lørdag den 4. oktober 2014

Insekthotel.com...

Dagen er gået med at redde seng... til insekterne altså!

Selvfølgelig skal de også have et sted at putte sig og kunne trække dynen langt op over følehornene, inden vinteren sætter ind.






Faktisk har jeg allerede et par værelser med udsigt...


Der er "brændekurven"...

Der er brændestablen under terrassen...


Der er brændestablen i højbedet...


Og der er det færdigindkøbte bambusbo...

Så egentlig har mine små havevenner allerede mulighed for overnatning, men derfor kan man godt bygge ud med et par værelser og til det formål blev det gamle fodrebræt brugt.






Til hotellet er brugt: 
  • Tykke paprør hentet i en affaldscontainer på et byggemarked
  • Sten med hul
  • Bark og kogler
  • Bambuspinde
  • Valmuekapsler og stilke, alt er tørret
  • Træuld
  • Bølgepap
  • Brunt pap der har været gennem en makulator
  • Frøstande fra bla Hjortetrøst 

Alt pusles på plads og til sidst sættes trådnet for. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det ser dejligt ordentligt ud... ;o)





Og aftenen sænkede sig over hotellet og natlampen blev tændt, så alle kan finde hjem i seng.







Go' nu nat
og gå nu lige hjem
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at på din vej
lurer fristelser på dig
.............(nynnes)
go' nu nat
og gå nu lige hjem.


Go' nu nat
men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os, selvom det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt -
vi er her ikke kun til pynt!
Go' nu nat
og gå nu lige hjem.






Scchhh.... Kan vi så få ro....!


18 kommentarer:

  1. Ligesom fuglene får insekterne det også godt hos dig. Du er mester i, at gøre det godt for dem, og det ser flot ud :)

    SvarSlet
  2. Så smukt! Til pynt og nytte på samme gang!
    Nettet er til dels for at holde tingene på plads, men fremmest for at fuglene ikke skal spise sig mætte i sovende insekter - på trods af at du jo bruger deres gamle restaurant!
    Kan godt være at jeg lader mig inspirere (mao stjæler ideer) - paprørene f eks, fortrinlig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver rigtig meget mening, Humlan, tak for det. Ville da være trist hvis mine gæster blev spist under søvnen. ;)

      Slet
  3. Det er da vist ret godt at være insekt i din have :-)

    SvarSlet
  4. 5 stjernet hotel, hvor er det blevet flot. God ide at genbruge foderhuset til hotel.
    Tak for sangen, nu kan jeg nynne den til jeg skal i seng :-)

    SvarSlet
  5. Det er jo en hel gæstgivergård med flere længer, der i din have, som jo altid har været dyrevenlig, men ikke mindre nu :)
    Tak for opskriften, den viser jeg lige til Mr. Malcolm og så er han garanteret på vej ud i skuret for at se efter materiale. Vi så også nogle store flotte insekthoteller i botanisk have da vi var på plantemarked. Dejligt at se at "det offentlige" også har fået øjnene op for hotellerne.

    SvarSlet
  6. Nejjjj, hvor er det flot og en virkelig god ide at indrette et hotel som ligner et hotel. Tak for ideen og sangen som altid får tårerne frem i mine øjne :o)
    Knus

    SvarSlet
  7. Ihh, hvor er det en god idé med hotel til insekter! - Flot!

    SvarSlet
  8. Åååå...så herlig!
    Var jeg et lite insekt som kunne bo i din hage....for en lykke:)
    Ønsker fine oktoberdager:)

    SvarSlet
  9. Kære Fru Friis - det er simpelthen så hyggeligt at læse med hos dig...

    SvarSlet
  10. Godaften Fru Friis.Ikke kun fuglene har det godt hos dig..............men også insigterne.Flotte "hoteller du har lavet.Her har jeg kun en brændestabel som din.
    Så også nogle flotte insektbo på Gisselfeld i dag................dejlig dag dernede i det smukke vejr.
    Så du udsendelsen med Marianne der lavede insektbo i frihuset?
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  11. Hvor er du "hittepå" dygtig..havde jeg ikke siddet her med et brækket håndled..så havde jeg været i skuret og abe efter.
    og tak for sangen, den har jeg nynnet mange gange, når jeg er gået sent hjem.

    SvarSlet
  12. Inspirerende indlæg! Jeg har ikke selv gjort meget for insekterne her på matriklen, men jeg håber, de finder sig godt til rette i vores hegn, under bunker med grene, i gamle træstubbe mm. Måske jeg alligevel en dag snupper nogle af ideérne, for dine insektbo er jo også dekorative.

    SvarSlet
  13. Kære hotelejer, det ser dejligt indbydende ud, der er inviteret til enhver gæst, store som små, tykke som tynde, smukke som grimme, høje som lave og ikke mindst venner som......forhåbentlig venner :-), flot ser det ud, 5 stjerner :-), kh Margit

    SvarSlet
  14. Hej Fru Friis.
    Hvor er det smukt og ordentligt hos dig.
    Det kan jeg godt lide! Tror jeg vil være et lille insekt hos dig i næste liv!
    Ha en dejlig dag.
    Lotte

    SvarSlet
  15. Sikke et hyggeligt, skægt og inspirerende indlæg. Vi gør ikke ikke decideret noget aktivt for insekterne herude på landet, men brændestabler og grenbunker gør forhåbentlig sit til at holde på de små dyrevenner. Kunne være hyggeligt at lave 'hotel' med ungerne en dag...
    Hilsen Lene

    SvarSlet
  16. Jeg skal hilse fra mine vingede venner med følehorn og sige tak for jeres søde kommentarer. :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...