lørdag den 8. december 2012

Kalendergave...

I kender helt sikkert de der små irriterende reklamer der popper op alle vegne på nettet og rigtig meget på facebook. Nogle gange klikker jeg dem væk og ellers undlader jeg at klikke på dem overhovedet...

I sidste uge var min klikfinger dog en smule utilregnelig og inden jeg havde nået at tænke "fingrene væk", havde den klikket sig ind på "Gratis fotokalender"! Nu ved ethvert barn jo, at når der står gratis, så koster det helt sikkert noget! Komplet tåbeligt at lade sig lokke af den slags "lir"....

Men klikfingeren fortsatte ufortrødent og inden længe havde den bygget sin egen havekalender. Vi arbejdede os langsomt henimod betalingsknappen (der stod jo det var GRATIS...) og ganske som forventet var portoen og et par andre småting skyld i at dankortet skulle luftes.

Faktisk krævede det en kæmpe viljestyrke af min klikfinger at få lov til at betale, for hele tiden blev den tilbudt nye ting som jeg åbenbart ikke kunne leve uden. Sådan noget som krus, tandstikkere og fodindlæg med eget foto på!

Endelig lykkedes det at klikke igennem og for den nette sum af 82 kr. alt incl. ville jeg indenfor 21 dage modtage en fotokalender af egen avl.

4 dage senere kom posten cyklende helt fra Holland med den her og ved I hvad???

Jeg er faktisk ret glad for den!!












































Ja, sådan kan det gå 
med en uregerlig klikfinger i december... ;o)

26 kommentarer:

  1. Friiiiiiiiis, for filan. Anede heller ikke hvad min finger skulle foretage sig i dag, her efter HAVEFOLKETS julefrokost.

    Af hjertet tak fordi du deler ideen med os!

    Hvor ser den vellykket ud, din frøbokalender. Må straks i gang med klikkeriet.

    SvarSlet
  2. Super flot kalender.
    Jeg er lidt paranoid hvad angår gratis kalender, visitkort m.m. Jeg fik for et års tid siden lavet visitkort via vistaprint. Hvad jeg ikke var OB's på, det var at på en side, et eller andet sted på hjemmesiden, skulle jeg fjerne et kryds. Dette så jeg ikke og vupti havde jeg tegnet mig for en hjemmeside. Det var i julemanden, hvor vi ikke tjekker hinandens bonner, så begge troede vi, at den anden havde købt noget. Vi nåede at betale flere måneder før vi fik det stoppet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej Ulla, jeg kan sagtens følge din skepsis og det er lige netop derfor jeg normalt ikke går ind i disse reklamer. Måske jeg har købt katten i sækken!!! Må hellere tjekke mit kontoudtog grundigt til januar... Men tak for advarslen så andre kan kigge grundigt efter :o/

      Slet
  3. Kære Jette,
    Ja, sådan kan det gå, men kalenderen er da faktisk ret flot, så det må du bare glæde dig over. En gang imellem er det da sjovt at lade sig lokke i "fordærv" :)

    SvarSlet
  4. Den ser superfin ud, så en god ide´ at være lidt impulsiv.

    Jeg har i et par år lavet mig en have-fotobog, dem er jeg også superglade for. Det plejer at være mit jule-ferie-hygge projekt.

    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne. Ja, dem vil jeg også igang med, en superfin måde at vise året der gik på... :o)

      Slet
  5. Det var nu trods alt ikke et dårligt klik. Den er super flot, den kalender, og det kunne jeg da godt føle mig fristet af til også at klikke på ;-)

    SvarSlet
  6. Sikke en fin kalender din klikfinger fik fremstillet der Fru Friis. Den skal du da være glad for! Og selv om den ikke var gratis, er det da ret billigt.

    SvarSlet
  7. Rigtig flot kalender, men nu er du jo også selv ret god til det med iøjefaldende havefotos.

