tirsdag den 12. april 2011

2 poser kartofler, tak!

Ja, så gerne! Vi kan levere i juni måned...

I søndags fik jeg lagt kartofler i 6 murerspande og sat dem i drivhuset. Dette prøvede jeg også sidste år, med et lidt blandet resultat. Én sommer gør jo ingen erfaring, så derfor prøver jeg igen i år, - bare sådan lidt for sjov, lige til en kartoffelmad med purløg eller nykogte kartofler med smørklat... uhmmmm.....


Der kommer forhåbentlig lidt mere at kigge på...

Da jeg kom til dagens havebloglæsning faldt jeg over et indlæg fra Pia, (Find Inspiration), hvor hun lægger kartofler i blomsterjordsposer! Ganske vist har jeg set at man kan købe sådan nogle kartoffel-sætnings-poser, men det her var da meget sjovere. På Pia's blog er der også et link til en englænder der viser fremgangsmåden. (Bemærk iøvrigt hvordan han står med ryggen til kameraet...  ;o).

Nu står der så to kartoffelposer i mit drivhus, lidt under ½ fyldt med jord og 4-5 sættekartofler i hver, og efterhånden som spirerne vokser, hælder man lidt mere jord derned.

Egentligt burde Bauhaus betale lidt reklamekroner... :o)
Jeg kunne selvfølgelig komme lidt sækkelærred omkring poserne, for at højne skønhedsindtrykket, meeennn... er det nu ikke også at gøre så meget ud af det!?

Det spændende bliver nu, hvor mange kartoffelmadder der kommer ud af 2 blomsterjordsposer og 6 murerspande? :o)

12 kommentarer:

  1. Hej Fru Friis

    Det var da en fantastisk idé med at kunne genbruge poserne i stedet for bare at skulle smide poserne ud. Jeg mener at jeg har en pose eller 2 liggende, som jeg nok snart skal forsøge mig med efter at have læst din blog.

    SvarSlet
  2. hi hi, man skal godt nok være glad for tidlige kartoffelmadder for at praktisere murespands- og pose- kartoffeldyrkning.... selvom jeg også er glad for nye kartofler (særdeles glad) så tror jeg nu nok at jeg venter til de kommer frem i haven..... lyder jeg lidt doven.....jaee - eller bare ikke nysgerrig nok måske. Men held og lykke, jeg håber at de gi'r i spandevis :)

    SvarSlet
  3. ... kom lige i tanke om, at det er en fantastisk ide hvis man ikke har have, men har en altan.

    SvarSlet
  4. God ide! Jeg er jo super- nybegynder ud i grønsager så jeg er hoppet på den der med de små poser fra BILKA... inden de ryger i krukkerne. Spændende at følge med i hvornår kartoflerne kommer på brødet hos dig...
    Forårshilsner Fru Krull

    SvarSlet
  5. Interessant projekt. Hvorfor er det de ikke skal i jorden? eller har du ikke køkkenhave, eller er jeg bare for konservativ(altså hvad angår kartoffeldyrkning)?

    SvarSlet
  6. uhmmm kartoffelmadder af nye kartofler er en delikatesse - det er mange år siden jeg stoppede med kartoffeldyrkning, min have var ikke stor nok til sædskifte og da jeg havde lært alt om hvor frygteligt det var hvis man først fik kartoffelnematoder stoppede jeg inden de kom her i haven:o) Det behøver man ikke frygte med dyrkning i sække eller spande så det er da en smart nok. Pøj, pøj jeg håber at du får til mange madder;))

    SvarSlet
  7. Kære Ina. Nej, der er ingen køkkenhave her, vil hellere ha' blomster. For maaaaange år siden startede jeg entusiastisk med køkkenhave og fik porrer så store som viking blyanter.... nu står drivhuset der hvor køkkenhaven naturligt kunne være. ;o)

    SvarSlet
  8. Det lyder spændende med kartoffel projektet - det lyder til at der er mange måder at dyrke kartofler på :)

    SvarSlet
  9. Ja, den med murerspandende hopper jeg også på i weekenden. Bare for at prøve for sjov. Til gengæld havde jeg ikke set den med posen, men nok tænkt, at man burde kunne gøre de producerede kartoffelposer efter. Så simpelt er det. Tak for at give tippet videre.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  10. Kære fru. Friis

    Jeg har også dyrket kartofler i spande. Dog har jeg sat dem i mælkekartoner d. 1. marts i et koldt værelse, og sat i spande d. 1 april i drivhuset. - Kun èn kartoffel/spand. Det gav nye fine kartofler først i maj.
    Jeg har lavet et indlæg: http://haveplanter.blogspot.com/2011/02/kartofler-i-drivhus.html

    Og se også dette: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/kartofler/770.html

    Mere end èn kartoffel, skal du ikke have i en spand. Det giver rigeligt!

    SvarSlet
  11. Rigtig god ide... min mor har held af det hvert år så jeg er sikker på det lykkes søde fru Friis

    ........eller lækker kartoffelsalat til grill-koteletten ;0)

    God påske Dorthe

    SvarSlet
  12. Jeg bliver altså helt lækkersulten af din blog Jette ;)

    Nye kartofler med purløg... mums... jeg må hellere få lavet nogle spande med kartofler i som du har gjort. Det lyder bare rigtig smart

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...