tirsdag den 16. januar 2018

Frøboet fester...

Så er Frøboet sprunget ud af sin lange vinterdvale og back in business!

Den sidste uge har jeg holdt ferie, da vi er rendt ind i en stime af tal, som skulle fejres i en eller anden grad. Og det kan altså godt være hårdt arbejde, når julesulen dårligt har lagt sig endnu. Så nu får I en historie fra den lidt mere private del, krydret med fotos som har en smule haverelevans. 

For 25 år siden skulle vi have vores yngste datter døbt. I december kunne vi ikke overskue det, så vi trak det ind i januar. Da vi nu alligevel skulle have samlet familien, kunne vi lige så godt blive gift ved samme lejlighed (lidt lavpraktisk har man vel lov til at være, og vi havde været forlovet i 8 år!!) og måske ligefrem holde hele baduljen på min fødselsdag, den 15. januar. Vi blev dog enige om at de stakkels gæster ikke skulle stille med gaver til 3 anledninger, så vi lagde dåb og vielse en uge før, den 9. januar. Først for ca. 10 år siden, gjorde vores datter os opmærksom på at jeg fyldte 60 år en uge efter vores sølvbryllup!! GISP... så skulle vi alligevel have slået det hele sammen!

Og tiden gik og vi skulle tage en beslutning. Det blev til at vi holdt kortene tæt ind til kroppen, hvad angik sølvbrylluppet og så kunne jeg blive fejret på min runde dag. Planen gik på at tage til Hamborg og fejre os selv, men lørdagen inden skulle vi lige passe de to børnebørn en formiddag. Vi stillede på børnebørns-matriklen iført morgenhår og hjemmebukser og med praktiske planer for resten af dagen. Stor var vores undren derfor, da der pludselig lød horntrut fra stuen og fra sofakrogen kom den nærmeste familie syngende frem. Der blev vi godt nok stille og en lille tåre sneg sig frem i øjenkrogen. 


Når vi nu ikke fik æresport derhjemme, fik vi den istedet på surprise morgenbordet.
Og bilen var tæt pakket med bla en to meter høj bambus, da vi kørte hjem.
Sikke en overraskelse!

Og vi tog til Hamborg et par dage, hvor vi fejrede os selv med musicalen "Løvernes Konge" og fik nye vielsesringe, om smeltet fra ringe der havde betydning for os begge. 




Vel hjemme igen skulle stuen tømmes til gæster. Og det lykkedes og dagen var, set fra mit perspektiv, fuldstændig overvældende og festlig. Ingen sag at få et 6-tal hægtet på sig, med sådan nogle dejlige gæster. 



Huset blev fyldt med blomster og buketter. Bordet blev pyntet enkelt, med et tema som skulle ligne at jeg havde plukket friske blomster ind fra haven. Bordkortene var friskplukkede blade fra Laurbærkirsebær. Det fungerede rigtig fint altsammen.






Og have relaterede gaver blev det også til. Udover de smukke buketter, fik jeg et luksus drivhusforklæde, en hjemmestrikket plaid til drivhuset og en frøfætter. En foderkugle der kan hænge på vinduet og sidst men absolut ikke mindst, en ny havebænk. Skønne, skønne ting til haven, man kun kan blive glad af. 



Fotos af Bananbænken og fuglefoderkuglen, har jeg lånt på nettet.


For at det ikke skal være løgn, så fejrede Frøboet også at bloggen gik ind i sin 8. sæson i december måned. Så nu er der fejret og sagt tillykke efter alle kunstens regler, på denne matrikel. Nu starter hverdagen igen og jeg er ved at gøre klar til flere blogindlæg. Væk er min skriveblokering, nu skal I se de ting jeg ikke nåede at vise fra i sommer.

Foto sakset fra Frøboets 1 års fødselsdag!


På snarligt genkik! ;o)

tirsdag den 5. september 2017

Havebesøg hos Linda...

Søsterturen blev afsluttet med et besøg hos Linda - Casa Rosen. Igen nåede vi kun til parkeringspladsen, inden snakken gik lystigt omkring haver og forventningens glæde var stor.

