mandag den 4. juli 2011

Hemli' Nemli'...

Jeg var en af to heldige jyder, der havde fået lov til at koble sig på sjællændernes Tour-de-Blog om søndagen. Og sikken en heldig lille friis jeg var, det blev en helt forrygende dag med uendelig mange indtryk, gode grin og rigtig megen havesnak.

Kun når Quinderne slog om sig med plantenavne på dansk, tysk, engelsk og latin slog jeg mit Friis-filter til og forsøgte blot at smile og nikke med høflig kendermine.... jow-jow... (- hvåd'den ka' de husk' det....c".)

Tante Tulle - som jeg kun har hilst kort på tidligere - var min partner i bilen og vi drog afsted udover prærien i den tidlige morgenstund, hvor snakken gik så lystigt at vi snart landene udenfor Tante Grøns havelåge.

Nu er det så - kære læser - at du vil føle dig en smule snydt! Men fortvivl ikke, alt skal nok blive godt, det skal bare have sin tid!! Det vi venter "tålmodigt" på, er Claus Dalbys udgivelse af Hemmelige Haver og indtil det sker er Tante Grøns have altså stadig hemli' nemli'.... men i samme sekund bogen ligger på boghandlerens disk, skal I nok få billeder - masser af billeder!!!

Jeg vil dog løfte sløret en smule med et par fotos og disse stikord:

Frodighed - Blomstervælde - Smukke detaljer 
Skønhed & endnu flere blomster...


Selv Tantens gummistøvler har blomster på...







- og også sneglene indgår som dekorative elementer i haven!!
I kan godt glæde jer, - og så snakker vi ikke mere om det...!  c",)

Turen fortsatte med pitstop og frokost på Lundhede Planteskole. Her sneg sig en enkelt clematis til skaldede 30,- kr. sig ind i min bil.... Ups... jeg fik vist ikke navneskiltet med, byd bare frisk ind med forslag: Gruppe 1 - hvid med gult øje, starter med H...???

Afsted det gik, næste stop Middelfart hos Frk. Iberis! En skøn butik og ikke mindst have,  som jeg ikke har besøgt før til trods for den ligger lige om hjørnet, - men den fejl kan vist hurtigt genoprettes.




Jeg fik slet ikke taget billeder inde i butikken,
blev så optaget af alle detaljerne udenfor...

Men noget fik jeg da set indenfor,
 for på besynderlig vis sneg sig også her et par planter
 ind i bilen samt et FANTASTISK lille frø-fuglebad...


Sidste stop på turen var hos Staudefeen. Også her blev vi taget gæstfrit imod og der gik ikke mange splitsekunder før Quinderne igen gik med næsen nede i planter...




Masser af plantebørn...


Mon ikke det bliver en drøm, når slyngplanterne rigtig får fat...?


Og der blev handlet - og snakket - og spist lækre sandwich,
alt imens Bente udviste stor interesse for Lisbeths planter!


Hils lige på Bente...!


Bliver lige nødt til at indrømme at da jeg kom hjem fra arbejde idag mandag, måtte mine tomatplanter i drivhuset lægge øre til en del "torsk-heven-i-land" henne fra drivebænken...


Tak for en helt forrygende tur 
til alle Blog Quinderne 
Lone, Lene, Lisbeth, Gro, Nette og Anette. 



18 kommentarer:

  1. Ihh hvor ser det ud til at have været en dejlig tur og hvor er det en god ide med sådan en blog-tour.
    Jeg har desværre ikke noget bud på din nyindkøbte clematis :-)
    Ha en forsat god aften.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  2. Det lyder som en rigtig dejlig tur og sikke sjovt det må have været at lære nogle af de andre blog-kvinder bedre at kende.

    Helt sikkert også et højdepunkt med besøget hos Tante Grøn - sig mig, hvilken spændende have skal du egentlig besøge næste søndag... ? Vi glæder os vist alle til at se nærmere i Claus' "Hemmelige Haver".

    Tak for "turen".

    Ulla

    SvarSlet
  3. Det var en skøn idé med sådan en tour... Når nu du ikke kan huske alle de farligt fine navne, så tænk blot på, at planterne alligevel ikke kommer, når du kalder! Hvad skal de så med de fine navne ;)

    SvarSlet
  4. Det ser både godt og hyggeligt ud:) Anne Gine.

    SvarSlet
  5. TAK Marie-Louise, du har nemlig den helt rette indstilling!

    (Fik du den, Nette...!!??)

    SvarSlet
  6. Sidder jo og bliver helt misundelig på jer der deltog i touren ;-) Det kunne være meget sjovt at hilse på jer alle sammen :-)

    SvarSlet
  7. Ja, hvorfor var det lige, at man ikke havde/tog sig tid til sådan en tour. Det må have været skønt :-)

    SvarSlet
  8. Haha fru Fniis. Må indrømme at mine ømme kæber gjorde ondt af grin, da jeg læste, at du IGEN ikke anede, hvilken plante du var kommet hjem med.

    Du skal forresten have tusind tak for din gæstfrihed og plante-gaver til os!

    Nu må jeg ind på puden, for al det blomsterkiggeri har gjort mig træt.

