Hvis du ikke gider brok, skal du ikke læse med længere.
Surbær 1:
Der er kommet nye regler på nettet, eller på Google eller hvad ved jeg... Hvor om alting er, skal man nu godkende i et væk, at man accepterer cookies. OK, det er forstået... har jeg allerede svaret op til en million gange. Trods det bliver den ved med at spørge! Hvad er det den ikke forstår!? Hvorfor skal det halve af mit skærmbillede på ipad'en forsvinde i det spørgsmål, er der virkelig ikke en indstilling, jeg kan slå til eller fra for at slippe for det spørgsmål?
Slut på brok 1!
Surbær 2:
Jeg holder i øjeblikket nøje øje (sikke mange ø'er) med min aroniahæk. Helst skal den høstes til egen vinding, dog kan det komme på tale at efterlade sporadiske bær til fuglene. Lige nu vendes der skiver i hækken og det er hverken tysk sclager-parade eller heavy metal musik, selv om det måske kunne være afskrækkende nok. Nu håber jeg bare at solsorten har "klikket" OK, det er forstået... For det er altså mine bær! Hold næbbet væk til det bliver din tur, der bliver også til dig!
Slut på brok 2!
Surbær 3:
Vores fredelige blogland er vågnet op til debat. Karsten har med et kraftigt nedslag, sat sindene i kog og delt vandene. Jeg har også selv taget del i debatten, fordi jeg føler mig berettiget til det og fordi jeg godt kan li' at der en gang imellem kommer lidt kant på blogindlæggene. Men når man stikker næbbet frem, må man også være parat til at modtage nogle knubs (jævnfør solsorten ovenfor!). Dette gælder tyk som tynd, kendt som ukendt. For mig handler det ikke en dyt om smag og behag, eller hvor mange penge man har i madrassen. Det handler ene og alene om at blive behandlet ordentligt og talt ordentlig til. Normalt er der en rigtig god tone i blogland og det håber jeg sandelig også at der vedbliver at være. Vi skulle nødig ende i den muddergrøft, som man kan opleve i andre dele af de sociale medier. Så mit ønsker er at alle parter vil tage del i en sober og fornuftig debat, uden at hænge hinanden unødvendigt ud. Og her er man så velkommen til at klikke OK, det er forstået...!
Slut på brok 3!
Nu er dagen til ende for mit vedkommende,
men imorgen venter
en ny frisk og anemonelyserød blogdag... :o)
Ok det er forstået, godt du er med også. Jeg har jo fået en over nakken, måske får du en også, man kan ikke vide det.
SvarSletDu har helt ret i, at det er irriterende med den der ok, det er forstået, men jeg tror ikke, det hjælper at brokke sig.
Mine surbær bliver i øvrigt ikke spist af fuglene, så du kan få nogle af mine, hvis de ikke har forstået det :)
Jeg ser lige efter, om du svarer mig :)
Nu kommer jeg så med et svar... ;o)
SletEn over nakken.... tjaaaeee... det kan man godt sige!
Nej, det hjælper ikke en dyt at brokke sig over det ok-pjat, men nogle gange føles det alligevel godt at komme af med sit brok.
Tak for buddet om surbær, jeg har lige været ude og plukke 4 kg og der kan stadig høstes lidt, så jeg klarer mig. ;o)
Iler med en kommentar: he he he
SvarSletDu sidder da ikke der og gnækker.... ;o)
SletOk det er forstået. :)
SvarSletDejligt!
SletEn god tone parret med en smule selvironi er mit anemonelyserøde ønske.
SvarSletSelvironi skal der til... også! :o)
SletDu er ikke den eneste, der er møgirriteret over "OK, det er forstået"... Jeg har forøvrigt bemærket, at det ikke kun er på Blogger, at den dukker op igen og igen....på min mobil er det ofte nyhedssiderne, hvor jeg konstant skal klikke OK..før jeg kan læse.... Ufatteligt, når man nu tager i betragtning at cookies netop lagrer oplysninger om ens færden på en side...så burde den dælme også kunne huske, at man HAR klikket OK...
SvarSletLige nøjagtig min tanke Esther, - det giver overhovedet ingen mening. Vi ved vi bliver overvåget, vi har sagt ok og lad os så få arbejdsro. ;o)
SletHej Fru Friis
SvarSlettror det er en eller anden EU-regel:
De må ikke lægge cookies på din maskine uden at du accepterer...?
Tak for din opfordring omkring mit nedslag - og folk læser det, jeg kan se jeg får mange hits fra denne side nu.
Synes nu generelt tonen har været ok - enkelte har virket meget vrede, men intet i forhold til hvad jeg selv havde frygtet.
Er jeg selv i en hurtig vending kommet til at træde nogen unødigt over tæerne, så får de gerne min undskyldning:)
Ha en dejlig dag
Endnu en EU regel der ikke giver mening... ;o)
SletJamen, jeg siger som Susanne: "Ok. Det er forstået" :-) Og som Marie: Både en pæn tone og selvironi er gode ting!