Selv om jeg har fulgt med på Lindas blog, har jeg ikke styr på hele tilblivelsen af haven, - men hold nu op for et arbejde Linda har været - og er - igang med. To kolonihaver er det blevet slået sammen til en, med to drivhuse og to kolonihavehuse. Det sidst tilkomne hus var under forvandling til noget nyt og spændende og sørme om ikke også det gamle hus, lige skulle have et par forandringer.

Billederne kommer lidt hulter til bulter, for vi snakkede så meget, at jeg fik knipset nogle detaljer hist og pist - men stort set ingen bede. 




Det ene drivhus er yndigt indrettet og det andet.... nå ja, indtil videre er det opmagasinering af spændende døre og vinduer til byggeriet. Men også her var der planer om ny sokkel og spændende indretning. To pergolaer er det også blevet til, klar til at tage imod diverse slyngroser. Det bliver en fest. Overalt i haven er der fine opstillinger, så selv om der arbejdes, har Linda også overskud til hyggestemning. 


 

Alma bor også i haven og hun og haven klæder hinanden perfekt. At hun er prinsessen i haven er der ingen tvivl om, hun har op til flere bløde senge at slænge sin krop i. Denne dag valgte hun dog at finde skygge rundt om i havens kroge. 




En dejlig stor terrasse er det blevet til og den skal så også udvides. Planerne står i kø. Jeg er fuld af beundring over Lindas arbejdsomhed. Mine billeder udviser ikke retfærdighed overfor haven, da jeg som sagt ikke fik fotos af bedene. Men også i bedene har Linda masser af planer. Der var planter der skulle flyttes, fjernes eller deles og der er heldigvis stadig plads til nye indkøb. Hvad kan man ønske sig mere!??





Har du lyst til at se mere fra haven, har Heike lige lavet et dejligt indlæg. Og hun har formået at få bedene med... ;o)


Tusind tak til Linda og Alma for stor gæstfrihed 
og for at åbne jeres havelåge for fruerne Friis. 
Vi havde den hyggeligste eftermiddag... :o)

lørdag den 2. september 2017

Havebesøg hos Sussinghurst...

Søsterturen fortsatte direkte fra Sofiero til Sussinghurst. Altså Sussi's Sussinghurst på Sjælland. (Der var rigtig mange s'er i den sætning... ;o) )

Jeg har fulgt Sussis blog i mange år, og elsker hendes knastørre humor, som hun gladeligt strør om sig i blogland. Men først til blogtræf i Geografisk Have i juni, lykkedes det mig at møde hende i virkeligheden. Så er det ekstra sjovt, at det også lykkedes at besøge hendes smukke have det samme år. Sussi er et beskedent menneske og hvis der bliver rettet en kameralinse mod hende, springer hun som en gazelle. (At jeg alligevel har et par fotos, forbliver som en hemmelighed mellem dig og mig, og jeg tør under ingen omstændigheder offentliggøre dem.) Derfor går vi bare direkte i haven, som jeg håber I vil nyde lige så meget, som min søster og jeg gjorde.


Man kommer direkte ind i den fineste lille køkkenhave.
Her er både plads til hygge, afgrøder, skæreblomster og espaliertræer.
Bemærk især den smukke buksbombænk.  


Et kik ned igennem haven, med formklippede træer og buske.
I midten den fineste pavillion indhyllet i blåregn.

Sussi's sidste nye haveerhvervelse. Det lille "skilderhus" til haveredskaber.
Det klæder virkelig haven, sammen med alle de andre
personlige finurligheder, der findes. 

Små hyggelige rum og finurlige opstillinger.


At Sussi også kan lide frøer, taler kun til hendes fordel... ;o)


Hov! En frø mere... og en lamsebase!
Her er bare så hyggeligt.

Tusind tak til Sussi og hendes Overgartner, 
for hjertelig gæstfrihed og forplejning. 
Det var en herlig formiddag. :o)

PS. Søsterturen fortsætter til Linda's Casa Rosen, men det blev der ikke plads til i dette indlæg. Fortsættelse følger...

søndag den 27. august 2017

Monty Don festen på Sofiero...

