Efter mit sidste indlæg omkring Nina Ewalds bog "Design din have" slentrede jeg rundt i haven og tænkte over havens vægge. Men en væg skal vel også have et maleri... og så gik turen direkte til manden. "Jeg har en idé", ytrede jeg glædesstrålende, mens jeg iagttog hans stille suk. Heldigvis blev idéen solgt på rette vis, for snart var han i værkstedet. Og nu er vi i stand til at udleje rigtig mange værelser til havens mindste venner, i vores nybyggede insekthotel.
Vi starter tæt på. Der er brugt tykt bark, optændingspinde, potteskår, kogler, visne bregner, troldhassel, bambus, træuld, lav mm. |
Og her kommer hotellet i sin helhed. |
Her kigger vi skråt ind fra haven, mod plæneklippergaragen. (Nej, de to grå sække er ikke haveaffald....) |
Og så tager vi den lige nede fra havestien langs hækken. Lige nøjagtig dette maleri, forestillede jeg mig skulle hænge på væggen. |
Og det blev aften og skyggerne blev lange... Ser hoteldirektøren en smule træt ud!? |
Og når jeg vendte mig om og så ud over haven, var det hele nu ikk' så ring' endda! |
Tak fordi du læste med... ;o)
Hej Fru Friis, det var da et super fint hotel i der har fået banket sammen med direktør og hele pivtøjet.
SvarSletDet minder mig om at jeg sidste år lovede dig at minde dig om at jeg gerne vil bestille insekthoteller hos (var det din bror) der solgte dem i Kolding ? I hvertfald så vil jeg meget gerne bestille 3 hvis det lader sig gøre.
Mange Hilsner fra Linda
Du kan tro jeg har husket det. Jeg retter ordren til 3 stk. ;o)
SletTak, dem glæder jeg mig til :o)
SletHvor er det et flot insekthotel - fine farver og proportioner! Det hænger vel nok smukt der på væggen!
SvarSletSå er der nye pladser til endnu flere beboere - herligt. Det ser flot ud. I har en meget gæstfri have.
SvarSletWow ... sikke et fint og brugbart maleri.
SvarSletVh Nina
Hvor ser jeres have hyggelig ud, og det nye hotel klæder væggen og haven perfekt. Meget inspirerende:)
SvarSletdet er ren luksus for insekterne i din dejlige have :), flot arbejde Friis ;)
SvarSletJeg er af den overbevisning at der altid kan pressen endnu en fuglebolig ind i haven :-) Godt du fik plantet den sommerfuglebusk, så der kom lidt skygge på væggen.
SvarSletSmukt insekthotel i har får lavet til havens mindste venner.
Rigtig god dag.
Kærlig hilsen Anette
Hvor blev det bare flot :)
SvarSletOg Fru Friis saa alt, hvad hun havde gjort, og se, det var saare godt - uden blasfemisk sammenligning iøvrigt
SvarSletHej Fru Friis. Nej hvor er det flot:) Du er jo fuld af gode idéer og placeringen er helt perfekt. Der bliver nok masser af liv i jeres have i år!
SvarSletAlle de ideer, der kan dukke op på sådan en havetur ;-) Men du/I har da virkelig formået at forene funktionalitet og skønhed - så flot :-)
SvarSletSlet ikke ringe! Og så glæder jeg mig over de funktionelle boliger også er dekorative, for slet ikke at nævne humoristiske. Hvad mere kan man forlange som hjemløs?
SvarSletHilsner fra Ulla
Hahaha.....det lyder bekendt det der...."Jeg har en ide"....
SvarSletHer er formuleringen: "Jeg kunne rigtig godt tænke mig ****** Det kan du da sagtens finde ud af at lave, skat" sagt med et smil.
Minder mig om at han idag sagde: "Esther, du bliver da aldrig færdig med haven.... (Det er jo heller ikke meningen...!) ...du får ALTID endnu en ide... :)
Det er et meget fint insekthotel I har fået lavet...hm...måske jeg skulle vise Carsten det...*fnis* Først skal jeg have fundet en plads til et sådant...men nøj, det er smukt.
Jeg nyder altid at læse med på din blog, men jeg er desværre ikke særlig god til at lægge kommentarer....
SvarSletMen hvor er dit hotel blevet godt! Lige sådan et som jeg selv kunne ha lyst til "at få lavet" - Hahaha - min mand ser også tit meget træt ud :D
Lidt ligesom din hoteldirektør - fnis ;)
Tusind tak for en rigtig god idé og for dine skønne skriverier som altid giver et godt smil med på vejen!
Kh Vibek
Flot insekthotel. Tak for en fin idé, som jeg gerne vil have i min egen have, engang når manden får tid - fnis:)
SvarSletKh. Ingeborg