tirsdag den 30. april 2013

Kom maj du søde milde...

Jeg har lige kigget mit billedarkiv fra april 2012 igennem. 
Nu hvor de sidste timer af april snart runder af, 
er det tydeligt at vi er nogle uger bagefter sidste års blomstring.





Ved denne tid sidste år, var der fuld gang i tulipaner og pinseliljer. Den japanske kirsebær var sprunget ud og  miniblodblommen stod med bristeklare knopper. For-glem-mig-ej lyste blåt og flot overalt, stenbræk og vibeæg blomstrede og græsplænen var frodig af mælkebøtter og bellis.





Sådan skal det altså ikke være i år. I stedet er min have 
forårs-glad-og-kåd-gul
Diverse narcisser står derude og trutter maj velkommen. 
Forsythiaen lyser op sammen med dem, og det er nu heller ikke værst. 
Øjet drages naturligt mod alt det gule derude,
 men går man lidt tættere på er der selvfølgelig også meget andet på vej.



















Lad os sige "Tak for denne gang" til april
og trutte maj hjertelig velkommen!



Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.


Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!

21 kommentarer:

  1. Godaften Fru Friis.Elsker den sang.Har også lige lavet et indlæg med lidt af
    det der lige nu kommer op i haven.
    Skønne narcisser du viser......de lyser så dejligt op derude.Lad os håbe at maj bliver en rigigt dejlig og lun måned......jeg synes vi fortjener det.
    God 1.maj knus Jette

    SvarSlet
  2. Jamen jeg vil da med glæde sige et farvel til April og goddag til Maj du søde milde, og håbe på at varmen nu for alvor er på vej og at der snart sker en hel hel masse i haven.

    Dejlige og skønne billeder som altid Jette.

    Haveknus Annette

    SvarSlet
  3. Jeg håber sandelig også at maj bliver varmere og mere solrig. I dag har jeg været i haven, men det var noget køligt og blæste godt. Dejlige narcisser, og om lidt er det tulipanernes tur.

    SvarSlet
  4. Maj kan kun blive bedre og lunere ellers er det da helt galt. Mine rhodoer er 14 dage senere i udspring end tidligere år, jeg venter stadig på, at de skal begynde at vise farve.

    SvarSlet
  5. Dejligt opmuntrende billeder, du viser. Her er forsythiaen nu stadigvæk helt grøn.

    SvarSlet
  6. Min forsythia er slet slet ikke sprunget ud......og det er når den springer ud, at man skal klippe sine roser. Så det lader vente på sig i år.
    Vi skal tilbage til mine 38 somre, da april var lige så kold som nu. Hmmm det har jeg da lykkeligt glemt!

    SvarSlet
  7. Hej fru Friis
    Jeg trutter med - hvor bliver det dejligt at få lidt mere grønt omkring os, og selvfølgelig også det blomstrende !
    God aften.
    Mange hilsner
    anita

    SvarSlet
  8. Vi krydser fingre for at maj bliver både sød og mild............og MEGET varm. med stille regn om natten og bragende sol om dagen. Og det skal det bare fortsætte med ind til omkring den 1. oktober. Noget kompensation må vi vel have for den lange kolde vinter og det korte kolde forår. :o)
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
  9. Jeg trutter også med. Nu er vi i maj, og det kan kun blive bedre :-)

    SvarSlet
  10. Ha fru Fniis. Du må jo være kistelykkelig med alt det gule, du omgiver dig med. Det er ganske vidunderligt med alt det, som vælter frem af jorden for tiden. Både det man har gået og ventet på ....... og alt det man havde glemt, at man havde puttet i jorden :-)

    SvarSlet
  11. Hej Fru Friis. Ja, det pibler op af jorden og man kan se lidt fremgang dag for dag. Her hos os er det stadig meget småt, men jeg håber på, at det hele tager revanche og bliver smukt her i maj, så jeg trutter med det bedste jeg har lært i håb om at planterne strækker sig mod solen.

    SvarSlet
  12. Så herlig å høre Mai du skjønne milde igjen. Ble helt nostalgisk her jeg:) Jammen har mai kommet til deg, med de vakreste blomster. Et herlig syn for øyet.

    SvarSlet
  13. Mon ikke vi har sparet lidt op til en dejlig, lun maj med mange dejlige havedage... Jeg nynner med og nyder dine dejlige billeder af narcisserne.

    SvarSlet
  14. Dejlige billeder. Man bliver i godt humør af at kigge på de smukke blomster og så den skønne sang, som vi nok alle synger, når maj begynder.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  15. Ja lad os skråle med på sangen og være glade for at hver en busk virker mindst lige så sommer-utålmodige som os;0)

    Dejlig maj og en masse lysegrønne hilsner herfra
    Katinka

    SvarSlet
  16. hum hum hum jeg brummer også med på den skønne forårssang - uh hvor er det bare super duper skønt med sol og en have der bliver grønnere og grønnere for hvert minut.

    SvarSlet
  17. Stor forskjell fra ifjor til dette året...det tror jeg vi alle er enig i.
    Herlig din løkblomstring...og snart er vi der..iår også:))

    SvarSlet
  18. Jeg trutter med.....for maj er skøn og ih hvor jeg glæder mig til lysegrønt og blomsterflor :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  19. Og hvor har vi længtes.... vinteren har varet en evighed, og har næsten opslugt foråret. Lige om lidt er det sommer!

    SvarSlet
  20. Hejsa - jeg har tilladt mig at bringe en stafet videre til dig, men du er selvfølgelig ikke forpligtet :)

    Knus Ulla

    http://frkanemone.blogspot.dk/2013/05/humlebien-elsker-din-
    have.html

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...