I mit sidste indlæg, kørte jeg muligvis mig selv en smule op over, at jeg skulle til Sofiero og høre Monty Don holde foredrag. Sikke nu noget pjat, at sådan en overmoden havekone, skal piske en stemning i vejret, fordi en midaldrende selvlært engelsk gartner kommer til landet. Er det overhovedet noget at skrive hjem om!!??

Hertil er der kun et svar: 
JA, det er der!!


Nu har jeg set utallige udsendelser af Gardeners World, hvor bla Monty Don gør os alle klogere på havebrug. Han fremstår altid tydelig, ukrukket, venlig og charmerende. Samtidig er man ikke i tvivl om at manden ved, hvad han taler om. Han har virkelig fingrene langt nede i mulden og taler ud fra egen erfaring. 



Lige fra han trådte på scenen, blev jeg bekræftet i at manden ved hvad han taler om. Vi fik hans historie om barndommen hvor han hadede havearbejde og hvordan han blev omvendt. Hvordan han charmerede sin kone, som han iøvrigt talte så elskeligt om, og hvordan han tilfældigt kom ind i tv arbejdet. Om hunden Nigel der evner at få al stjerneglans til at lyse på sig. 

Og så fortalte han levende om, hvorfor vi skal dyrke vores haver. At vi skal gøre haverne personlige og ikke forsøge at lave kopier af andres haver. At vi gladeligt skal dele erfaringer og ideer med hinanden. At vi skal holde fokus på det der virker og ikke lade os slå ud over de ting der er knap så perfekte. At vi skal holde en sund have med et sundt dyreliv og ikke mindst at vi skal komposterer.

Han sagde mange andre kloge ting, og alt i alt talte han så meget til mit hjerte. Så var jeg starstruck da jeg kom, blev det bestemt ikke mindre, da jeg gik derfra. Det var en herlig oplevelse. 

Men vi må videre... Så du får lidt stemningsbilleder fra udstilling og haven. Godt og blandet mellem hinanden, uden så mange flere ord. 











At man også mødte kendte blogansigter, gjorde heller ikke dagen ringere. Det er altid en fornøjelse at slå en sludder af på vejen. Linda og Sussi rendte vi sammen med et par gange og da vi også havde en aftale med dem søndag, blev det bare ekstra hyggeligt. 

Men fik jeg så min selfie af den kære Monty Don? Jow-jow... det gjorde jeg skam. Ganske vist trak min søde søster sig tilbage, men kun for at give mig et velrettet puf på rygsækken, så jeg kunne komme frem i rækken af fans. Og et enkelt billede blev taget, ganske vist ikke helt skarpt i kanten, men jeg elsker det alligevel, - og jeg holdt godt fast i hans hånd og han er altså en dejlig mand! 



Haveknus og et lille fniis fra fru Friis! ;o)





fredag den 25. august 2017

Da solsorten sked sort, paraplyen sprang ud og fruen blev starstruck...

Der sker så mange ting og blogindlæg står i kø, uden at blive skrevet. 😋 Derfor slår jeg lige et par fluer med et smæk.

For 2-3 uger siden begyndte solsortene at skide sorte klatter ud over hele haven. Samtidig begynder vores aroniahæk at få periodiske spasmer. Så ved vi udmærket godt hvad klokken er slået! Aroniabærrene er endnu ikke modne, men det vil solsortene da "skide" på (undskyld mit latrinære sprog!). Når først buskene begynder at ryste og der kommer sorte klatter overalt i haven, så har vi næsten tabt slaget om de sunde bær.



13 m aroniahæk i min have blev tømt på en dag. Naboen har lidt mere, så der var stadig bær tilbage, men da der skete andre vigtige ting i familien, måtte jeg vente et par dage med at plukke og så var det for sent. Jeg er villig til at dele med dem, men de vil absolut have det hele for sig selv.  Også hyldebærrene ribbede de stort set. Små bæster, er de!

Men pyt! Jeg havde en alternativ aroniapusher og nogle bær måtte købes. Men nu er der forsyninger i fryseren til vinterens komme. 



