søndag den 12. marts 2017

Sofadyr og tulipaner...

Det har været den dejligste forårs weekend her midt i marts. Endelig, endelig, endelig er jeg ved at få rystet sofadyret ud af kroppen og er kommet godt igang med det grove forårsarbejde. Og der er så rigeligt at gå i gang med og jeg kan igen mærke at jeg har en krop!

MEN... I må lige vente et par dage, med at se hvad der sker på matriklen, for jeg blev jo slet ikke færdig med de lovede tulipaner. Efter endnu et gennemkik i mit fotoarkiv, er jeg ikke længere i tvivl om at Gavnø skal besøges midt i maj. Og tak for jeres kommentarer om besøgstidspunkt, i sidste indlæg.

Egentlig utroligt at jeg var i tvivl, men når jeg står og kigger på den næsten bare jord i haven, er det slet ikke til at forstå at en farveeksplosion snart sætter ind. Ligesom jeg heller ikke kan huske hvad jeg lagde af tulipanløg i efteråret.... lagde jeg overhovedet nogen, eller var det kun narcisser!!? Kommer der mon tulipaner i min have i år? Det gør der nu nok, og det er rart at mærke forventningens glæde.

Vi snupper lige et tilbageblik på Frøboets lille tulipanfest anno 2016.



















Nu må I endelig ikke spørge om navne. Nej, jeg kan ikke huske dem, -udover et par få stykker måske. Og jeg har forlængst opgivet at føre et slags arkiv. Så nu gør jeg kort proces. Køber - lægger i jorden - og smider skiltet ud. Så lader jeg mig bare overraske og nyder resultatet, når den tid kommer. 


Haveknus fra det genopståede sofadyr... ;o)







11 kommentarer:

  1. Sikke smukke tulipaner der er i vente! Jeg er også i tvivl om, hvad jeg egentlig fik sat og hvor. Men det blev vist ikke til mange nye tulipaner men en del pinseliljer - tror jeg nok! Men jeg kan da se derude at noget er på vej!

    SvarSlet
  2. Hej Sofadyr
    Dejligt med tulipanbilleder og endnu et indlæg fra din hånd. Jeg vil da tro, du kan se, at de titter op nu, uanset om det er nye eller gamle. Med den weekend I har haft må de bestemt være på vej.
    Knus

    SvarSlet
  3. Godmorgen FRu Friis

    Ja, nu varer det ikke mange uger før vi har de første tulipaner i blomst . du viser nogen spændende typer!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
  4. Tulipannavne har jeg det også ret svært med, men ved dog, at jeg i år er gået efter nogle, der er blevet anbefalet, fordi de skulle holde i flere år.

    SvarSlet
  5. Nej, det der med plantenavne er lige til at få ondt i hovedet af. Dit tulipanhav er jo vildt overdådigt smukt lige meget, hvad de hedder. Tror jeg går over til din metode. Måske bliver de endda kønnere af det:-)

    SvarSlet
  6. God beslutning. Med mindre man gerne vil anskaffe flere af samme slags er navnet uden betydning - smukke billeder

    SvarSlet
  7. Det var da godt nok en dejlig lille frøtulipanpark du der kan fremvise.
    De er lækre, tror også jeg skal bruge din metode med plant og smid væk.
    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
  8. Er sikker på at tulipanfesten nok skal blive en succes igen i år i frøboet :)

    SvarSlet
  9. Sikke en masse smukke tulipaner, du har i vente:)

    SvarSlet
  10. Skønne billeder. Jeg glæder mig også til at se alle mine nye løg i fuldt flor....+ naturligvis også de gamle løg :)

    SvarSlet
  11. Nå ja det med at smide skiltet væk er også en mulighed :-) Tulipanfesten fra 2016 er bestemt værd at gentage i år - og det varer nok ikke så længe mere.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...