den erstattet af en sølvsnerle,
hvilket jeg har været ret tilfreds med!


Her en Carex græs "Evergold".
Åhh... den er skøn!
Har den i en krukke ved indgangsdøren og en på terrassen,
og begge steder gør den sig rigtig godt. 



Sidst men absolut ikke mindst!
Carex Japansk Star "Ice dance".
En enkelt er placeret i krukke (se nedenfor)
og andre står i hosta-græsbedet.
Den er også pragtfuld.



Japansk Star "Ice Dance". 


Ialt 29 planter købte jeg i april for 150 kr. Ikke alle har klaret sig, bla nogle blå bjørnegræs bukkede helt under. Enkelte andre døde også, men et "slag på tasken", så tror jeg at jeg har 18-20 græsser der trives rigtig godt. Og på forunderlig vis, fik jeg også plads til dem alle i min egen have... faktisk utroligt! Hvis de fortsætter næste år, med samme frodighed, bliver der noget at dele af!


Se det var en rigtig happy ending! ;o)

lørdag den 22. oktober 2016

Blåregn med fut i...

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer omkring mine 3 (tidligere 4) stk. blåregn. De har været nogle magelige divaer, som ikke har gidet flytte sig ret langt op af pergolaen. Enten lider de af højdeskræk eller også har de det bare for godt hernede ved jorden. Den mindste af dem har ganske vist blomstret i sommer, endda to gange, men der manglede stadig frodighed i højden.

Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.


Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle,
men nu kan de føres både den ene og den anden vej.



Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne.
Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne.




I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat.
De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen.


Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den
lille stædige diva med den brede talje. 

I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)










Jow - Jow... det har taget tid,
men det er værd at vente på! ;o)




torsdag den 20. oktober 2016

Kan man det...??

Jeg har gang i et lille eksperiment. Nu bliver jeg blot i tvivl om, hvad der vil ske når vinterens rusk og blæst sætter ind. Her kommer forklaringen.

For 3-4 år siden købte jeg en lille undselig lærkeplante. Tænkte at den skulle klippes helt smalt og bare vokse op i hækhøjde. Altså højden på den ligusterhæk, som står bag ved. Det har den så nået nu og lidt til. 





Nu har jeg sat en snor i toppen og ned til en sten i bassinet. Tanken er så at planten skal tvinges til at vokse vandret. Altså først lige op i hækhøjde og så - vupti - en bøjning vandret ind over bassinet og bedet. Bare fordi det kunne være sjovt. 





Nu er min betænkning blot... Kan den lidt spinkle gren mon holde til dette træk henover vinteren?
Burde jeg lave bøjningen med noget ståltråd istedet? Eller bruge begge dele? Og hvor lang tid tager det mon, inden grenen kan holde sig selv i den position?







Jeg vil elske nogle smarte løsninger og erfaringer, 
fra jer kloge havemennesker derude. 





tirsdag den 18. oktober 2016

Nye beboere på matriklen...

Der kommer ind imellem nye beboere på matriklen, men disse to frøfætre, som er flyttet ind i sensommeren, er lige nu mine favoritter.

Den glade slangefrøholder, er en skøn gave og den lidt mere mutte vandhanefrø faldt jeg selv over. Begge dele noget jeg har følt har manglet i mit liv længe, og sjovt nok flyttede de så begge ind nogenlunde samtidig. Jeg er sikker på vi alle bliver lidt lykkeligere i hinandens selskab.







Ellers er efterårs-omrokering-showet så småt gået igang. Komposten er fyldt til bristepunktet med drivhusplanter og trætte sommerblomster. Og endnu engang forsøger jeg at få det store hvem-skal-stå-hvor-staude-regnestykke til at gå op. Sjovt at det gentager sig år efter år, - mon det nogensinde holder op!?






Selv om vi ikke har fået frost endnu, så går det stærkt med farverne derude. Og smukt er det altså, når det hele gløder. Det er bare om at nyde hvert øjeblik, for om lidt er showet forbi. 








Håber også du nyder efterårets gøremål... :o)




torsdag den 1. september 2016

Gardenspeeddating...

Halløj derude i haverne, lige et lille livstegn fra mig.

Så lykkedes det mig igen, at blive overrublet af sommeren og alle dens gøremål. Mange af gøremålene har betydet at min have er blevet overset, men derfor holder den jo ikke op med at gro. Og heldigvis for det!

Imorgen skal jeg på en gardenspeeddating. Jeg skal besøge Malenes have (Lad Romantikken blomstrer) og Helles have (Blomsterhatten) og de to skal besøge min have. Et arrangement, vi har talt om længe og nu bliver det endelig til noget.

