onsdag den 19. juni 2013

Bag Havelågen hos Lene

Den Grønne Tante fra Mors rundede i det forgangne år et skarpt hjørne. I den anledning besluttede de kække sjællandske Tourtøzer (Lone, Lisbeth, Nette og Lene) at give den skønne havequinde, en Tante-Tour til deres egne haver. Der er langt fra Mors til hovedstadens forstæder, så undertegnede blev hyret som chauffør, - og udover prærien det gik i højt humør.

Første stop på Tante-Touren var hos Lene som stod klar Bag Havelågen!




Lene og hendes mand har den hyggeligste have, fyldt med detaljer og opstillinger. Hos Lene ser selv arbejdshjørner idylliske ud... det er virkelig en evne!




Hvad der dog betog mig mest, er det fuldstændig fantastiske væksthus, orangeri, driveri... ja, kald det lige hvad du vil, for her er plads til det hele. Højt til loftet og himmelen, med det skønneste udkig til haven. Her kan nemt tilbringes en time eller to, enten i sit eget selskab eller sammen med skønne mennesker.










Væksthuset er bygget op til huset og ligger i perfekt harmoni med terrasse og udekøkken og med nem adgang fra huset. Der er absolut ingen tvivl om at her kan hele sommeren tilbringes uanset hvordan vejret arter sig. 




Udekøkkenet er stort og praktisk og samtidig superhyggeligt indrettet. Når man kigger udefra haven vokser det hele sammen til en helhed. Så vidt jeg husker fra Lenes blog, blev udekøkkenet færdigt sidste år, men det ser ud som om det har ligget der altid. 





Når man "kender" en have fra bloggen, er det en meget besynderlig oplevelse, pludselig at lande i den virkelige have. Noget virker som om man har kendt det altid, mens andet virker større, mindre eller blot anderledes end det synede på bloggen, men en dejlig og positiv oplevelse var det.




Tak fordi vi måtte 
kigge ind bag din havelåge, Lene, 
det var virkelig en fornøjelse.

15 kommentarer:

  1. Hold op det har da været ren nydelse…Skønt ser ser ud både ude og i drivhus/orangeri, der kunne man godt flytte ind og bo i et par dage ;0))

    SvarSlet
  2. Nu vi ikke selv var med, så var det sjovt, at se haven gennem linsen :)

    SvarSlet
  3. Hyggeligt at komme en tur i Lenes have, så har vi også været der, næsten :)

    SvarSlet
  4. Tak for deling af oplevelse :-) Hvor har hun dog en skøn have, med dejlige opholdspladser. Udekøkkenet er da helt fantastik lækkert.

    SvarSlet
  5. Kære Lene.

    Ja, endnu engang tusind tak fordi vi måtte komme i visitas hos fruen og herren bag havelågen. Det var en stor oplevelse og en fryd for hjernens æstetikcenter, at få lov at opholde sig i jeres pragtfulde livsnyderhave og himmelske orangeri. Det orangeri kunne jeg sagtens bo i hele sommerhalvåret. Det har virkelig givet næring til drivhusdrømmene. Din udprægede og meget veludviklede æstetiske sans var fremherskende overalt. Det var skønt at skue.

    Mange tak for lækker mad, stor gæstfrihed og havefremvisning. Også en stor tak til din søde mand for hans tålmodighed og overbærenhed med os halvvilde havetosser. Og tusind tak til din venlige nabo, fordi vi også måtte kigge indenfor i hendes fantastiske have.

    Tusind tak for til hele Tourholder fordi I gav os denne enestående oplevelse. Man føler sig jo helt kongelig med sådan en fødselsdagsgave.

    Knus til jer alle

    SvarSlet
  6. Hej Fru Frii.Det var da noget af en tjans du der havde fået.
    Skønt sådan at besøge så mange dejlige haver.Og Lenes have og orangeri/udekøkken ser bare så smukt ud.Kan godt forstå at i alle var helt høje over besøgene.
    Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
  7. Det var en kæmpe udsøgt fornøjelse at have besøg af hele "tourbanden" samt de skønne havetosser fra Mors og søde Emma. Jeg rødmer jo helt over de dejlige ord om min have, men Jette, jeg undret mig over den tykhovede med åben mund på det øverste billede - hvem er hun? :).

    SvarSlet
  8. Åhh ja hvem har ikke lyst til et driverliv i Lenes Drivhus og have ;-)
    Skønt at jeg lige nåede at hilse på dig. hH en dejlig sommer med manden din :-)
    Knus Gro

    SvarSlet
  9. Åh, hvor ser der dejligt ud! Det er altid sjovt at se en bloghave fotograferet af en anden end ejeren. Og Lenes have ER meget smuk!

    SvarSlet
  10. Sikke en god ide, godt tænkt af Tourtøserne og godt kørt af Dem, Fru Friis. Skønne billeder fra der, bag havelågen, hvor man også som bloggæst føler sig hjertelig velkommen med det smil. Du har fanget mere og andet balsam for æstetik-sjælen hos mig I Lenes have, jeg bliver altid inspireret og får en ide til min egen have, ikke til at direkte at kopiere, men måske løse et problem eller bare gøre en noget lidt smukkere end før.
    Kh Anne Mette

    SvarSlet
  11. Dejligt indlæg. Smuk have. Næsten som at være der selv. Hvor er det både flot og hyggeligt.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
  12. Kære fru J. F. Niis

    Ja, det er i sandhed sjovt at se haverne gennem en anden linse end ejerens eller ens egen. Lene (og hendes mand) har forstået at gøre haven til noget særligt qva "installationer" i form af et fantastisk drivhus, udekøkken og skønne rekvisitter alle vegne. Haven får på denne måde et hammerhyggeligt præg af cottagehave. De er nu også nogle gode værter, som forstår at få en til at føle sig godt tilpas :-)

    SvarSlet
  13. Det er et dejligt indlæg kære Fniis:o) Jeg er også meget betaget af haven, drivhuset, udekøkkenet og alle de andre stemningsgiver i Lenes verden Bag havelågen. Det er nydelse for øjet hvor man end kikker hen og som Nette skriver føler man sig rigtig godt tilpas hos dem:-)

    SvarSlet
  14. Uhhhh, du er en heldig rad. Og, det er vi også. At vi får set Lenes have med dine øjne.

    /Birgitte

    SvarSlet
  15. Hvor ser det godt ud :-)
    For ja, Lene har en skøøøn have.

    Tror I har haft en super hyggelig tur ;-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...