    SvarSlet
  9. Endnu engang tak for besøget, Fru Friis :-)

    He, he, min skønne Bente tigger mad - planterne er hun ligeglad med ;-))

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  10. Fantastisk idé med sådan en tour de blog! Det lyder til, at I har haft en fantastisk weekend og har svælget i plantesnak og gode oplevelser :)

    SvarSlet
  11. Selv tak for dejligt selskab, og nøj, hvor var jeg træt igår, men kan læse mig frem til, at det var vi vist alle. Det var bare en skøn tur. Og ideerne vælter rundt inde i mit hovede.
    Det med navnene, nogle har navne-klæbe-hjerne, det er så mig, sådan da, for jeg har da ikke styr på hvad der er i min egen have!! Men min mor, hun kan nummerplader... hvor praktisk er det lige?!? Så hellere delvist latin. Lyder kønnere med " endnu en corylus avellana contorta" end "se der kommer XV 65 798 igen" ... eller...

    SvarSlet
  12. Jamen Fru Fniis, vi blev da nødt til at opleve FRØ-GIRAFFEN ved selvsyn og du skuffede ikke trods dit jyske gen :-) og hvor var det skønt at blive hygget om i din fine have.

    Ja var det ikke bare nogen omvandrende blomster-leksikon-Kjøwenhavnere jeg havde inviteret med ?
    - Nå men den der rose er en blablabla - nej det må være en blablabla - tror du ? - Lad mig lige snuse til den - Næhhh det er en blablabla - Lad osse lige mig dufte, ja du har ret det er en blablabla.... WHAT siger jeg bare ! (Men de var altså søde nok og opførte sig forholdsvis ordentlige i sommerhuset...Fik jeg nogensinde fortalt dig at begge mine forældre er fra Jylland ?) :-)
    Knus Lone

    SvarSlet
  13. ...mmmmmm, det lyder som om der må endnu en Claus Dalby bog i reolen.....

    SvarSlet
  14. Det lyder sørme hyggeligt med sådan en tur ;) Det er ikke værst når man kan dele sine haveglæder med andre.

    SvarSlet
  15. Kære Fru Fniis
    Sikke en tour det var - Det var bare skønt at møde dig og din have, ja og alle dine frøer. Du er i godt selskab derude i haven :-D.!
    Knus Gro

    SvarSlet
  16. Søde Fru Friis,

    jamen.... hvad er det dog for en rodet blomstersammensætning hende den tossede tante har på sine havestøvler:O)!?!?!?!?!?! Sort, hvidt og hidsigt shocking pink!?!?!? Det går da bare slet ikke:o) Og ingen spir, ingen skærme, ingen bladplanter.... kun lutter ensformede og ensformige blomsterhoveder! Fy ha da! Og så kan jeg se, at en hvid nabo-sko er ved at sniiiiige sig ind i det håbløse støvlebed:o) Men de blå denimfarver er et perfekt farvematch i haven, synes du ikke Fru Friis??:o)

    Et skønt indlæg fra jeres Tour, du har begået kære Fru Friis. Og TILLYKKE med dit nye frø-kup hos den legéndariske Frk. Iberis. Ja, du ER en heldig lille Fis.......upz Friis, at bo så tæt på Kolding:o)

    Det var virkelig skønt at møde dig in real life, Fru Friis. Jeg har altid elsket din form for humor og din måde at skrive på. Nu kan jeg så konstatere, at humoren og de dejlige sproglige blomster, er nøjagtig ligeså sprudlende udenfor Blogsbjerg.

    Det var godt at dig og Tulle kom og hjalp mig med at styre alle de wilde kjøwenhavnere. Og Nette hørte, hvordan en ko lyder, når den øffer:o)Jow, de var rigtig kommet til Jylland de gæve tøser:o)

    Du skal jo alligevel ikke tale med dine planter, så fortvivl ikke over al det latinhalløj. Kunne din clematis måske være en "Huldine"? Nej, den har vist ikke et gult øje, ved nærmere eftertanke.

    Hende Bente er da for skøn. Jeg vil også ha` en Bente:o) Tænk, at være høne hos Staudefeen...uha uha:o) Sikke nogle dejlige og sjældne blomster man kunne støvbade i....suuuk:o)

    Tusind trillioner tak for alle dine smukke haveord og det var som sagt en fornøjelse og et privlegie at møde dig.

    De kærligste hilsner og tanker fra konen med støvlerne

    SvarSlet
  17. UPZ...ja, du bor jo tæt på Kolding:o) Middelfart, skulle der have stået. Sorry.

    Hav en superskøn og blomsterrig weekend med alt hvad dertil hører.

    SvarSlet
  18. HULDINE!!!! Jo da! Selvfølgelig... jeg vidste jo at en eller anden klog havekone havde svaret! Tak til tanten :o)

    Kære Lone, syntes nok jeg kunne spore lidt jyde-med-begge-ben-i-mulden hos dig...

    Kære Anette, du har ret! Det lyder ikke specielt eksotisk med nummerpladerne...

    Kære Marlene, så kender du ikke Bente som vi kender hende!! Hun spiste både kage OG Lisbeths planter, - og det er ganske vist...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...