Men når nu den der sommer, drøner forbi med 200 km i timen og haven ikke har haft første prioritet, så kommer der lidt præstationsangst inden fremvisning. På den anden side, er man vel ikke haveejer, uden at man også kender fornemmelsen af "hvor-kom-det-vildnis-fra" eller "hvem-har-plantet-den-stikke-javert" og "hvordan-i-alverden-kan-det-allerede-være-så-tørt". Store spørgsmål der kan plage en havehjerne og man kigger frem og håber på nogle rolige timer i haven meget snart.

Faldt du over begrebet Gardenspeeddating? Fedt ord, ikke?? Opfundet af Malene, da vores program for imorgen godt kan blive presset. Vi bor henholdsvis i Kolding, Sjølund og Hjerting, ca. ½ times kørsel mellem hver matrikel. Så skal der lige presses lidt havesnak ind og lidt til ganen skal der vel også være tid til.

Så ingen fotos fra haven. Blot et stemningsbillede af hvad jeg fik et par timer til at gå med i eftermiddag. Fik forhåbentlig rettet lidt op på de værste øjebæer og resten må jeg tale mig ud af!













Og jeg glæder mig til 
Gardenspeeddating! ;o)


tirsdag den 5. juli 2016

En have i Amsterdam...

En enkelt have i Amsterdam, har jeg lyst til at uddybe lidt nærmere. Den er ikke helt så lille og lukket som mange af de andre skønne haver vi så og så var den bare charmerende. Om jeg kan genskabe stemningen på fotos er ikke sikkert, men jeg kan prøve.



Lige kommet ind i haven, står "værtindebuketten" og byder velkommen,
og man får det første kig ned igennem haven. Jeg er klar...!



Det var umuligt at tage fotos uden havegæster på... beklager!




Vand i haven var der selvfølgelig,
og gæt om jeg blev forelsket i denne skønne frøfætter... ;O)








Roser i de stedsegrønne og bistade i haven.
Men hvad er den lysegule starut for en?
Bladene ligner iris. 




Her sad vi blot og nød et glas kølig.... vin.
Og så ville jeg blot vise hvordan det så ud,
når man kiggede op fra havens herligheder.
En gæst i haven fortalte at i Holland er der tradition for at den som bor i stueetagen,
har råderet over haven. De andre lejere (ejere) må kun kigge.
Om det er rigtigt ved jeg af gode grunde ikke.



Den smukkeste korea kornel
og se hvad et sjovt spejl i haven kan gøre af underværker.



Det her makkerpar var uovertruffent. Så smukke var de sammen.
Har du et bud på rosens navn
og hvad er den lyserøde klokkestarut for en?


Tak fordi du kiggede med... :O)





søndag den 3. juli 2016

Høneballe Hosta-hygge + det løse...

Hvor er det sjovt og dejligt at opleve alle de fælles haveglæder der deles på bloggene i denne tid. Rigtig mange havefolk får set eller genset haver og det samme gælder havebekendtskaberne. Nogle er glædelige gensyn, andre bliver til dejlige nye havevenner. TAK fordi I er derude... :o)

Igår gik turen til Høneballehaven på Samsø. Det er 3. gang jeg besøger haven men forhåbentlig ikke sidste gang. Den er altid et besøg værd og hr. og fru Høneballe er det sødeste værtspar.

Haven er et festfyrværkeri af roser, clematis, stauder og spændende træer. Og ind imellem det hele gemmer sig et utal af hostaer. Pludselig lagde jeg mærke til hvor forskellige de allesammen er, og der gik sport i at finde endnu flere.

Derfor får I en lille Høneballe-hosta-fanfare, da andre bloggere allerede har vist festfyrværkeriet.



















Hostaer er altså den skønneste plante med stor variation. Både i aftegninger og størrelse. Lisbeth har nogle kæmpeeksemplarer ind imellem, men jeg fik det ikke rigtig gengivet.

Og så får I lige en smagsprøve af det løse, noget af det øjet bare faldt på og blev charmeret af. Der var selvfølgelig meget mere, men der skal jo vælges.










Tina & Zeus havde fundet havens smukkeste gemmested.
Fru Høneballe & Schippo så bare glade ud...
- og det gjorde Hans Jørgen bestemt også,
da lagkagen kom på bordet. ;o)





Dagen sluttede med en rundtur i Nordby, mere idyllisk bliver det bare ikke.


Tak til alle medbloggere 
for en pragtfuld dag. :o)








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...