15. august sprang jeg ud som åben-have-værtinde for første gang. Christiansfeld Havekreds kiggede forbi en time på en aftentur. Spændende var det og jeg havde selvsagt både præstationsangst og sommerfugle i maven. Der er jo en første gang for al ting, og er der nu noget at vise i haven! 




Vejrudsigten lovede ikke for godt og for en gangs skyld holdt den stik. På slaget 19 hvor gæsterne skulle komme, åbnede himlen sig og det væltede ned med regn. Heldigvis havde det ikke skræmt alle væk. Ca. 13 gæster kom og skyndte sig i drivhuset, til det værste uvejr var drevet over. Herefter stilnede det af og endte faktisk med at blive rigtig pænt vejr så haven kunne beses. Det så nu alligevel sjovt ud, da 13 paraplyer pludselig besluttede sig for at gå rundt i haven. 



Selvfølgelig talte gæsterne pænt om haven, der findes jo ikke uhøflige havefolk! Det var hyggeligt at smalltalke med de forskellige, men det ved de fleste af jer allerede. Faktisk var det så hyggeligt at jeg måske tør melde mig til Havefestival næste år. Vi får se!

Der var også et par kendte ansigter blandt gæsterne. Har du lyst til at læse Heike's (Haven med hunden) indlæg fra besøget, kan du se det her.

Og hvad er det så der bl.a tager min tid? Det har absolut intet med have at gøre, men en lille ny Friisling er det blevet til. Hils på Esther som kom til verden den 7. august. Den lille familie var indlagt nogle dage, så storesøster Vera måtte klare sig med mormor og morfar.



Og så er det imorgen! Hvor jeg har truet med at indkøbe en selfiestang... Min søster og jeg tager nemlig til Sofiero's store havefest, og det måtte vi selvfølgelig gøre fordi vores haveguru Monty Don også besøger haven. Vi har planer om at opføre os lettere upassende indtil det lykkedes at få taget en selfie med Monty og fruerne Friis. Lad os se om det lykkedes eller om vi alligevel bliver så fnisende starstruck at vi ikke tør nærme os. 😍😊


(Foto lånt fra Sofiero's hjemmeside)
Hvor om alting er, så glæder jeg mig til en søster-tour ud i det blå. Søndag besøger vi to haver på hjemvejen som I alle kender. Men den historie må I pænt vente på. 

På forhåbentligt snarligt genkik! ;o)


torsdag den 20. juli 2017

Rundt om drivhuset...

Jeg fik lige lyst til at inviterer jer en tur rundt om og ind i drivhuset. Uden så mange ord, bare kom med...


Velkommen i haven.
Fra gaden gennem havelågen.



Du bliver budt velkommen af to små keramikskilte,
lavet af en keramiker på Mors.
Til højre lige inden for lågen, finder du
"Matrikelgården" - "Potteskuret" - "Arbejdshjørnet"
- kært barn har mange navne.



Lige efter arbejdspladsen fører en sti ind til haveskur og vandingsdepotet.
På højre side rose, clematis og vindrue som kappes om pladsen.
Til venstre Syrisk rose og sommerblomster.



Nu er vi nået forbi drivhuset og om på den nye terrasse.
En murerbalje med dahlia er nylig blevet erstattet af
en gammel zink skraldespand. Et loppefund fra Løkken.
I spanden er kommet en gul Parykbusk, med et par Alunrod som bunddække.


Et lille kik i drivhuset.



Og endnu et kik... 



Det er min 8. sæson med drivhus, men den første sæson
hvor halvdelen af drivhuset ikke ligner en jungle.
I år kom en ekstra stol ind og jeg har virkelig forsøgt
at begrænse mig med beplantningen.



Til sidst lige et kik ned i haven, set fra drivhuset.

Imorgen tror jeg haven skal kigges efter i sømmene. Måske der er lidt der trænger til en afpudsning. Ferien synger på sidste vers. Den er som altid strøget af sted med rekordfart. Næste indlæg kommer til at handle om en B&B med en dejlig have, samt et par havebesøg. Men jeg kan allerede afsløre nu, at billedmængden bliver begrænset. Stor var min ærgelse nemlig, da vi kom hjem fra tur og jeg opdagede at en indstilling på kameraet var helt forkert... 

