fredag den 26. oktober 2012

Lys eller mørke...

Forår eller efterår... de to årstider som fortæller os at noget nyt er på vej. Også de to årstider som vi alle har en stærk mening om og måske ligefrem et had- eller kærlighedsforhold til.



For mit vedkommende bliver jeg altid lidt trist og vemodig når vi når til efterår. Jeg bryder mig ikke specielt meget om mørke, regn og rusk. Efter jeg har fået job med skiftende arbejdstider er det dog blevet betydeligt bedre, nu kan flere af de lyse timer tilbringes udenfor og det hjælper gevaldigt på humøret.




Og jeg syntes bestemt også at det er hyggeligt med stearinlys og indendørs hygge eller en solskins travetur i den smukke efterårsskov, men.... stod det til mig så slettede vi december, januar og februar af kalenderen!

Men hov! Den går jo heller ikke, for i december har jeg blogfødselsdag, - nå ja, og det bliver juleaften... og i januar så jeg dagens lys (!!!) for første gang. Er det mon fordi jeg er født i en af årets mørkeste måneder at jeg holder så meget af lyset?

Heldigvis vender billedet allerede den 21. december, dagene bliver længere og selv om det ikke viser sig så tydeligt, så giver det opmuntring til min hjerne og sjæl.




Nu skal det jo ikke gå hen og blive til ren jammerdal i dette blogindlæg, så derfor slutter jeg med en collage af min absolutte yndlingsårstid... foråret! Foråret som varsler masser af lys og hvor alting grønnes og spirer.... Jo, jeg er bestemt en forårs"pige"!! 




Hvad holder du mest af, 
forår eller efterår?



19 kommentarer:

  1. FORÅRRRRRRRRRR - Jette. Det er bare det bedste!

    SvarSlet
  2. Jeg synes nu godt nok, det er nogle smukke elementer fra haven, du har fanget. Nærmest sådan meget opmuntrende og livlige. Så det tungsind er da i den lettere genre i mine øjne! Men når så det er sagt, kender jeg det så udmærket det med det tunge i den mørke periode, og det er der mine pelargonier kommer ind i billedet. Så går jeg ude i min (ganske vist) kolde udestue og kniber og hygger om dem og leger begyndende forår.

    SvarSlet
  3. Så du er også et vinterbarn. Ditto her.
    Men jeg holder mere og mere af efteråret som tiden går og jeg med. For år tilbage kunne jeg næsten blive ramt af totalt nedbrud når vi nærmede os november. Sådan er det heldigvis ikke mere.
    Og allerede i januar kan jeg fornemme lysets komme, i februar leder jeg efter de første forårstegn i form af vintergækker og erantis og vupti, så er det pludseligt for alvor forår.

    God weekend til dig.

    SvarSlet
  4. Elsker de forskellige årstider for hver deres ting: Foråret for altings spirren og træers og buskes udspring, Lærkens og Vibens komme og sidst på foråret kommer Svalen og varsler sommernes kommme. Sommer er ferie, have og hygge tid med dem man holder af og sensommerne er høst tid, en ting der betyder uendeligt meget, når man er opvokset på et landbrug. Det slipper man aldrig held. Efteråret er smuke med alle farverne, men varsler også vinterens komme.Kunne godt tilslutte mig ideen om at aflyse et par vinter måneder, men de år hvor vi har haft sneen til at ligge smukt (og besværligt)Ja så lyser sneen op, og alt ser så rent og pænt ud! Det giver også et ving om foråres kommme... Så jeg elsker årets gang og må hvert år undres og glædes over naturens gang.

    SvarSlet
  5. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så elsker jeg at bo i et land med 4 årstider. Men som jeg bliver ældre bliver jeg mere og mere trist om vinteren. Så jeg holder helt sikkert mest af foråret, hvor man kan se noget nyt stikke snuden over jorden hver dag :-)Jeg tænker også som dig, at allerede d. 21. december går vi igen mod lysere tider.

    SvarSlet
  6. Jeg holder faktisk næsten lige meget af forår og efterår og synes at det er dejligt med 4 årstider, selvom vintermørket i december og januar kan være lidt svært at håndtere hvis vi ingen sne har til at lyse op. Men foråret fra april og frem er dog årets højdepunkt også for mig når anemonerne og tulipanerne dukker op :)

    Når vi har så svært ved vinter og kulde, så hjælper det faktisk at komme UD i det og være aktiv, også selvom det er mens det ikke er lyst.

