Idag har jeg været i haven, vejret var skønt, mildt og helt stille med enkelte solstrejf. Dejlig godt og blandet.
Jeg er vist ved at få mig en samling af alunrod, jeg elsker deres farver og at de står så flot det meste af året. Så I får lige et nogle eksempler på en godt og blandet forsamling.
Det meste af haven bærer tydeligt præg af efterår også selv om kalenderen vel siger vinter. Trods det er der stadig blomster som egentlig burde høre til forår og sommer. Så alt imens mange af jer viser julepynt, får I lidt godt og blandet fra min sæsonforvirrede have.
Denne stokrose har blomstrer uafbrudt siden juni måned. |
En novembervalmue... ;o) |
Det er ikke så tit vi både har fingerbøl, valmue, stokrose, morgenfrue og påskeklokker i blomst på samme tid... |
Også roserne kan stadig fremvise lidt godt og blandet. |
Rosen Ghislaine de Feligonde, bliver ved med at sætte friske knopper af. |
Jeg blev næsten færdig med at lægge forårsløg idag, men hvad hjælper det når jeg bagefter går i Bilka og finder restudsalg til 5,- kr. pr. pose.... heldigvis var der ikke så mange af de røde. Øjnene sagde "tag flere" men fornuften holdt heldigvis ved en posefuld. Så nu må jeg på den igen, med en ny samling godt og blandet blomsterløg.
Igår skrev Mrs. Sussinghurst om sin frokost med tallerkensmækkerpynt. Det måtte jeg også prøve. Mine tallerkensmækkere har vist haft besøg af nogle ivrige bier, for farven er temmelig "godt og blandet". Til gengæld var smagen frisk og sommeragtig og passede perfekt til en frokost i drivhuset.
Drivhuset er vasket ned og terrassemøblerne og et par planter flyttet ind. Der er dog stadig fin plads til både at nyde en frokost derude og til at tage et X & O spil, med mariehøns og andalusiske sumpfrøer. De sidste er en sjælden art med "godt og blandet" blod!
Og mens vi er ved frøerne og mens alle I andre julepynter ude og inde, så har jeg faktisk også lidt julepynt. Forskellen er blot at de har hængt over mit plantebord siden det tidligste forår, men jeg tror de kommer ind i varmen og på juletræet. Jeg har fået dem af min yndlingsnevø og syntes de skal skabe glæde hele året. Det er vel også "godt og blandet"!?
Til allersidst i dette brogede indlæg med godt og blandet fra Fru Friis' slikpose, så har jeg lovet fru Høneballe et billede af mit barnebarn Vera. Hun bliver idag 6 mdr. gammel og er så småt begyndt at smage - ikke på mosten, men derimod på gulerodsmosen.... uhmmmm..... Hun burde have en matchende tallerkensmækker eller en morgenfrue bag øret!! :o)
Et stort, godt og blandet
haveknus fra mig til jer. :o)
Når jeg betalte mine forældres månedlige regning i den lokale brugs, fik jeg altid en lakridspibe - det var stort! Hyggeligt indlæg og hvor er Vera sød.
SvarSletTak for et super godt og blandet indlæg, det var en fornøjelse at se det hele, og ikke mindst at læse om alt dit godt og blandede, du er virkelig god til at lave et godt og blandet indlæg, stokroser her kan jeg heller ikke være med..
SvarSletMen selvfølgelig vinder billedet at dit skønne barnebarn, hun er da så dejlig. Måske kan der blive et par ud af Vera og Arthur om ca. 20 år :)
Tak for billedet og et stort godt og blandet knus tilbage til dig
fra fru Høneballe
Dejligt med sådan en omgang blandede bolcher Jette, de ser dejlige ud og den skønneste er nu Vera <3
SvarSletJa det var tider da vi kunne købe slik for 1,2, 5 og 10 øre... ;)
Vi nævner ingen steder noget om alder ;)
Haveknus og dejlig aften til dig
Hej fru Friis
SvarSletTak for at der ikke kom julepynt:)
Flotte billeder når man tænker på årstiden!
Tror din valmue er en "Valmuesøster" -Meconopsis cambrica- det gør den ikke mindre spændende!
Ha en dejlig aften
Fedt, godt og blandet indlæg med alt godt fra frøhaven...uden julepynt :o)
SvarSletDa jeg sad og kiggede på dine billeder tænkte jeg på det nemt kunne være sensommer billeder, hvis ikke lige det var for påskeklokken.
Og lille Vera, hun er da bedårende..:o)
Kh Linda
... elsker.elsker.elsker Alunrod.
SvarSletTak for billede af den lille vidunderlige Vera :)
Dejlig blandet slik - som barndommens lykkepose, der kunne erhverves for 25 øre. Der var altid en makron i bunden - sød som den lille Vera.
SvarSletDejlige blandede bolcher fra din have. Elsker også alunrod og har efterhånden en større samling. Ja, planterne er lidt årstidsforvirrede. Skønt billede af Vera.
SvarSletdejligt indlæg :) - det var en go' blanding :) :) - snart go' weekend
SvarSletHej fru Friis.Tak for en blandet pose fra din hånd.Jeg er også ret vild med alunrod...............og har efterhånden en del.
SvarSletUtroligt hvad der stadig blomster i din have.
Kunne heller ikke holde fingrene fra de billige løg i Bilka...............og de er lagt.
Dejligt at drivhuset er gjort rent..................jeg venter altid til foråret.
Men dagens billede er da det af dit dejlige barnebarn med mos over hele munden.
Rigtig god weekend Knus Jette