- nå, men den historie får I en anden gang. ;o) 

fredag den 14. juli 2017

Skygge og hygge terrassen...

I 2015 fik vi lavet en pergola på vores store terrasse, dels for hyggens skyld men allermest for skyggens skyld. Vi var trætte af en dansende parasol, så snart der var en smule vind... og hvornår er der ikke det! (Indlægget fra sidste år kan læses her). I år har vi fået udvidet skyggetaget og roser og clematis er begyndt at kravle opad. Lige som jeg ønskede mig.


Starter lige med et maj foto,hvor Clematis Rubens Montana
er klatret op for at lægge sig på taget.

Når Montana er afblomstret kommer roserne.
Den pink står helt yderst, jeg mener det er en Minnehaha.
I midten kommer Blush Rambler, en virkelig darling
som blomstrer i min have for første gang i år.
Inspirationen til den kommer nedenfor.
De to roser klæder nu hinanden ganske godt. 



Vi tager lige en afstikker til Fredriksdalhaven i Helsingborg,
hvor jeg faldt pladask for Blush Rambler,
efter jeg havde oplevet dette syn. Hvem kan stå for det??

Tilbage i min egen have er Minnehaha (hvis altså det er den)
absolut heller ikke til at stå for.
Den har været i min have i mange år
og bliver til stadighed smukkere og smukkere.

Her ligger hun over taget på pergolaen. 


Et kik på terrassen mod drivhuset.

Et kik fra haven mod terrasse og drivhus.

Og endnu et kik langs terrassen.

Det var hvad jeg havde valgt at vise idag... ;o)





tirsdag den 4. juli 2017

Små haver, små projekter...

Det siger man nok! Men selv om min have er lille, er det godt nok STORT at vores sidst projekt er blevet realiseret. Til stor glæde for os begge og helt klart et løft til haven. Men vi tager det lige fra en ende af.

Efter drivhuset blev opført i 2009 har jeg haft en gangsti og et smalt bed foran drivhuset. Da grunden skråner bliver det lille stykke jord holdt oppe af de gode gamle 70'er knækfliser. (Hvorfor lave om på noget der virker!). Jeg har prøvet lidt af hvert i det bed, fra frugtbuske til diverse stauder og dahlia. Noget med succes, men for det meste virkede det lidt rodet. 

Så kom ideen med at samle det hele, med en lille terrasse foran drivhuset. Der blev drøftet en del omkring fliser og afslutninger og hvad man nu kunne tænke sig af udfordringer. Til sidst kiggede vi på hinanden og sagde træterasse! Og træterrasse det blev og nu må du komme med på turen.



Absolut ikke en spændende årstid.
De planter jeg havde til venstre i bedet er fjernet.
Nu skal der bare fjernes et par meter af ligusterhækken.


Hækken er fjernet, og det er altså en liguster!
Det viste sig at der var sygdom i den, så det krævede ikke mange
kræfter at få den 35 år gamle sag op med rode.
Nu med kik ind til naboens nydelige brændestabel. 

I fælleskab med naboen forlænges det eksisterende raftehegn med et fag.
Den store trædesten foran døren graves op og gemmes til senere brug.


Pælene sættes i beton og der laves en ramme.

Der lægges strøer (tror jeg nok det hedder), som selvfølgelig er i vatter.
Efterfølgende blev de understøttet med fliser og tagpap. 
Og nu går det hurtigt...
 for lige pludselig er der en ny lærketræs terrasse.






Slutter lige med et før- og efter billede.
Det har da pyntet!
Behøver jeg at nævne at jeg er S U P E R G L A D for den nye lille terrasse. Den opfylder alle de tanker jeg havde i mit hoved. Den er rar at gå på og det føles naturligt at gå ind og ud af drivhuset. Den får havegang, drivhus og resten af haven til at hænge sammen på en helt ny måde. 

HURRA for det lille, store veludførte projekt... :o)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...