    Flotte collager - de pifter i hvert fald humøret op, Jette :)

    SvarSlet
  7. Hej Fru Friis!Dine synspunkter med hensyn til årstiderne,er som talt ud af munden på min mand.Jeg kan god lide vores fire årstider,men holder dog mest af foråret hvor det hele starter forfra og pibler op af jorden.Men alle årstider har sine fordele.Og nu trækker vi inden døre og hygger med gode bøger og ild i brændeovnen.Rigtig god weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
  8. Hej Jette
    jeg var da kommet hulens langt bagefter ved dig, så har lige været tilbage i tiden. Tillykke med din flotte gevinst det må have været en hel vild føelse og kunne handle for 500 kr sådan bare..:O)
    Og ja blogtræf er jeg også klar til.:O)
    tænker du har fået råd nok til dit søjle bed, så ingen ideer fra mig venter spændt på og se hvad du vælger.:O)
    Dejligt når ens nye bede bare hurtig ikke ser nye ud mere, så kan man jo nemmere tillader sig og finde på mere :O)
    Og Ja jeg nyder vist også alle årstider, syntes dog at når jeg når til december så trænger jeg faktisk til at holde havefri, men er klar igen til januar så skal der såes og bestilles frø og andet dejligt. Har da også en del havebøger som kalder på mig.:O)
    Og så håber jeg da vi mødes før 5 Juni..:O)
    Mange hilsner fra Helle

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu ikke dit indlæg er en ren jammerdal for du argumenterer samtidig mod dine argumenter;)) Og du supplerer jo med dejlige billeder. Men jeg forstår hvad du mener.
    Jeg holder af alle årstider, hvis de vel og mærke viser deres forskel - altså der skal være sne om vinteren. November måned kunne jeg sagtens undvære og en vinter hvor det bare er gråt og tåget i 4 måneder hader jeg. Jeg synes at det er en fordel at vejret skifter og finder noget at glæde mig over i landskaberne når jeg er udendørs. Jeg har brug for en pause i havearbejdet når september rinder ud, så 4 måneder hvor jeg samler inspiration til næste års haveglæder passer mig fint.
    Rigtig god weekend:-)
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  10. Ja det er nok ikke alle årstider vi er glade i...
    Jeg er selv en sommer og høst-menneske..var det opp til meg
    (som du)..så hadde jeg slette de tre første mnd.iåret..når april kommer er det straks bedre ja:)
    Ønsker deg en fin helg:)
    Flotte bilder fra din hage:))

    SvarSlet
  11. For mig er den 21 dec. en større festdag en d. 24, bare tanken om at det vender er skøn. Kan nu godt bruge en lille pause fra haven nu, skal bare lige nå at.........

    God weekend.

    SvarSlet
  12. Ja Jette jeg holder faktisk lige meget af begge årstider... og det er af de samme grunde som du nævner, nemlig hygge, stearinlys og lange aftner i selskab med en god bog eller noget sytøj. Men forår og sprudlende energi, nye spirer, lyset der kommer igen og alt det skønne grønne nye der lover livet kommer tilbage... med de spæde grønne farver, ja det er lige mig, så jeg kan ikke vælge den ene frem for den anden, for farverne i efterårets gløder elsker jeg også vildt... så det bliver en 50/50 og ren win win til mig :D

    SvarSlet
  13. Jeg holder meget af begge årstider, efteråret på grund af de skønne efterårsfarver. Vinteren kan man godt blive lidt træt af, men altid dejligt, når man når 21. december, og det igen går den rigtige vej omend lidt langsomt.
    Men hellere vælger jeg mig maj, for så kan man bedst forelske sig :) nå det er jeg nok blevet for gammel til, men jeg kan da forelske mig i min have.
    Skøn collage du har lavet, og så fik du os alle til at tænke lidt over årstiderne og melde vores mening ud, det er slet ikke så tosset.
    Efterårshaveknus fra fru Høneballe :)

    SvarSlet
  14. Der var engang en der sagde : man kan ikke længes hjem hvis man ikke er ude.
    Det er nok lidt det samme med at længes efter forår.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  15. Kære Fru Fniis
    Jeg er da helt klart også mest til foråret!!! MEN efter foråret kommer sommeren og så er det at mine roser springer ud :-D - Det er min favorit tid!!
    Mange knus Gro

    SvarSlet
  16. åh må jeg be om maj og juni - og gerne med lidt godt vejr - jeg er IKKE til mørke, rusk og regn (eller sne efter 14 dage) og det er ikke fordi jeg er født om vinteren. Et dagligt tilskud af D vitamin bringer mig lettere igennem januar og februar... det bilder jeg mig ihvertfald ind :)

    SvarSlet
  17. Forår helt klart. Det er der alting vågner op igen. Der findes ikke noget bedre, end når alle de små spirer vælter op ad jorden. Det er bare en glad årstid :o)
    Meeen efteråret er nu også smuk med alle de glødende farver. Og heldigt for det, for ellers ku det godt være den værste årstid :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Og ps.... hvor elsker jeg bare din buddhafrø som han sidder der og byder velkommen :o)

      Slet
  18. Kære fru Friis
    Forår helt klart - tristhed indfinder sig altid som dagene bliver kortere, og jeg savner lyset, når jeg efter lange arbejdsdage mandag - fredag, først får lyset at se om lørdagen. Derfor er det så vigtigt at forberede foråret og planlægge næste år. Jeg tæller også ned til 21. december, og også frem i tiden, så jeg ved hvor vi er lysmængdemæssigt i 2013. I går var vi nået til den 14. februar, og det plejer at passe med den første kaffe i havestuen i middagssolskin. Mange hilsener din blogfan.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...