Den kom hjem i haven og kærligheden var åbenbart gensidig, for den trivedes og snart kunne jeg dele både til mig selv og andre.
Allerede i det tidlige forår sender den sine små grantræer op af jorden. Sart lysegrønne og lækre med en tendens til mørke spidser.
Senere folder "blomster"standene sig ud i den klareste limegrønne farve som lyser glad og strålende i haven. Det er da ikke til at stå for...
Planten kan sagtens bruges i buketter, man skal dog tage sig lidt i agt for den hvide plantesaft som kan skabe hudirritation. Dog ikke noget, jeg har oplevet som et problem.
Når blomsterstandene bliver trætte at se på hen på sommeren, klipper jeg hele molevitten stærkt tilbage, hvorefter den blot sætter gang i nyt smukt løv som ligner bløde, små grantræer. Og sådan står den til frosten kommer forbi og siger slut for i år.
Men hvad var det så med den bandit.... tænker den opmærksomme læser!
Hvad jeg ikke lige opdagede første og vist heller ikke andet år i haven, var de lumske rodskud. Pludselig gik det op for mig, at den sender temmelig lange rodskud ud i bedet, som dukker op langt fra moderplanten.
Sidste sommer må jeg erkende at det gik så vidt, at jeg fik et øjebliks panikanfald over alle de små "kære" grantræer som dukkede op hist og pist. Derfor skriver jeg nu dette indlæg, for at minde mig selv om, at jeg skal ud og flytte "cypressen", som har møvet sig ind i min Hortensia Limelight. Nu skal den op og bo i en krukke. Derefter kan jeg forhåbentlig fjerne diverse vildfarne små banditter og gøre kort proces.
Ud af haven skal den bestemt ikke, det er den alt for skøn til. Men lidt ordnede forhold i en krukke, må være alternativet til det kaos som jeg ellers kan se at banditten kan skabe.
Og sådan kan det gå
med kærlighed og kaos... ;o)
med kærlighed og kaos... ;o)
Smuk er den, men det kan da også blive for meget af det gode ;-)
SvarSletHåber du kan styre den i en krukke.
Jeg nøjes med min forårsvortemælk, som også er særdeles fin i farven, men noget lettere at holde styr på.
Den kendte jeg ikke, men jeg har set lignende små grantræer i min have, hvor de kommer fra, ved jeg ikke. Jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre ved dem, nu er jeg blevet lidt klogere, tak for de t:)
SvarSletJeg synes, vortemælk er skønne. Desværre er mit eksemplar gået til i vinterens løb. Den har faktisk aldrig rigtig trivedes, men måske skal jeg prøve denne type - og plante den i en spand uden bund - jeg hader rodskud uanset fra hvad!
SvarSletHej Fru Friis.Ja !! jeg har jo kun en forårsvortemælk...............som ikke har de udløbere.Men den samme skønne farve.
SvarSletOg jeg har taget en bid fra til dig i en lille potte.Godaften Knus Jette.
Den er sgu' da flot :) selvom at den kan gå hen og blive en plage med rodskud med tiden :)
SvarSletVortemælk er så sød,med sin limefarvede blomster.Jeg har haft kig på den. Men da jeg læste den kunne give udslet, blev den til "no go".Så i stedet blev det til lodden løvefod der også har fine limefarvede blomster. :o)
SvarSletJeg har også cypresvortemælken. Den har den skønneste farve, og står i noget tørt jord ved husmuren. Den sætter ganske rigtigt rodskod, men dem hiver jeg op i foråret.
SvarSletJa det er en smuk plante. Jo tak jeg kender den. Jeg har den. Den har bredt sig så meget at det bliver noget af et arbejde hvis jeg skal ha` den væk hvad jeg nok ikke kan overkomme.
SvarSletJeg vil ha´ den med i min NY have, men der kommer den bestemt i en krukke. Undvære den vil jeg ikke.
Hvor er det en køn, lille bandit. Nok en god ide at have den i en krukke, for før man ved af det, har sådan en sneget sig ud i alle hjørner :-)
SvarSletvh/Karen
Åjaa...denne er vakker..jeg har den ikke selv...merkelig egentlig...men at den sredde seg slik viste jeg ikke. Sikker lurt å sette den i krukke...:)
SvarSletVåren er på gang både hos deg og her oppe i nord...litt kjølig ennå,igår hadde vi snø..?!...men nå ser vi snart april og da er det skikkelig vår.
Ønsker en fin uke:))
Den ser skøn ud, men det var da godt, at du nåede at advare mod rodskud, for jeg var da ved at være solgt på grund af alle dens fortræffeligheder.
SvarSletKære fru Fniis
SvarSletJa, denne vækst kunne du godt have bildt mig ind var i familie med fyrretræer, for den ligner grangiveligt (!) et grantræ. Jeg er meget forsigtig med gult i min lille have, men har skam 2 forskellige euphorbiaer. De står i hver sin krukke blandt de gulløvede og lilla krukkeplanter. Det er en stor familie, og der findes vist en euphorbia til ethvert type voksested.
Hej Fru Friis. Det var en spændende plante og sikke nogle egenskaber den har. Godt at du advarer om rodskuddene, for så ved vi, at vi skal være over den. Jeg tror også den vil være rigtig flot i krukke.
SvarSletHeldigvis ligner den en rigtig krukke-plante, så den skal nok blive ved med at glæde med sine små grantræer og bløde blomster. Og, nu ved jeg, hvad jeg skal gøre, hvis jeg forelsker mig i den en dag. Altid godt at lære af andres erfaringer :-)
SvarSletTak for dine søde - og meget opmuntrende ord - på bloggen i går :-)
/Birgitte
Ak, det evige balance nummer - når de virkelig trives.... ak så trives de ofte alt for godt.... jeg har et dilemma med min Drejeblomst.....den er også ved at brede sig lidt for villigt... men den er så fin når den blomstrer.
SvarSletÅh den grantræsbandit gad jeg godt eje - haha så godt at jeg i vinter har pønset på at snuppe en aflægger som har sneget sig ud under plankeværket i mit nabolag - kender du typen? (altså som mig)
SvarSletDer er mange dejlige Euphorbia og jeg har heldigvis nogle stykker - de limegrønne blomster lyser så smukt i forårshaven:-)