Først går jeg og spekulerer på
om der virkelig var et hul i bedet der...
Men så!
Op af den sorte muld
skyder "pludselig" små missiler, som hurtigt vokser til.
Snart åbner de skønneste sneglehusformede tragte sig.
Og inden længe kan vi igen
hilse velkommen til havens flotteste
bladguld...
For to år siden skrev jeg et indlæg om
En voldsom virus, som jeg tilsyneladende
ikke er kureret for endnu.
Bacillen har altid været i min krop,
men efter et besøg i Helga & Hans
hostahave i Vamdrup,
blev sygdommen for evigt kronisk.
Lige nu planlægger jeg at slæbe min søster med,
på endnu et besøg hos Helga & Hans.
Og det var mens jeg gik og tænkte
denne dybsindige tanke,
at det også gik op for mig at min hostabestand
faktisk er vokset væsentligt de sidst to år.
Lige nu mens det stadig er forår,
står hostaerne og deres farver fantastisk.
Før havde jeg blot denne grønne art
og en enkelt med hvide bladkanter.
Nu må jeg erkende at de gule/limegrønne
tiltrækker mig rigtig meget.
Det er dog ikke muligt at fremhæve nogen,
de hvid-grønne er også bare skønne.
Denne lille fætter er fotograferet sammen med kuglepennen,
for at vise dens liden størrelse.
Den er købt for en 20'er i et supermarked,
og bliver bare ikke meget større end det her.
Lille og fin er den altså...
Sidste nye eksemplar er denne
Paradise Island.
Foreløbig bor den i en krukke,
og jeg elsker den lysegule farve og de fine
rødprikkede ben.
Den opmærksomme læser har bemærket at der ved et uheld
røg et plantenavn ud af mig...
Jeg kan to mere på mine hosta:
Ufo og Summer Breeze!
Hvem der er hvem må I selv finde ud af,
I får ikke mere navnehalløj fra mig!
Hos mig hedder de allesammen alligevel bare "Skat"... ;o)
Hvor angrebet er du af Hostatitis??
Ja uha det er en slem slem virus ;-) Gad vide hvad incubationstiden er ? :-D
SvarSletSå langt fremme er mine Hosta slet ikke, lige på nær dem jeg selv har sået. De er langt fremme, og jeg jubler af glæde hver gang jeg kan se at flere dukker frem. Dem jeg er mest glad for er nok dem jeg selv har sået, de er stadig mine små babyer <3 Men jeg elsker også alle de andre. Men tror endnu ikke jeg har så mange forskellige som dig...endnu. De er virkelig smukke.
Ha´ en dejlig dag.
Marianne :-)
Hostatitia er en´ af mange ting jeg er angrebet af ;-)
SvarSletHostaer er fantastiske planter, som har de skønneste bladfarver, som du skriver kan de fåes fra helt miniudgaver til ret gigantiske størrelser.
Jeg har bragt flere med fra min gamle have, spørg mig ikke hvad de hedder, det kan jeg ikke hitte rede på, men skønne er de. Der vil uden tvivl liste sig mange forskellige hoster ind i min have med tiden, for de kan stå sammen med mange forskellige planter, og tænk alle dem der kan blive plads til i mit læhegn efterhånden, som jeg får lavet en sti gennem denne :-)
Jeg lider af den samme "sygdom" Jeg er helt vild med hosta og har mange, men som dig går jeg heller ikke så meget op i navne. Det betyder så somme tider at man kommer hjem med en man har, men pyt med det, så har man jo 2 at glæde sig over.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Dræbesnegler hjælper mod dette virus :) De æder smukke blader..
SvarSletSmukke billeder! Jo, selv om jeg påstår at være mere til alunrod, så elsker jeg jo stadig hosta og faldt for både planter og navne på dem, der hed noget med 'mouse ears' i weekenden på Ledreborg, hvor der også var en hostaplanteskole. Kh Anne Mette
SvarSletHej Fru Friis.Lige et indlæg for mig.Jeg lider i den grad af hostatitis.Har rigtig mange.
SvarSletBåde i krukker og i jorden.Lavede et indlæg d.18/7/2012 om hosta.Bruger dem allevegne.......både i skygge og i sol.Har også lige vist en fuldt udsprunget i mit nye indlæg.
Knus Jette
Sikke fine billeder. Jeg har tidligere været rigtig træt af netop hoste, men jeg må indrømme at jeg også efterhånden har en vis bestand. Jeg bryder mig ikke meget om de spættede blade, men synes at dine limfarvede er ret skønne. Måske skal jeg på indkøb...
SvarSletJeg tør næsten ikke skrive det her; men jeg er faktisk blevet næsten immun. Sidste år købte jeg dog Empress Wu, der får kæmpestore blade.