SvarSletHav en god, anemonelyserød søndag!
Selvironi er faktisk en rigtig god egenskab... :o)
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet;o)
SletOK, det er forstået :)
SvarSletTAK.
:o)
SletOk det er forstået Jette :)
SvarSletMht. solsorte og surbær, er min oplevelse at fuglene ikke gider kigge efter dem... Da vi havde surbær, fik dem vi ikke selv plukkede da lov at hænge... men dine solsorte kan jo have en anden næbbet smag en dem her i det Nordjyske ;)
Go' aften til dig
Haveknus til dig
Annette
Jeg er stadig i chok over sidste år, hvor solsortene snuppede 13 m aronia hos os og endnu mere hos naboen. Det hele foregik over 3-4 dage hvor vi ikke var hjemme. Og der var ryddet HELT i bund! Det må siges at være næbbede solsorte... ;o)
SletDu milde med problemer man kan rende ind i. Det med småkageklikkeriet er ganske rigtigt møgirriterende. Det med dine surbær problemer måtte jeg sørme Google, for min uvidenhed er stor, når det gælder den danske fauna. Skulle du have lavet saft af de sure bær? Ja, hvad ved en køwenhauner om sådan noget? Ikke meget. Og det kan jo også være et problem.
SvarSletJeg gnækker også :-) Jeg har for mange år siden konstateret, at hvis man kan grine af sig selv, har man altid noget underholdende i nærheden :-)
SvarSletSå jeg trykker ok, det er forstået... har aldrig prøvet surbær, måske der skal en lille busk eller to ned i min frugthave.
Hej. Fint skrevet. Surbær er så sunde og virker mod stort set al dårligdom.
SvarSletgodt gået "brokhoved" lol.... (VENLIGT MENT) !!!!! skulle da nødig starte et eller andet nyt grusomt bloglavine :) :)
SvarSletDet glæder mig at læse at du også høster surbærerne :) :), held og lykke med dem, og endnu engang tak for tippet på min blog ang. surbærerne :)
Godt skrevet!
SvarSletHøj som lav gælder det stadig at man kan tale/skrive pænt til hinanden. Selvironien er der mange der kunne lære noget af.
Derfor holder jeg også så meget af, st læse dine skriv Jette! For de er altid fyldt med sjov, (selv)ironi og stor kærlighed til haven
Tak for endnu et rigtig godt indlæg
Kh Vibeke
Hej Fru Friis og I andre
SvarSlet... Nu skriver flere herinde at det er vigtigt med god tone OG selvironi. De to ting kan bare godt blive en skidt cocktail. Der er det problem ved ironi på skrift, at det meget nemt lader sig misforstå - især fordi vores humor er personlig. Derfor kan noget der er ironisk ment, nemt blive til at spørgsmål om god eller skidt tone. I min verden hører selvironi kun til i de sammenhænge hvor man ved man bliver forstået.
Så hvis vi alle er enige om at ingen skal bandlyses eller fordømmes på nettet, så pas lige på med den der ironi, det kan meget nemt blive misforstået.
I øvrigt synes jeg det er dejligt at se dig nuancere lidt over din kommentar på Karstens blog, og problemet med den tone der er foregået der, er lige præcis at noget er ironisk og resten er kategorisk og distancerende formuleret. Det skaber hverken dialog eller reflektion, det bliver bare til en slags losseplads hvor alle giver lods og hvor mange også har været medløbere. Det har været meget sørgeligt at se og jeg kan ikke understrege nok, at jeg tager dybt afstand fra det.
Med venlig hilsen
Lisbeth K
mojn Lisbeth
SletJeg vil lige meddele at Friis og lille mig - kender hinanden personligt, så min kommentar var venligt ment og skal opfattes som en griner til hendes gode indlæg omkring SURbær...
Og jeg har IKKE blandet mig i den OMTALTE debat om Dalby, og ønsker det heller ikke ;(
Kære Lisbeth, dette er IKKE noget surt opstød eller lign. jeg var bange for at du evt. har misforstået min kommentar til til kæreste Fru Friis......
Kære Tim
SvarSletDet var ikke ment på den måde at jeg er imod enhver form for sjov på en blog. Men der er bare en hårfin grænse mellem at være alvorlig og spøgefuld, og hvis man tror at alt er i orden fordi det var ironisk, så kommer man nemt til at såre nogen på et tidspunkt.
Jeg siger dette fordi jeg som barn mange gange har hørt "at det var jo bare for sjov" og rigtig mange voksne undviger på nettet, når de bliver konfronteret med deres holdning med et "sådan var det heller ikke ment" eller "hav dog lidt humor".
Min kommentar var mere generel og ikke mere eller mindre sur end hverken din eller fru Friis'. Jeg forstod godt at hun lagde lidt sjov i det med surbærerne og synes også for så vidt det var en fin måde at komme omkring det på, men humor kan nemt blive en afvigende manøvre og det sårer altså lige så meget dem det rammer, som hvis man sagde det direkte til dem.