    Havehilsen
    ole

    SvarSlet
  8. Det er da en fantastisk kalender! Jeg har lige fundet din blog. Jeg er selv ret ny blogger og kender ikke så mange blogs endnu. Men nu har jeg meldt mig som læser hos dig og sætter dig selvfølgelig også på min blogliste. Og så glæder jeg mig til at følge med hos dig :-)

    SvarSlet
  9. Ja, jeg skulle nok have ladet mig lokke med "Kalender nr. 2 til spotpris" tilbudet, da jeg lavede den årlige kalender til min mor, for det er da dejligt at have en havekalender fra egen have. Nogen gange skal man bare slå til!

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
  10. Det kan jeg godt forstå, den er da også fin.
    Jeg får nyt kalenderblad hver måned helt gratis fra Bent, det er nu også meget godt. Han skriver dem selv ud på fint glat papir.

    SvarSlet
  11. Det var da egentlig heller ikke så dyrt for sådan en flot kalender..... tænk at han siklede hele vejen fra Holland :)

    SvarSlet
  12. Dejligt med sådan en fin og personlig kalender - billigt bestemt også, hvis du ellers klarer frisag uden træk på kontoen de kommende måneder. Men mon ikke... jeg er i hvert fald fristet til at prøve samme trick.

    Ulla

    SvarSlet
  13. Det er da en skøn kalender, du der har fået dig klikket til. Og det lokker gevaldigt. Men jeg tror jeg holder mig i skindet eller ....

    SvarSlet
  14. Godaften Fru Friis.Kan da godt forstå at du lod dig logge.
    Og den ser da både flot ud,og prisen er også rimelig.
    Nu må jeg se om jeg selv tør at "klikke".
    Rigtig god weekend Jette

    SvarSlet
  15. Det var sørme da godt du ikke kunne styre fingeren søde Jette - det er en helt fantastisk smuk kalender du har fået kreeret der ;0) Vi har også før lavet dem til vores bedste forældre.....dog med børnebørnene som omdrejningspunkt - men en have kalender tror jeg også godt kunne friste mig ;0)

    Knus og dejlig snestorm i Kolding og omegn ;0)
    Dorthe

    SvarSlet
  16. Ja jeg må sige, at det også er en vellykket kalender, du har begået. Men jeg er også skrækslagen for, at man pludselig har købt en masse andet gejl, som man ikke har brug for!
    Så jeg er meget passiv, når jeg får der der underlige tilbud.

    SvarSlet
  17. Dette var en kjempeflott kalender!..og det må da være mange som ville bli glade for en slik til jul:)
    Flott ide:))

    SvarSlet
  18. Smuk er kalenderen.
    Det er hvis godt, at jeg ikke KAN købe noget på nettet, også selv om det er træls, at jeg ikke kan indsætte billeder på min blog fordi jeg ikke kan betale over nettet.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  19. Rigtig fin kalender du der har fået banket sammen :) Den kan fint indgå i kategorien "julegaver til mig selv" (hvis man må få mere, når man allerede har givet sig selv en haverejse til England i 2013 ;-))

    SvarSlet
  20. Jeg har tit tænkt på det samme, men kan vist efter hvad jeg har forstået selv lave dem på mac'en.

    Men engang imellem er det da sjovt og shoppe amok ikke Fris??

    SvarSlet
  21. Hvor er den flot, den bliver du da rigtig glad for at bruge næste år. K.H. Fru Pedersen :-)

    SvarSlet
  22. Jamen altså hvor er den flot, jeg forstår godt at du er glad for den og det var ikke så dyrt i indkøbspris, den skulle trods alt fra Holland til Kolding;))
    Hvilket motiv fik du på fodindlæggene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fandt et foto af en svamp....!!!! :D

      Slet
  23. Wow Jette den er flot. Må da straks ind på omtalte side og "kigge" lidt nærmere på den. ;))

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...