tirsdag den 5. juni 2018

Og så blev det juni...

Mit sidste indlæg er helt fra 5. februar! Du milde himmel.... det er præcis 4 måneder siden, tiden går svimlende hurtigt. Men jeg er her endnu og alt er vel og idag har der været det årlige blogtræf i Geografisk Have. 7. år i træk, - det er da helt utroligt. Begynder så småt at tro på det med, at jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden.

Og dagen idag fløj også afsted. Stå i kø med hyggesnak. Op med blog pavillionen, alt imens en lystig vind var ved at få os til at ligne Mary Poppins. Ud og se på boderne, hvor et par planter hoppede uforvarende op i kurven. Tilbage til blogtræfteltet, hvor snakken gik lystigt. Dejligt at vi endnu engang kunne glæde os over skønt besøg af kendte blogansigter. Tak for en rigtig hyggelig dag til jer allesammen.






Det har været et travlt og besynderligt forår. Af en eller anden grund har jeg følt mig bagud med alting i år. Måske det bare er fordi sommeren kom væltende, som den gjorde. Nu må vi se, hvor længe der går inden vi får hjælp til vandingen, fra oven. Det er i hvert tilfælde tiltrængt. 




Som jeg nævnte i februar, er jeg tilmeldt Havefestivalen. Og nu er det altså NU. Lørdag-søndag slår rigtig mange glade haveejere, havelågen op for besøgende. Jeg er spændt og forventningsfuld, - og nej! Jeg er ikke klar, men der er et par dage endnu, hvor jeg kan nusse rundt og ordne. Kig endelig forbi, hvis du har lyst og mulighed. Der er åbent fra 10 - 17 begge dage. 








Tak fordi du kiggede med i min juni have. 

25 kommentarer:

  1. Kære fru Friis.
    Hvor var det skønt at se dig i går. Blogtræf i Kolding er en nødvendighed og det må der aldrig laves om på.
    Jeg ønsker dig den bedste weekend med åbne have. Er sikker på at det bliver bliver helt fantastisk og fyldt med liv.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig hyggeligt. Håber ikke du fik vrøvl med din arbejdsgiver, fordi du rendte fra pladsen!! ;o)

      Slet
  2. Åh hvor dejligt at I havde en skøn dag ❤️
    Det er dejligt at I holder ved traditionen �� husker de første år. Fordi jeg selv havde stand den dag.

    Glæd dig til åben have det er helt fantastisk alle de skønne mennesker du møder og alt det snak du får... Du bliver overvældet, glædelig overrasket og helt ør i hovedet... Der er så mange der ønsker at se din smukke have ������
    Haveknus fra
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, Annette. :o)

      Slet
  3. Tak for sidst, det var en skøn dag og alt gik vist op i en højere enhed. Det var pudsigt at næsten alle sagde det samme, nemlig at tiden styrter afsted og man havde ikke været så aktiv på bloggen 😁 Håber du får tilpas med besøg i din Åben Have.
    Haveknus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bestemt en skøn dag... og lige nu er jeg ved at forsøge mig blogsmåkagerne. Ellers ikke en spidskompetence jeg besidder, så nu må vi se!! ;o)

      Slet
    2. Det kan simpelthen ikke gå galt :)

      Slet
  4. Selv tak for sidst, hyggeligt at se alle bloggerne igen. Som sædvanlig skiller jeg mig ud for flokken, for jeg har jo været aktiv på bloggen, men jeg håber, I tilgiver mig :)
    Rigtig god fornøjelse med din åbne have, det bliver et hit, selvom vi trænger voldsomt til vand fra oven.
    Ja tiden flyver af sted, og som jeg nævnte i går har jeg ikke blogtræf i år, men skulle du få tid, er du velkommen, det ved du.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ret pudsigt hvor mange der startede med at sige, at vi ikke er så aktive. Men dejligt at vi stadig kan ses.

      Slet
  5. tak for sidst - hyggeligt som altid :)

    SvarSlet
  6. Det ser hyggeligt ud fra blogtræffet. Man kan ikke være flittig allevegne, men der ser forrygende hyggeligt ud i din have og du kan godt glæde dig, det er en oplevelse at få alle de glade havefolk inden for lågerne.
    God

    SvarSlet
    Svar
    1. fornøjelse, ville jeg have skrevet :-)

      Slet
    2. Jeg glæder mig også... og er lidt spændt!! ;o)

      Slet
  7. Tak for nogle altid så hyggelige timer og din dejlige frøkage. 🐸 jeg håbet du får en helt fantastisk dag med åben have. Desværre så kan jeg ikke deltage da jeg om du ved har Blogtræf. Her har tiden også suset af sted.
    Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Linda. Du suser bare videre, så du kan blive klar til blogtræf. :o)

      Slet
  8. Det ser ud til, at I , som sædvanligt, havde et hyggelig blogtræf, jeg regner med at deltage næste år.
    Ja tiden flyver afsted og jeg tror du har ret i, at det har noget med alderen at gøre 😀
    Jeg kan desværre ikke komme ud og se haver i festivalen i år, men håber på at få mulighed for at se din have en anden gang, den ser så hyggelig ud.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen, du siger bare til. :o)

      Slet
  9. Tak for i går - og tak fordi I gider skabe rammerne for blogtræffet! Det er altid hyggeligt. Hvor ser din have skøn ud - rigtig god fornøjelse med Havefestivalen, det bliver helt sikkert en god oplevelse!

    SvarSlet
  10. Nøj hvor har du altså en flot have. Så skarpt og sirligt det hele står. Er sikker på du nok skal blive klar til på lørdag. Jeg gad godt komme forbi....... men der er lidt langt.

    God dag
    Charlotte

    SvarSlet
  11. Tak for sidst! Det var hyggeligt at mødes igen. Hvor ser der dog hyggeligt ud i jeres have, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme i weekenden, men ved ikke, om jeg får tid. Skal også lige have tjekket, hvor I bor:)

    SvarSlet
  12. Tak for sidst, det var som altid hyggeligt at hilse på jer alle 😃

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...