Jeg har tidligere prøvet at vende denne problematik med folk og det er tit at dem der føler sig ramt svarer igen med et "lad være med at være nærtagende". Men tingene er helt enkle: hvis vi vil undgå at såre folk, så har vi selv et ansvar for at udtrykke os på en måde der ikke kan blive misforstået. I den sammenhæng er humor et tveægget sværd der kan give bagslag.
Når det er sagt så ved jeg også godt at alle kan fejle og det skal der være plads til. Man skal bare ikke gøre grin med det man har gjort der har såret en anden, for det er som at gnide salt i et sår.
Sagt i al venlighed og med den bedste intention.
Med venlig hilsen, Lisbeth K
mojn Lisbeth
Slethelt ok..... så ingen problemer herfra...
Kære Lisbeth. Velkommen til min blog, mener ikke at have set dig herinde før. Jeg beklager det har taget nogle dage at svare, men jeg har været hjemmefra, hvor jeg kunne læse kommentarerne, men ikke svare. Min ipad og Blogger er åbenbart ikke venner! Men nu er jeg her igen...
SletMåske vi mener nogenlunde det samme. Da jeg skrev det her indlæg, var det fordi det vitterlig var de tre ting, der irriterede mig lige nu og her. Derfor skrev indlægget nærmest sig selv. Når jeg skriver herinde, kan jeg godt lide der er en slags "historie" og leg med ord elsker jeg. Om det så er det, du opfatter som ironi ved jeg ikke helt. Der er faktisk ikke noget i det skrevne jeg har ment ironisk. Selvironi mener jeg stadig er en udmærket egenskab, så bliver jeg nemlig på egen banehalvdel. Nå, jeg kunne godt skrive en helt masse mere om emnet, men tror jeg holder her. Øver mig i at sidde på mine hænder og ikke kaste mig ud i uheldige skriv.
Havehilsner fra fru Friis
Godt skrevet Friis... Og dermed er "CD-historien" forhåbentlig død og begravet... Og nu kan vi fokusere på det gode haveliv igen...
Sletgo' weekend
Jeg håber det samme Tim, men indrømmer også blankt at min begejstring for Blogland og dets folk har lidt et alvorligt knæk. Om den kan rettes ud igen med tiden, er jeg slet ikke sikker på.
SletKære Fru Friis.
SvarSletJeg har ikke været her før nu. Den heftige debat der har præget blogverdenen har gjort mig lidt nysgerrig på hvem folk egentlig er, og dem jeg har bemærket dels hos CD og dels på de to blogs der har været primus motor i debatten, har jeg "snuset lidt til" i den forbindelse.
Jeg ved godt at folk offentliggør tingene for at dele, men jeg føler tit at jeg kommer ind i en intimsfære jeg ikke skal ind i, når jeg ikke kender folk personligt. Derfor er det meget begrænset hvad jeg har læst i blogverdenen, og jeg holder mig på CDs blog fordi den ikke er så personlig.
Min kommentar til dit indlæg var ikke ment som en anklage, men en formaning generelt. Jeg oplever, ikke bare i blogsammenhænge, men generelt at ironi kan føre til ufred. I henhold til det der stod på Karstens blog tror jeg faktisk at mange af dem der reagerede med noget a la "frisk kommentar" eller "sjovt indlæg" netop gjorde det fordi de tog det ironisk. Men derfor kan det jo godt såre alligevel.
Det viste sig også i løbet af kommentarerne på indlægget at det ikke var så ironisk alligevel. Der var faktisk mange der tog det bogstaveligt, og Karsten selv kom da også med nogle fordømmende bemærkninger om CD i sine egne kommentarer til folk. Hen ad vejen kom han også med stødende bemærkninger til de der kommenterede på hans indlæg og som var uenige med ham.
Så for mig var det lidt en torn i øjet at se en kobling mellem den nys overstående diskussion og så netop ironi. Som jeg sagde, så er det en cocktail der kan være farlig. Ironi er heller ikke medvirkende i sig selv til en sober tone. Men selvfølgelig kan ironi også bruges til noget godt og det kan redde en situation, når det bliver brugt rigtigt.
Tak for dit indlæg - jeg synes det er rart at der på forskellige blogs er plads til at vi i fællesskab kan "fordøje" oplevelsen, som vitterligt har rystet os alle. Alt andet lige, så tror jeg der er sat et skel mellem før og efter Karstens indlæg, og det vil få betydning for hvor meget, hvordan og hvor folk vil ytre sig fremover. Jeg tror ikke jeg kan komme på flere indvendinger i denne anledning, så tak for pladsen.
Jeg vil gøre dig følgeskab i at øve mig i at sidde på mine hænder! Jeg har vist sagt rigeligt :-)
Mange venlige hilsner, Lisbeth K