lørdag den 13. september 2014

Fra vand til sand...

Tænk, jeg troede bestemt at jeg før har fortalt jer historien om den "flyvende" kuffert. Lige nu er det dog komplet umuligt at finde det indlæg, så I får historien - enten igen eller for første gang!

Min gamle far, rejste først i 60'erne til Indien i et år, som ingeniør. På det tidspunkt fløj man ikke bare hjem i tide og utide, for at besøge kone og børn. Efter et års ophold i et spændende land, havde han samlet dette og hint og for at få genstandene bragt hjem, blev det pakket i en metalkiste og sejlet til Danmark. Kisten endte efterfølgende på mine forældres loft, fyldt med minder fra en svunden tid.

Mange år senere skulle huset sælges, dets beboere var ikke længere. Kisten fortsatte sin rejse til Kolding og stod nu på mit loft et par år. Lige indtil maj måned 2013 hvor jeg besluttede mig for at den måtte frem i lyset og bruges til noget fornuftigt.

Den blev kigget efter i krogene, malet indvendig og tætnet med silicone. Nu skulle den nemlig springe ud som vandbassin.


Maj 2013


Og sådan blev det. Kisten blev fyldt med sten, vand og planter... og en lille frø! Planen var også at der skulle bo et par guldfisk, men så langt nåede jeg aldrig. Det viste sig nemlig at vandet i den grad blev inficeret med grønne trådalger! Uf da, hvor er det noget djævelskab!



Sommer 2013


Man har næsten en fornemmelse af at det hele bobler og syder. Jeg fjernede alger i et væk men fandt aldrig en metode, hvor jeg kunne holde vandet bare nogenlunde rent.

Altså måtte der sættes en ny strategi igang, og det kan være sin sag! Især når man har fået manden til at tætne og male, så kræver det en ret god forklaring på, hvorfor der nu skal bores huller i bunden.

Forklaringen blev dog godtaget, så nu blev der hentet grus hjem, blandet med jord og derefter fyldt i kisten lige til randen. En ny placering blev det også til og nu så kisten sådan ud:



Juni 2014











September 2014







Og så er den historie ikke meget længere. Kufferten har haft et indholdsrigt (!!) liv, først som rejsekuffert fra det spændende Indien. Siden en hengemt tilværelse med minder som indhold. Derefter atter ud i lyset forklædt som vandbassin og sidst men bestemt ikke mindst, et kuffertliv som stenbed. Det sidste er jeg ret godt tilfreds med.

Og her skal den have lov til at stå, til den falder fra hinanden og går over til de evige kuffertmarker.


Snip snap snude, 
så er den historie ude... ;o)




12 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig historie og tænk sig at ende sine gamle dage som et smukt "bed" og i den grad blive puslet om :-)

    SvarSlet
  2. Den historie om kisten har vi vist ikke hørt før, men sød er den. Trådalger er ikke nemme at blive fri for, jeg har dem også i mit bassin i rigelige mængder. Til sidst blev det til en stenkiste, og det var måske meget godt, det ser i hvert fald godt ud :)

    SvarSlet
  3. Hej Fru Friis. Jeg har heller ikke læst denne historie før. Den var rigtig god og det lille stenbed er helt vildt flot!

    SvarSlet
  4. Det var da en skøn ide du fik. Det ser så godt ud! Og på den måde får din kiste sandelig et fint liv :)
    Tak for historien :)
    Kh Vibeke

    SvarSlet
  5. Trådalger er træls, for at sige det ligeud. Vi har det også i havedammen indimellem.
    Spændende historie om den flyvende kuffert. Jeg kan måske godt huske at du har fortalt om kisten som vandbassing, men ikke at den havde en spændende fortid som rejsekuffert fra Indien.
    Den sidste løsning her er bare så fin, og jeg er vild med din sorte slangeskæg, som jeg synes det ligner?
    OG så blev der jo også plads til et lille vandhul. Så dekorativt :)

    SvarSlet
  6. Hej Fru Friis,Dejlig historie om den gamle kuffert...............som endte som et flot "ørkenbed".
    Det er bare blevet rigtig flot med sten og husløg.
    Rigtig god havens dag knus Jette















    SvarSlet
  7. Skøøøøn historie - og flot resultat, perfekt med vandsten og det hele.
    Jeg har set at nogen planter blomster mm. i almindelige kufferter.... og har overvejet tanken.... men foreløbig er det blevet ved det... altså tanken.

    SvarSlet
  8. Oj den måtte gerne flyve hjem til mig!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  9. Det ser da bare super godt ud. Ja, det var en hel H.C.Andersen hstorie :-)

    SvarSlet
  10. Virkelig flott gjenbruk..og med en fin histore til:)
    Det ble da sååå flott med alle sukkulentene og plantene i kofferten:)
    Nyt dagene:)

    SvarSlet
  11. Se, det var en god historie, og de groede lykkeligt til deres dages ende!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...