lørdag den 5. november 2011

Vandtæt trylleri...

Hokus...


Pokus...


Fili-Vinterklar!







Nu er der ihvertfald vasket og sjasket så der er vinterklar i drivhuset, og et lille hjørne står klar til en kop et-eller-andet hvis en solstråle skulle titte frem. Havemøbler, krukkeplanter og alle mine frøfætre er flyttet indenfor i vinterhi, så kan jeg vel også godt sætte mig ind i sofaen og vente på at foråret melder sin ankomst!?

Eller...????

Suuuk... ufatteligt så meget der kan være i et drivhus og på terrassen,
så der er stadig lidt der skal organiseres...

Og de sidste stauder skal flyttes, - så de sidste blomsterløg kan lægges.
Nogle roser skal omorganiseres og et æbletræ skal holde flyttedag!

Er det vinter lige om et øjeblik??
Visse-vasse - det kan umuligt passe!!

Hvor langt er du med vinterklargøringen?




22 kommentarer:

  1. Hvilken vinterklargøring? :)))

    SvarSlet
  2. Såååå flink du er:))
    Det er mye jobb før vinteren kommer...du er da godt igang:)

    Fru Friis...du er da det skjønneste menneske...dine gode ord gjør meg såååå glad og mitt hjerte varmes av dine lovord....TAKK:)))
    God helg...så må du slappe av etter all jobben:))

    SvarSlet
  3. Dejligt at du nu kan læne dig tilbage med god samvittighed :-)Den sidste smule udenfor får du vel også klaret i et ruf.

    Vi går i gang med at tømme haven for møbler, krukker m.m. (pyha! der er meget) om 1½ uge, når vi får nøglerne til vores nye bolig, så kan det komme derud og overvintre :-)

    SvarSlet
  4. Øøh.... når så kom du med på drivhus vaske vognen. Jeg tror altid man synes, at man er bagud.... jeg ved at jeg er :-)

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  5. Vorherre har bestemt, at vi ikke skal have vinter i år :-) så der er masser af tid til at nå det hele.
    Jeg har stadig georginer og chokoladeblomsten derude, æblerne hænger på træet endnu, og fruen går og retter kanter af, når det er lyst, det skal nok gå det hele, men jeg er glad for at høre, at du har fået vasket dit drivhus ;o)

    SvarSlet
  6. Bare jeg også kunne få sådan lidt hokus-pokus i mit drivhus - der er jeg bagud i programmet - tomatplanter hænger visne og grimme.
    Jeg mangler også liiiige at få flyttet endnu et par stauder, et par frugtbuske og et pæretræ.
    Når jeg det, så er det godt - og ellers løber de jo ingen steder :o)

    SvarSlet
  7. Godt man ikke har drivhus... "slet skjult misundelig" hilsen fra
    Eva

    som heller ikke er færdig. Har lige lagt endnu 150 tulipanløg i dag og luget i sønnens have. Nu nærmer vi os noget vinterklarhed. Men nej. Manden sagde nemlig i eftermiddag at han synes vi skal have flere løg. Så jeg skal vist i Bilka igen imorgen. ;)

    SvarSlet
  8. Skønt med et vinterklar drivhus - resten skal du nok også nå at få svinget tryllestaven over.
    Håber vinteren lader vente bare lidt på sig - for jeg er hverken klar i haven eller sindet til den endnu ;o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  9. Jeg er overhovedet ikke vinterklar, har netop købt en masse tulipanløg der skal lægges og krukkerne skal indendørs og græsplænen skal slås - drivhuset er tømt for længe siden og bliver først vasket til foråret.
    Hvor er det dejligt for dig og frøbasserne at I nu kan sidde der med god samvittighed og nyde solen når den kommer forbi, så nyd søndagen det fortjener du:)

    SvarSlet
  10. Nøj hvor har du været aktiv!!! En rigtig flittig-Friis ;-) Jeg læste lige dit indlæg om det nye bed - det er bare SÅ fedt med det stablede brænde bag rionettet! Super fed ide´.
    Mon det ikke snart er tid til den kop et-eller-andet i en hyggekrog, for du har da krudt i rumpetten :-)
    Knus

    SvarSlet
  11. Hvor har du bare været flittig :-)
    Der mangeler også en hel del trylleri hos mig - jeg tvivler på jeg nogensinde når det punkt, hvor jeg kan kalde mig klar. Men der er vinteren nok ligeglad med.
    Ha' en dejlig dag!

    SvarSlet
  12. Øh vinterklar...Skal pakke drivhuset ind idag så det kan holdes frostfrit, men jeg havde håbet til det sidste at økonomien ville tillade et nyt, men sådan skulle det ikke gå. Så nu vil jeg pakke mit skæve og halvtbrækkede drivhus ind i bobleplast og håbe på en vinter med færre storme end sidste år. Siddepladsen til solstrålen er et musthave.
    Henrik

    SvarSlet
  13. Er nogenlunde vinterklar i år. Drivhuset er vasket og pekket sammen, de fleste krukker er tømt og mangler bare at finde en plads tl dem, græsset er klippet for sidstegang. I går var min kære mand ude og rive blade sammen til kompostbunken :-)
    Ha' en go' søndag i haven!

    SvarSlet
  14. Altså den tryllestav må gerne komme forbi her........;0)

    Vinterklar har jeg vist aldrig formået at blive sådan helt....men jeg vil sige det hjælper. Drivhuset får dog lov at vente til foråret med den store rengøringsrunde......lige nu er den så nogen lunde opryddelig - så man kan bevæge sig derinde ;0)

    Nu vil jeg ud at vinterklargøre et bed.....

    Fortsat god arbejdslyst
    Knus Dorthe

    SvarSlet
  15. Det bliver så godt, når du er færdig! Her hos mig, er jeg ikke helt vinterklar endnu, jeg tror heller ikke, at der bliver vinter i år. Vorherre har afskaffet den!

    SvarSlet
  16. Gode billeder.
    Det ser godt ud. Heldig at du er nået SÅ lANGT inden vinteren sætter ind. Jeg håber på, at der endnu går et rum tid før vi får frost og sne. Jeg vil gerne nå at få flere stauder klippet ned og avet inden vinteren kommer.

    SvarSlet
  17. hi hi - lad du bare skramlet være - om en 14 dages tid så ligger der 10 cm sne og det bliver liggende indtil marts.....not!

    SvarSlet
  18. Det ser dejligt effektivt ud!

    Bliver man nogensinde sådan rigtigt vinterklar (i haven såvel som mentalt)? Der er jo forårsløg på bud alle steder lige nu....suk...

    SvarSlet
  19. Pyyyhh hvor er du organiseret. Jeg fik snuset til roserne i dag og ryddet op i skuret, så jeg i det mindste nu kan komme ind :-) Jeg mangler stadigt mangt og meget, så frosten må gerne vente en måneds tid eller mere. Og så ønsker jeg mig regnfri weekender. For det er bælgmørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde disse dage.

    SvarSlet
  20. Jeg går også og satser på en grøn og mild vinter i år. Men jeg er nu alligevel igang med klargøringen derude.
    Klar tror jeg aldrig jeg har opnået at blive, men så længe man når så langt, at man ikke mister planter eller andet om vinteren, så er det fint for mig. Ukrudtet vokser bare frem igen alligevel :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...