SvarSletJeg har som du startet hosta-karrieren med en grøn og så den meget almindelige grønne med hvid kant. Men det griber jo om sig, gør det. Så fik jeg øje på dem med røde ben. Og bagefter dem med markante farver. Så på de bitte små og sådan bliver det ved.
SvarSletSidste år var jeg på Chelsea og der var der simpelthen så mange flotte.
Måske skulle man købe naboens mark?
Vi er også blevet meget interesseret i hosta og fik sidste år udvidet bestanden med nogle forskellige "anderledes" nogen - kan huske et par navne som Stiletto og Blue Mouse Ears og Fire & Ice. De er jo de rene samlerobjekter og mange af dem får til sidst skønne høstfarver, så der er fuld valuta for pengene - eller det rene bladguld, som du skriver. Fine eksemplarer du har :)
SvarSletHej Jette.
SvarSletDet breder sig som ringe i vandet. Før rynkede jeg på panden af hosta, men nu har jeg en stor samling.
Kh. Margrethe.
Hej Jette. Ja, det er dejligt med alle de dejlige Hosta, som nu skyder op og fylder og skaber frodighed i bedene.
SvarSletKh Jørn
Sikke mange skønheder.... men de burde nu komme lidt hurtigere op at rakthullerne, ihvertfald i haver der ejes af gamle koner - for jeg glemmer hvor de står og kan nemt risikere at trampe på dem :) :)
SvarSletKære Fru Fniis, ja lidt må jeg indrømme. Jeg har ellers anklagende bebrejdet min mor for at have for mange Hostaer. Men ikke mere! Den næste jeg skal have er en af dem der har duftende blomster ;-) - Men jeg syndtes at dine planter er længere fremme end mine, snyd ;-)
SvarSletRigtig god aften
Knus Gro
Jeg er også vildt angrebet af den syge, jeg har rigtig mange hostaer, lige nu er de aller smukkest, inden sneglene går i krig. Her kommer lige et navn, den med kuglepennen hedder Whirlwind :) men jeg kan heller ikke navnene på ret mange af mine, det er jo ikke rhodoer :)
SvarSletHej Jette.
SvarSletJo, du kan tro jeg også er hårdt ramt af Hostahitis! Jeg har også været på besøg hos Hosta-Hans og Helga for første gang i år i onsdags. De har jo også en masse Trillium ud over alle de smukke sammenrullede blade af Hosta/bladguld. Jeg har taget en masse gode billeder, som jeg glæder mig til, at vise.
Venlig hilsen Malene
Hej Fru Friis
SvarSletHvor er det et fint indlæg du her har kreeret, de første billeder der viser udspring er da bare helt fantastiske. Jo jeg er også "lidt" bidt af Hostahitis men jeg kan godt se, at det ikke er i en grad som hos dig - jeg har kun tre forskellig, men til gengæld mange af dem.
God aften.
Mange hilsner
Anita
Skønne billeder. Fantastisk, hvordan du fangede bladguldens udvikling :-)
SvarSletHostaer er virklig god grafik i haven. Det er så sejt at se hvordan de store knopper kommer frem af jorden i foråret, bliver til "sneglehuse" for senere at folde sig ud med kæmpeblade.
SvarSletKnus herfra :0)
Jeg elsker Hosta, men har desværre så mange snegle at flere har haft svært ved at få lov at fæste sig så de senere år har jeg plantet dem i krukker og så bliver det lige pludselig mere besværligt synes jeg.
SvarSletHold op for en flot samling du har og den tyder på at blive enorm hvis du forsætter med at samle i samme stil:-)
Kære Fru Friis. Jeg er vild med Hosta især dem med gult. Jeg har tidligere pralet (skal man aldrig gøre) med, at mine ikke blev ædt af snegle. Det var dengang. Sidste år fik jeg de fleste af mine spist. Det er åbenbart som salat for snegle. Men de er så gode og flotte i haven og kvæler ukrudtet - lidt af det i hvert fald. Hvor har du dog mange forskellige og smukke. Den lille yndling er også særlig skøn.
SvarSletKh
Lise Lotte
Åh jo, også hostatitis her, og har adskillige - uden navn - men tror generelt jeg er vild med lidt af hvert! Min mand kalder mig tosset - han har nok ret.
SvarSletI hvert fald tager hostaen prisen for smukkeste udvikling, den er da fascinerende.
Kære Fru Friis.
SvarSletLækkert lækkert bladguld. Jeg er ikke så angrebet af hostatitis her, fordi hostatisissen får kamp til stregen af snegleangreb. Dine ser så fine og uspiste ud. Ikke engang en lille snegle-smagsprøve ser det ud til, at du har måttet døje med.
Men hostaer ER skønne. Jeg har især en svaghed for de limegrønne. Uha, de er smukke.
Jeg glæder mig til at komme og se dine hostaer og alt det andet smukke lige om snart.
På rigtig glædelig gensyn.
Søndagsknus i blæsevejr